’Bare vi er søde ved hinanden’

Ny børnebog hjælper muslimske børn at tage de første skridt med tolerance i en verden af modsætninger.

Anmeldelse af Svend Løbner

Det er ærgerligt at det over hovedet skal være nødvendigt at italesætte, at man er syrer eller dansker, muslim eller kristen. Men italesat bliver det – også blandt børn i børnehaven, i skolen og derhjemme på gaden.

Derfor er børnebogen Fatma bor i Danmark uden tvivl god godnatlæsning for muslimske børn, når en lang dag med leg og læring er forbi.

Fatma bor i Danmark forklarer børnene om deres baggrund og hvorfor de bor i Danmark, hvor de kan opleve sig anderledes. Mor og far beder fem gange om dagen, vasker sig på en bestemt måde inden bøn, spiser ikke svinekød, holder Ramadan og Eid, og mor går med tørklæde. Alt dette gør nabofamilien nødvendigvis ikke – men det forhindrer ikke i, at børnene kan lege sammen og forældrene lykønske hinanden ved højtiderne.

Og hvad angår tørklæde: ”Nogle går med tørklæde, nogle har en ring i næsen eller i øjenbrynet, nogle har tegninger på hele deres krop, og andre har pink eller grønt hår. Der skal være plads til alle mennesker, selv om vi ser forskellige ud.”

Et omkvæde går igen: ”Det vigtigste er at være søde ved hinanden.”

Fatma bor i Danmark er skrevet af Sibel Özcan og Zeynep K. Bangert med det formål at være ”en modpol til ’’os og dem’’ diskursen, som i de seneste år har været særlig tydelig i Danmark.”

Bogen bifalder, at muslimer, ligesom andre minoriteter, sagtens kan være en del af et mangfoldigt Danmark og samtidig bevare deres kulturelle og religiøse baggrund, skriver forfatterne.

”Formålet er at bidrage til en positiv sameksistens, og hensigten med aldersgruppen er at tage fat i integrationsproblematikken og tolerancen for forskellighed allerede fra barnsben.”

Og det lykkes faktisk. Den lille børnebog er et sympatisk forsøg på at skabe forståelse hos de mindste for den muslimske families traditioner og samtidig lære dem forståelse og tolerance for det omgivende samfund.

Jeg tænker: Hvordan vil barnet håndtere mobning i børnehaven eller skolen bagefter? Med sorg, naturligvis. Men også med større identitetsfølelse og mulighed for ikke at reagere tilbage.