Alle har krav på rigtig og rigelig mad

God ernæring betyder god udvikling. Men ikke alle har adgang, og det er rigtig ærgerligt, mener ernæringsforsker Vibeke Brix Christensen.

Spis op! Hvem husker ikke mors eller fars formaninger, når man som barn havde øst for meget op på sin tallerken? Eller påbuddet om at sluge vitaminpillen eller spise en ret, man ikke kunne fordrage?

Som voksne ved vi, at vores forældre blot ønskede at give os den bedste ernæring efter hvad de havde råd og viden til. For det handlede ikke kun om at spise op og blive mæt. Det handlede om hele vores udvikling i krop og sind.

Hvad betyder det for os – og især børn og unge – at vi får mad nok og – ikke mindst – den rigtige mad? Vi har spurgt en førende ekspert på området.

Indgående kendskab til underernæring

Vibeke Brix Christensen er overlæge på Rigshospitalets børneafdeling, hvor hun er såkaldt børneleverlæge med fokus på netop børns ernæring. Hun har været udsendt for Læger uden Grænser til Sierra Leone, Afghanistan, Sudan, Burkina Faso og Etiopien og har derfor et indgående kendskab til underernæring og fejlernæring i udviklingslande. I dag forsker hun sammen med Københavns Universitet og Læger uden Grænser i ernæring, og har en Ph.d. og en doktorgrad og dermed det ”store videnskabelige kørekort”.    

Hjernens og kroppens byggesten

Vi møder Vibeke Brix Christensen på Rigshospitalets børneafdeling og spørger, hvad det helt konkret betyder for et menneskes krop og sind, når de mest basale fødevarer mangler.

– Hvis hjernen ikke får de byggesten, den har brug for, når barnet ikke det potentiale og den funktion, man ellers ville opnå. Hjerte, lunger, lever og tarm – alle organerne tager faktisk skade. Det kan endda være en uoprettelig skade, hvis underernæringen står på over længere tid. En skade, som man ikke kan rette op på, selvom der så skulle komme rigtig ernæring igen, fortæller ernæringseksperten.

10 millioner nordkoreanere er underernærede

Netop i udviklingslande er det vigtigt at holde øje med at befolkningen får den rigtige ernæring. Ellers stikkes der en kæp i hjulet for landets udvikling.

I et land som Nordkorea er 10 millioner mennesker ifølge FN kronisk underernærende. Hvert femte barn er så akut underernærede, at deres udvikling er hæmmet både fysisk og mentalt. Nordkoreanere er et halvt hoved lavere i vækst end sydkoreanere.

Men den danske hjælpeorganisation Mission Øst sender mad til nordkoreanerne – senest majs og sojabønner til over 12.000 personer, hvoraf over 8.000 er børn. De får mad nok til seks måneder, og hjælpen udvides efter hånden som pengene kommer ind.

Hvad betyder det for en befolkning som Nordkoreas, hvor 40 procent er underernærede?

– Underernæring medfører, at kroppens immunforsvar og modstandskraft svækkes. Dermed kan infektioner få alvorlige konsekvenser. Selv ved moderat underernæring, vil personen være mere syg og syg i længere tid i forhold til velernærede personer. Når mennesker dør af lungebetændelse, diarre eller malaria, ville de ikke dø af det alene, hvis der ikke også var en underliggende underernæring, forklarer Vibeke Brix Christensen.

Børn og gravide kvinder rammes hårdest

Når der er mangel på mad i store områder, som i en flygtningelejr eller i Nordkorea, rammes gravide kvinder og børn hårdest af underernæring:

– Børn er jo afhængige af voksne, som skaffer dem mad, og små børn har et mindre modent immunsystem, så de får nemmere infektioner.

– Børn skal have rigtig ernæringstæt mad, når de vokser og udvikler sig. Hvis de ikke får det, men bare får mad til at mætte maven, som ikke indeholder de rigtige byggesten, så er det faktisk alle de indre organer, der kan tage skade, forklarer ernæringseksperten. Ligeledes har gravide kvinder et særligt ernæringsbehov.

Hjælpeorganisationen Mission Øst er den eneste danske aktør som er operative inde i landet og har netop besluttet at sende mad og kosttilskud til 10.000 børn i vuggestuer og børnehaver. I 2011-13 leverede organisationen majs og kosttilskud til 50.000 underernærede børn ved en lignende fødevarekrise i landet.

De rigtige byggesten

Vibeke Brix Christensen lægger vægt på, at ernæring og mæthed er to forskellige ting. Man kan godt føle sig mæt og samtidig være underernæret. Det handler ikke blot om at få mad – det skal også være den rigtige mad:

– Problemet i Nordkorea er, at deres kost er baseret på nogle ganske få afgrøder. Sådan noget som majsgrød er for eksempel ikke nok. Det kan man ikke leve af. Så har man brug for at få tilskud fra andre fødevarer.

De rigtige byggesten består blandt andet af vitaminer, mineraler og fedtstoffer:

– Hvert eneste vitamin spiller sin egen vigtige rolle i kroppen. For eksempel har man de fedtopløselige vitaminer, A, D, E og K, som er rigtig vigtige for mange funktioner og ikke optages fra tarmen, hvis lever/galde-funktionen ikke er god. Et af de vigtige mineraler, er for eksempel jern, som er vigtigt for blodet og ilttransporten i kroppen.

Ernæringsrevolution

I Nordkorea har 50.000 børn akut brug for hjælp, fordi de er i fare for at miste livet af mangel på næringsstoffer.

Det kan virke håbløst at rette op på de katastrofale forhold, men Vibeke Brix Christensen er ikke pessimistisk: 

– Der er sket en ernæringsmæssig revolution i måden, man kan behandle folk på, fortæller hun og uddyber.

– Der er kommet det, der hedder ”Klar til at spise mad” eller ”Ready to use: Therapeutic food (RUTF)”. Det er en jordnøddepasta, som er pakket i små poser, og som kan spises direkte fra poserne. Den indeholder de vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner, som børn har brug for.

Særlig egnet til udviklingslande

Denne behandling er især nyttig i den tredje verden, hvor der ikke er adgang til rent vand eller køleskab:

– Det skal ikke nedkøles og i og med, at der ikke er noget vandindhold i det, kan det holde sig på hylden i op til to år.

– Det er logistisk virkelig smart. Før brugte man såkaldt terapeutisk mælk, som skulle blandes op med vand. Men det krævede, at man havde adgang til rent vand og når noget er blandet op og står i høje temperaturer, bliver det hurtigt en bakteriebombe. Ydermere skulle barnet være indlagt.

Behandlingen koster kun få kroner og har allerede reddet mange menneskeliv:

– Før døde op til 40 procent af de svært indlagte på grund af underernæring, og det har man i dag kunnet reducere til ganske få procent.

Viden er den langsigtede løsning

På længere sigt handler det om, at udsatte befolkningsgrupper lærer at dyrke de rigtige afgrøder og tilberede dem rigtigt. I Nordkorea hjælper Mission Øst med at opdyrke arealerne mere effektivt og bygger drivhuse til dyrkning af grøntsager:

– Det er rigtig smart at sørge for at opdyrke de nødvendige afgrøder lokalt. Men det er også vigtigt, at de voksne lærer, hvordan man tilbereder maden. Det kan være med jernpotter, som afgiver jern, mens man laver maden. Det er en fordel. Men det kan også være i måden, man tilbereder grøntsagerne på, så man ikke får kogt alle vitaminerne ud, forklarer Vibeke Brix Christensen og tilføjer:

– Det er også vigtigt, at barnet er i en tilstand, hvor kroppen kan optage vitaminerne. Hvis barnet har diarre, hvilket de ofte har i forbindelse med underernæring, så får kroppen ikke det optimale ud af maden.

Derfor er der brug for en sund madkultur og en bevidsthed om, hvad kroppen har brug for:

– På den korte bane, kan man give næringspakkerne med jordnøddepasta for at sikre overlevelse, men på den lange bane, er det vigtigt at der kommer både læring og støtte i forhold til viden om næring og dyrkning af de rigtige afgrøder, lyder det fra overlægen.

Fordelingsproblem

Vibeke Brix Christensen er indigneret over, at kun ganske få underernærede mennesker får adgang til de livsnødvendige næringsstoffer:

– Vi taler om ganske få kroner for hver næringspakke med RUTF. Alligevel får kun mellem 3 og 5 procent af de svært underernærede tilbudt denne ernæring. Det synes jeg er rigtig trist. For vi ved, hvad vi skal gøre. Det er bare et fordelingsproblem, og det kan vi simpelthen ikke være bekendt, siger hun.

Det kræver det politisk engagement at ændre situationen, mener ernæringseksperten:

– Der er brug for en mere permanent politisk løsning, så man ikke kommer i denne situation. Først og fremmest handler det om at anerkende situationen. For så længe, man ikke anerkender, at der er et problem, kan man jo lade være med at gøre noget ved det.

Vi har alle sammen ret til et liv

For Vibeke Brix Christensen forpligter det, at hun er doktor i medicin og har været udsendt for Læger uden Grænser så mange gange:

– De ting, jeg har set ude i verden, forpligter mig. Vi har alle sammen ret til et liv. Jeg har ikke mere ret til at leve livet, fordi jeg er så heldig at være født i Danmark. Jeg er så heldig at være vokset op i et trygt og godt land, og jeg har fået en uddannelse og muligheder for at hjælpe.
– Når et menneske i nød rækker sin hånd ud, er det mest naturlige at række sin hånd ud for at hjælpe. Jeg har et håb om, at nogen også ville række hånden ud til mig, hvis situationen var omvendt, slutter hun.

Artiklen er en et remix af en artikel til Mission Østs magasin om mental og fysisk sundhed og bragt med tilladelse.