Anmeldelse: Syrisk filmfestival blev en blandet fornøjelse

To film viser menneskers hverdag i Syrien før og under borgerkrigen. Formålet med fimdagene er at vise landet fra en kunstnerisk side.

Jeg sidder lidt forvirret tilbage efter at have set de to første film i Syriske Filmdage i Cafébiografen i Odense den 8. maj.

Først imponeret af kortfilmen The Cord (Navlestrengen), som på 7 minutter formår at vise borgerkrigen i landet fra en menneskelig vinkel. Dernæst usikker på signaler i den ellers meget underholdende film Damaskus Aleppo.

Propaganda?

For det første et skilt, der viser at filmen er produceret af det nationale syriske kulturinstitut, altså af Syriens regering med diktator Bashar Al-Assad i spidsen. For det andet medvirker påfaldende mange kvindelige skuespillere uden tørklæde, måske for at vise Syrien fra en moderne, vestlig side og dermed appellere til et vestligt publikum? For det tredje slutter en spørgsmål-svar-session mellem biografpublikum og filmens instruktør Basel Al-Khateeb med denne bemærkning fra Al-Khateeb:

”Da oprørerne trak sig ud af Aleppo, bombede de byen sønder og sammen, så 80 procent af en af verdens smukkeste byer blev totalt ødelagt.”

Ikke er ord om russiske bomber over almindelige boligkvarterer.

Bagefter taler jeg med arrangør Mazen Haj Kassem, og han forsikrer mig om, at Syriske Filmdage udelukkende har det formål at vise Syrien fra en kunstnerisk vinkel og ikke at tage politisk stilling til den aktuelle konflikt i landet. Og sådan som personerne bliver portrætteret i filmen Damaskus Aleppo, sådan var det før krigen og sådan ser en side af Syrien ud i dag. Han fortæller mig også, at andre film i filmfestivalen viser krigens barske side.

Syriens Charlie Chaplin

Men uagtet journalistens skepsis er filmen Damaskus Aleppo meget underholdende. Selv om den fint kunne kortes ned til en tredjedel, brillerer hovedpersonen Issa Abdullah på lærredet. Instruktør Basel Al-Khateeb kalder skuespilleren ”Syriens Charlie Chaplin”. Det er ikke falden på halen-humor, men en lun en af slagsen, der netop gør filmen til behageligt selskab en kølig aften i biografen.

Issa var radioproducer på en station, der måtte lukke på grund af borgerkrigen. Han tror, han er glemt, men folk genkender ham og husker hans stemme som lydkulisse i deres barndom.

Det meste af filmen udspiller sig på en bustur mellem Damaskus og Aleppo, hvor Issa skal besøge sin datter – det eneste familiemedlem, han har tilbage. Der opstår mange sjove situationer, når medpassagerer vil tage selfies og omtale ham på sociale medier – for han ved ikke hvad selfies og Instagram er for noget. Og når en anden meget selvglad yngre radioproducer gør kur til kvinderne og driller Issa for at kaste længselsfulde blikke på en midaldrende kvinde.

Da bussens bagaksel knækker og standser bussen, formår Issa at holde modet oppe på passagerne og finder kreative løsninger på problemerne – en anelse søgt måske, men alligevel.

For som instruktør Basel Al-Khateeb også sagde efter filmen:

– Busturen viser, at det syriske folk stå sammen for at genopbygge landet.

Filmen Damaskus Aleppo er lang og plottet spredt, men varm og hyggelig. Og den holder, hvad arrangørerne lover i foromtalen: at give indblik i Syrien før krigen og et andet Syrien end det vi normalt møder i medierne.

Hverdagsdrama i dødens skygge

Så var den lille kortfilm The Cord (Navlestrengen) til gengæld stram og præcis – også med et stænk af humor. En mand og hans gravide kone er fanget i deres ramponerede boligblok, fordi en snigskytte ligger på lur og skyder alt, hvad der bevæger sig over gaden. Men en snor fra det ene hus til det andet sørger for forbindelsen, så naboer kan sætte et fladbrød på en klemme og sende maden over til dem. En livets navlestreng. Men konen skal pludselig føde, og jordemoren kan ikke komme og bistå hende. Manden må træde til godt hjulpet af jordemorens tilråb fra den anden side af gaden. Og ja, manden må til sidst klippe navlestrengen (the cord) over. Et nyt liv er født og kontrasten til ”i dødsskyggens dal” er slående.

Kort, klar og kommunikerende. Bedre kan det ikke gøres.

Og filmen The Cord er ikke udgivet af det nationale kulturinstitut, men støttet af EU.

Syriske Filmdage fortsætter i Odense frem til 10. maj, og løber af stablen i Kolding 14. maj, Vejle 15. maj, København 17.-19. maj, Sønderborg 21. maj, Svendborg 23.-25.  maj og slutter i Odder 24. maj.