Auschwitz er en protest mod verdenssamfundets passivitet

DEBAT: FN’s Internationale Holocaustdag den 27. januar minder os om, at vi ikke må glemme de folkemord, der fremstår som sorte skygger gennem historien.

Af Kim Hartzner, generalsekretær i Mission Øst

Den 27. januar er det 75 år, siden de allierede befriede fangerne i den berygtede udryddelseslejr Auschwitz. Dagen er af FN markeret som International Holocaustdag til minde om de seks millioner dræbte jøder og andre ofre for folkedrab.

Folkedrab er desværre ikke en sjældenhed hverken før eller efter nazisternes jødeudryddelse under Anden Verdenskrig.

“Endelige løsning”

Adolf Hitler legitimerede sin ”endelige løsning” med henvisning til det armenske folkedrab. ”Hvem taler i dag længere om udryddelsen af armenierne?” sagde han i en tale til sine soldater, inden de i 1939 marcherede ind i Polen og startede Anden Verdenskrig. Han henviste til ungtyrkernes drab på 1,5 millioner armeniere 24 år tidligere, og konkluderede, at fordi verdenssamfundet ikke havde reageret dengang, ville de nok heller ikke reagere nu.

Vi reagerede – men alt for sent. Selv gennemgår jeg nogle forfærdelige indre kvaler, når jeg besøger Auschwitz og ser, hvad der blev begået i Tyskland under det nazistiske styre. Jeg har selv både jødiske og tyske aner. Min mor er gennem sin mor fra en direkte jødisk afstamning, og min farmor var tysker. Måske er det derfor, jeg føler det som min skæbne at redde og hjælpe fordrevne gennem Mission Øst.

Anerkend folkedrab

Måske også derfor jeg bliver ved med at opfordre regering og folketing i Danmark om at anerkende det armenske folkedrab. Tyskland gjorde det i 2016. Før det havde ikke færre end 25 lande, heriblandt Rusland og Frankrig, anerkendt folkedrabet. Og helt tilbage i 1987 anerkendte Europaparlamentet, at det var et regulært folkedrab, da ungtyrkerne drev mænd, kvinder, børn, syge og svage ud i den visse død i den syriske ørken.

Hvorfor tøver Danmark med at anerkende det armenske folkedrab? Hvorfor anerkender vi heller ikke overgreb på yezidier og andre minoriteter i Irak og Syrien for folkedrab. Det gør FN. Selv om Islamisk Stat er i opløsning, må det være muligt at tilfangetage og bringe højtstående nøglepersoner i terrorbevægelsen for en international domstol. Det vil give yezidierne, de kristne osv. oprejsning og moralsk styrke til at opbygge en tilværelse i fremtiden.

Auschwitz minder os om, at vi ikke må være lige så passive som i 1939, så vi ”glemmer”, når nogen myrder løs på andre mennesker. Det er kun ret og rimeligt, at dræbte jøder bliver mindet på FN’s Internationale Holocaustdag den 27. januar.