Alarmerende undersøgelse kalder til solidaritet med muslimer

17,1 procent af danskerne mener, at muslimerne bør sendes ud af Danmark. Skarp modretorik er ikke vejen frem. Der er brug for at oplyse om fælles gods og at vise solidaritet mellem alle troende.

Af Svend Løbner, redaktør

Over hver fjerde dansker – hele 28 procent – erklærer sig enige i synspunktet om, at muslimske indvandrere bør sendes ud af landet.

Undersøgelsen fra Mandag Morgen vakte opsigt – og undren. Ja, det er uhørt mange, det drejer sig om. Men hvorfor over hovedet stillet spørgsmålet? Og tage kategorien “delvis enige” med i konklusionen?

Det er trods alt ”kun” 17,1 procent – altså mellem hver femte og hver sjette dansker – der er helt enige i spørgsmålet.

Statistik og journalistik begrænser

Og her er vi inde ved kernen: Spørgsmålet siger mere om afsenderen end om modtageren. Spørgsmålet sætter en stram dagsorden for respondenten. Spørgsmålet kommer ind fra sidelinjen, og vedkommende bedes krydse af for fem muligheder. Gerne hurtigt. Og derfor reagerer respondenten på spørgsmålet og ikke andet. Derfor reagerer vedkommende på de fremstillede muligheder – helt uden nuancer. Og derfor reageres spontant og ikke særlig gennemtænkt.

For vi vil vel ikke af med religionsfriheden i Danmark?

Når undersøgelsen så kommer under journalistisk behandling, træder historien skarpere frem end den virkelig er. Som konkluderet i en af artiklens første linjer. ”Dermed ligger de på linje med kontroversielle politikere som Rasmus Paludan fra Stram Kurs, der nærmest har gjort det til sin mærkesag at sikre et muslim-frit Danmark.”

OK, er 28 procent virkelig på linje med provokatør Paludan? Jeg tvivler.

Udtalelse minder om nazisternes jødeudryddelse

Men undersøgelsen har en vis vægt, trods alt. Mandag Morgen har samarbejdet med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet om rundspørgen. Over 5.900 personer har deltaget. Og blot det faktum, at 17,1 procent af de mange respondenter kan finde på at krydse af for ”helt enig” i en udtalelse, der minder om nazisternes jødeudryddelse, er alarmerende.

Derfor kan jeg godt forstå muslimer, der reagerer med chok på sociale medier, ligesom jeg kan forstå alle antiracistiske græsrodsbevægelser skarpe reaktioner mod tendensen, der har været godt hjulpet af den tidligere regerings fremmedfjendske politik.

Jeg tror bare ikke, det er den eneste vej frem. Vejen frem er at skabe forståelse i befolkningen for, at Danmark er blevet multietnisk, multikulturelt og ja, multireligiøst. Sådan er resten af verden, og sådan var det også da kristendommen, som vi nu pludselig fremhæver som kulturbærer, trådte frem i verdenshistorien midt mellem jødedom og græsk/romersk mytologi.

Danskerne skal få øjnene op for, at mangfoldighed er godt. De unge har allerede fattet det. Vi er jo forskellige som mennesker i forvejen. Temperament. Køn. Musiksmag. You name it! Så hvorfor ikke også hylde forskelligheden i tro? Det giver livet kulør.

Kristne og muslimer er i familie med hinanden

Derfor har jeg lyst til at smile til hver eneste muslim her i Danmark og sige til dem, at de er meget velkomne, at de er en berigelse for det danske samfund, at de minder os om de kristne værdier, som samfundet er stærkt præget af – islam ligger nemlig nærmere kristendommen, end mange ved – og gør os mere bevidste om de kristne værdier dér, hvor de to traditioner – kristendom og islam – også er forskellige.

Jeg vil fortælle, at jeg også tror på Gud, at jeg har læst Koranen og lagt mærke til alle de mange steder, der henviser til Bibelen. Jeg vil fortælle, at jeg som kristen især lægger vægt på Jesus – hans komme, død og opstandelse – og glæder mig over, at de også respekterer Jesus som profet og endda kalder ham Messias, Guds ord og Guds ånd. Jeg vil fortælle, at de er mine fætre og kusiner, ligesom vi kristne kalder hinanden for brødre og søstre. Vi er i familie. Vores tro stammer fra jødedommen.

Alle troende bør vise solidaritet

Hvis det rigtig spidser til og racismen får lov at vokse i den danske befolkning, vil jeg få fat i en ”kufi” eller en ”kufia”, som vi kaldte det på kiswahili i min barndoms Tanzania – og en muslimsk bedekrans og bære og bruge den offentligt præcis som kong Christian X gjorde det med Davidsstjernen ifølge myten.

Det er kun en myte at kongen red rundt i Københavns gader med en jødisk Davidsstjerne hæftet på sin frakke. Men det er ikke en myte, at han i sin dagbog skrev:

”Naar man saa den umenneskelige Behandling, Jøderne var Genstand for ikke blot i Tyskland, men ogsaa i de besatte Lande, begyndte man at være ængstelig for, at Kravet ogsaa en Gang blev stillet os, men det maatte vi pure afvise som følge af disses Retsstilling inden for Grundloven. Jeg udtalte, at jeg heller ikke vilde gaa med til et saadant Krav overfor danske Statsborgere. Hvis et saadant Krav rejstes, imødegik vi det bedst ved, at vi alle anlagde Davidsstjernen.”

Jeg håber som kongen ikke, at det kommer så vidt med muslimhadet i Danmark – men skulle det ske, er her et vink med en vognstang til alle troende om at vise solidaritet.

Mellem en sjettedel og en femtedel ønsker muslimer ud af Danmark. Hvad bliver det næste?

Læs mere om undersøgelsen her.