Baggrund om syriske asylansøgere

Siden 2011, hvor den meget blodige konflikt begyndte i Syrien, og frem til udgangen af 2017 har 20.827 syrere søgt asyl i Danmark. Det svarer til en tredjedel af det samlede antal asylansøgere i de syv år. I de seneste år har næsten alle syrere fået opholdstilladelse i Danmark.

Siden de blodige kampe mellem oprørsgrupper og hæren i Syrien begyndte i marts 2011 er 5,6 millioner syrere flygtet til andre lande i regionen – hovedparten til Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten. Herudover anslår FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i marts 2018, at 6,1 millioner syrere befinder sig som internt fordrevne personer inden for Syriens egne grænser. Det svarer til, at 11,7 millioner mennesker er drevet på flugt fra et land, hvis befolkning i 2018 anslås at ligge på omkring 19,5 millioner mennesker. Det anslås, at der før borgerkrigen boede mellem 22,5 millioner og 24,5 millioner mennesker i Syrien.

  
Mindre end to promille har søgt asyl i Danmark

Siden 2011, hvor den blodige konflikt begyndte i Syrien, og frem til udgangen af 2017 har 20.826 syrere søgt asyl i Danmark. Det svarer til næsten en tredjedel af det samlede antal asylansøgere i de syv år.

Antallet af syriske asylansøgere har varieret år for år. Det steg markant i 2014-2015, og det er en væsentlig del af forklaringen på, at der også var en meget stor stigning i det samlede antal asylansøgere på det tidspunkt. Udviklingen vendte i begyndelsen af 2016, hvor både antallet af syriske asylansøgere og det samlede antal asylansøgere faldt kraftigt i forhold til de foregående år. Det skete blandt andet efter, at Danmark indførte en midlertidig grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse.

Set i forholdt til, at 11.700.000 mennesker er drevet på flugt, er det ganske få syrere, der har søgt asyl i Danmark. De 20.826 syriske asylansøgere udgør mindre end to promille af de syriske flygtninge.  
   

  
I 2014 kom hver anden asylansøger fra Syrien

I 2014 udgjorde syriske flygtninge næsten halvdelen af det samlede antal asylansøgere i Danmark. Andelen faldt til 40 % i 2015, og siden 2016 har syrere udgjort omkring 20-25 % af de udlændinge, der søger asyl i Danmark.  
   


I de seneste år har næsten alle syrere fået asyl

I de seneste århar stort set alle syriske asylansøgere fået opholdstilladelse i Danmark. Anerkendelsesprocenten varierede for nogle år siden en del fra år til år, når syriske asylansøgere fik behandlet deres sager i Udlændingestyrelsen, der er første instans i asylbehandlingen. Men i de seneste år har den ligget højt. I 2013 lå anerkendelsesprocenten ved sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen på 96 %, i 2014 på 97 %, i 2015 på 98 %, i 2016 på 99 % og i 2017 på 96 %.

Nogle af dem, der har fået afslag i Udlændingestyrelsen, har efterfølgende fået opholdstilladelse ved behandlingen af deres sager i Flygtningenævnet, der er anden og øverste instans i asylbehandlingen.

  
Antallet af syrere i Danmark er 10-doblet på syv år

Mange syriske flygtninge har således fået opholdstilladelse i de seneste år, og en del syriske flygtninge er blevet familiesammenført med ægtefælle og børn – efter kortere eller længere ventetid.

Det betyder, at antallet af syrere i Danmark ifølge Danmarks Statistik er steget fra 4.183 i 2011 til 40.978 i 2018. (Tallene er opgjort pr. 1. januar i de to år.)

Dermed er syrere blevet den tredjestørste gruppe blandt de nationale mindretal i Danmark – kun overgået af tyrkere (63.352 personer) og polakker (46.900 personer).

  
Før konflikten flygtede kurdere på grund af undertrykkelse

Tilbage i 2008, 2009 og særligt i 2010 søgte et stigende antal syrere asyl i Danmark. Hovedparten af dem var syriske kurdere, som flygtede, fordi de oplevede en tiltagende undertrykkelse fra de syriske myndigheders side.

Der lever omkring 1,7 millioner kurderne i Syrien, hvor de udgør ca. 10 procent af befolkningen. Hovedparten af kurdere bor i den nordlige del af landet langs grænsen til Tyrkiet og Irak.

Årsagen til, at mange syriske kurdere flygtede dengang var ifølge flere kilder dels en voksende politisk og kulturel undertrykkelse fra myndighedernes side, dels ustabilitet i regionen. Disse forhold – samt stigende arbejdsløshed og tørke fire år i træk – betød, at en del kurdere søgte tilflugt i andre lande, fordi det var vanskeligt for dem at blive i det kurdiske område. I 2008 blev der vedtaget et dekret, som gør det nærmest umuligt for kurdere at købe og sælge jord og ejendom i bestemte dele af Syrien, hvor kurderne er i flertal.

Situationen er endnu vanskeligere for de 300.000 kurdere, der er statsløse.

Det norske Landinfo udgav den 16. juni 2010 rapporten “Kurderne i Syria – Utsatte grupper og myndighetsreaksjoner mot politisk aktive”. Landinfo er den norske udlændingeforvaltnings enhed for landeinformation. I rapporten sammenfattes situationen for kurderne i Syrien således:

“Kurderne i Syrien udgør næsten ti procent af den samlede befolkning, men er ikke anerkendt som en særskilt mindretal. Det er forbudt at offentliggøre aviser og blade på kurdisk og bruge det kurdiske sprog i skoler. 300.000 kurdere har fået frataget deres statsborgerskab. Politisk aktive kurdere, herunder partimedlemmer, forfattere og menneskerettighedsforkæmpere, risikerer at blive arresteret og idømt fængselsstraffe på flere år. Kurdere, der deltager i politiske eller kulturelle fester, risikerer også at blive arresteret, men løslades normalt efter kort tids tilbageholdelse. Myndighederne anvender også andre former for indgreb over for politisk aktive, såsom at indkalde dem til afhøring, forsøg på at rekruttere dem som meddelere til efterretningstjenesterne, udrejseforbud, tab af borgerlige rettigheder, opsigelse og bortvisning fra universiteterne.”

 
Læs mere

3.500 udlændinge søgte asyl i Danmark i 2017, Sameksistens.dk, 19-06-2018

Baggrund om syriske flygtninge, Sameksistens.dk, 15-03-2018