Advokater til kamp for etniske minoriteter

Demokratikonference havde fire forsvarsadvokater på talerlisten – blandt andet tidligere juraprofessor Eva Smith. Og dem er der brug for. Omkring 10 procent af Danmarks befolkning kan ikke deltage i demokratiet.

Af Svend Løbner

I Danmark bor der næsten 450.000 udenlandske statsborgere over 18 år, der ikke har stemmeret til folketingsvalg. Knap 10 procent af alle voksne har altså ikke nogen indflydelse på, hvem der skal vedtage de danske love.

Sådan indledte foreningen SOS Racisme indbydelsen til Konference om demokrati og menneskeret for etniske minoriteter den 13. januar 2020. Over 100 personer var mødt frem til et fuldpakket program i Fællessalen på Christiansborg.

Ikke færre end fire advokater stod på talerlisten sammen med forskere, talsmænd og – ikke mindst – flygtninge og asylansøgere fra Kærshovedgård. På usædvanlig godt dansk forklarede en om de fængselslignende forhold på udrejsecentret. En anden rejste sig for at følge op, men måtte sætte sig igen grædende.

Definitioner stempler udlændinge som kriminelle

– Man kriminaliserer etniske minoriteter, som derfor ikke får samme rettigheder som vi andre, indledte advokat Niels Erik Hansen.

– Vi er en gruppe advokater som står klar til at forsvare de beboere som ventes opsagt som resultat af “ghetto-loven”, lovede advokat Niels Erik Hansen. Foto: Svend Løbner

Tallene taler deres tydelige sprog. Fra 1980 til 2019 er andelen af borgere, der står udenfor demokratisk indflydelse steget fra 2 procent til 9,6 procent. Næsten hver tiende borger kan ikke stemme ved folketingsvalg og dermed præge udviklingen i det land, de bor i.

– Når regeringen definerer bestemte boligområder som ”ghettoer”, stempler de beboerne som kriminelle. En ghetto defineres ved indkomst, uddannelse, kriminalitetsrate, og at over halvdelen af beboerne er af ikke-vestlig herkomst. Ved at sammenkæde definitionerne, stempler man ikke-vestlige indvandrere som kriminelle, sagde Niels Erik Hansen.

Katastrofe at sende folk tilbage til Somalia

Regeringen vil opløse disse boligområder ved at ændre boligmassen. Det betyder nedrivninger og at mange familier mister deres hjem.

– Vi er en gruppe advokater som står klar til at forsvare de beboere som ventes opsagt, lovede han.

Man kriminaliserer også afviste asylansøgere, som bl.a. opholder sig i Udrejsecenter Ellebæk. Europarådet kalder forholdene for de værste, de har set. Asylansøgerne får frataget deres mobiltelefoner og frihedsberøves for den mindste overtrædelse.

– Advokater og dommere græmmer sig over at spilde tid på småfejl som fx brud på asylansøgeres meldepligt, fortsatte Niels Erik Hansen og kaldte det ”en katastrofe”, at man vil hjemsende somaliere til den somaliske hovedstad Mogadishu, der reelt er i krig.

– Jeg skammer mig over Danmark. Danmark er det første land i verden, der har tabt en sag over for FN’s børnekomité.

Vi går terrorismens ærinde. Det er beskæmmende. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se det i Danmark, sagde forhenværende juraprofessor Eva Smith. Foto: Svend Løbner

Politikere dømmer folk skyldige

Juraprofessor emerita Eva Smith fortsatte med at kritisere ”den administrative fratagelse af indfødsret”, som blev hastet igennem af Folketinget i forbindelse med hjemvendte syrienkrigere:

– Det er domstolene, der skal dømme om en person er skyldig eller ej. Men med den vedtagne ”administrative fratagelse af indfødsret” er det politikerne der vurderer, om en syrienkriger ”har overtrådt gerningsbeskrivelsen” som det hedder, altså forbrydelsen. Og således har politikerne allerede dømt dem skyldige.

Det er også problematiske at loven om administrativ fratagelse af indfødsret implementeres med tilbagevirkende kraft.

’Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se det i Danmark’

– Det er uhørt, at folk ikke kender konsekvenserne af deres handlinger, inden de straffes. Det strider mod fundamentale juridiske rettigheder, sagde Eva Smith og fortsatte:

– Den anklagede kan i øvrigt ikke komme for en domstol, hvis han ikke klager over den administrative afgørelse inden for fire uger. Kan han måske tilgå en e-boks i Al hol-lejren? spurgte hun retorisk og fremhævede, at man ikke må gribe ind uden partshøring.

– Men han eller hun sidder jo i en lejr i Syrien? Hvordan vil man komme i kontakt? Gennem et videolink? Forslaget er jo helt urimeligt. Og hvad er begrundelsen? Vi har jo allerede et domsvæsen og kan tage dem ved den danske grænse og retsforfølge dem, sagde hun ok konkluderede:

– Selv om politikerne tror administrativ fratagelse af indfødsret virker, så er prisen for høj. Så går vi terrorismens ærinde. Det er beskæmmende. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se det i Danmark.

Over 100 mødte frem til demokratikonferencen på Christiansborg. Foto: Svend Løbner

Såkaldt ”ghettolov” bygger på politisk konstruktion

Endnu to advokater indtog talerstolen:

– Vi advokater må dekonstruere politikernes konstruktioner, sagde Eddie Khawaja.

– Den såkaldte ghettolov bygger på antagelser om mennesker og kulturer. Der er ingen empiri, der underbygger antagelsen.  Vi skal ændre fortællingen om ”ghettoen”. Regeringens definitioner er tilpas elastiske, så man kan tilpasse dem til antagelserne. For eksempel når det handler om uddannelse. Folks grundskoleuddannelse fra oprindelseslandet regnes ikke med. Derfor stiger antallet af uuddannede.

’Flygtningenævnet har ikke ekspertise’

Tyge Trier fulgte op og kritiserede især Flygtningenævnet:

– Vi har overladt flygtninge – kriminelle eller ej – til Flygtningenævnet. Men de har ikke ekspertise til at vurdere faren i krigszoner. De har ingen sagkundskab om internationale væbnede konflikter. Og domstolene må ikke blande sig i nævnets afgørelser – modsat andre nævn.

Overfor nævnets troværdighedsvurdering skal der næsten ingenting til for at asylansøgere mistænkes for at lyve:

– Nævnet slår hårdt ned hvis der er noget, asylansøgeren ikke kan huske. Hvis han eller hun fortæller deres historie en lille smule forskelligt fra gang til gang, kommer nævnet med en meget nøje vurdering. Hvad var klokken? Var det mørkt eller lyst, da det skete? Vidnesbyrdene kan jo sagtens variere en smule, når traumatiserede flygtninge skal genfortælle deres oplevelser med mange måneders mellemrum.