Borgerforslag om statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark

En gruppe borgere har stillet et borgerforslag om, at der skal genindføres erklæringsadgang til dansk statsborgerskab for unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark.

”Folketinget pålægger regeringen at genindføre en paragraf i indfødsretsloven, der giver unge mennesker uden dansk statsborgerskab, som er født og opvokset i Danmark, og som opfylder en række betingelser, mulighed for at opnå dansk statsborgerskab ved afgivelse af en erklæring overfor en myndighed, f.eks. statsforvaltningen.”

Sådan lyder det forslag, som en gruppe borgere med Kirsten Kock fra Stevns i spidsen har stillet på portalen Borgerforslag.dk.

Det har tidligere været muligt for unge, som er født og opvokset i Danmark, men ikke har dansk statsborgerskab, at blive danske statsborgere ved at underskrive en erklæring, men bestemmelsen blev afskaffet i 2016.

Forslaget er stillet på portalen Borgerforslag.dk, hvor det siden januar har været muligt at stille borgerforslag. Får et forslag støtte af 50.000 stemmeberettigede personer inden seks måneder, kan det fremsættes i Folketinget. Borgerforslaget om statsborgerskab til unge, der er født og opvokset i Danmark, har i løbet af den første måned fået opbakning fra 4.130 mennesker.

  
Baggrunden for forslaget

Om baggrunden for forslaget skriver forslagsstillerne videre:

”Mennesker som er født og opvokset i Danmark, og som har afsluttet 9. klasse i Danmark, føler sig danske. Det gør ingen forskel, hvilken nationalitet deres forældre har.

Vi burde møde de unge mennesker med åbenhed og tillid, i stedet for mistænkeliggørelse og kontrol.”

  
Indfødsret ved erklæring

Forslaget indebærer, at unge udenlandske statsborgere og statsløse, som er født og opvokset i Danmark, gives en lempelig mulighed for at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom.

”De unge har igennem deres skolegang uden tvivl tilegnet sig danskkundskaber og kendskab til samfundsforhold, der er tilstrækkelige for at kunne sidestilles med de krav, der stilles for udlændinge, som skal naturaliseres (dvs. at de skal opfylde en række krav, som gør dem berettigede til at blive optaget på et lovforslag, hvor de meddeles dansk indfødsret (statsborgerskab), red.).

At forvente, at disse unge mennesker, efter de lige har afsluttet deres skolegang og evt. er i gang med en videregående uddannelse, skulle bestå indfødsretsprøven, er ydmygende.

At udsætte dem for sagsbehandlingstider, der for tiden er oppe på halvandet til to år, er urimeligt. Det kan i værste tilfælde afskære de unge fra studieture eller udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse,” skriver forslagsstillerne.

 
Tidligere bestemmelse ophævet i 2016

Der fandtes fra 1. juli 2014 og frem til 1. marts 2016 en bestemmelse i indfødsretsloven (§ 3a), som gjorde muligt for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark, at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring frem for at skulle igennem proceduren med at søge om dansk indfødsret.

  
Ringere stillet end unge fra nordiske lande

Forslagsstillerne skriver videre, at unge mennesker, som er født og opvokset i Danmark, uden denne erklæringsadgang er langt ringere stillet end unge statsborgere fra andre nordiske lande, da den sidstnævnte gruppe efter kun syv år i Danmark har erklæringsadgang til dansk statsborgerskab.

”Med andre ord: Er du født og opvokset i Danmark, er det sværere at opnå dansk statsborgerskab, end hvis du er født i et andet nordisk land og f.eks. i en alder af 11 år er kommet til Danmark,” hedder det i forslaget.

Forslagsstillerne skriver videre, at erklæringsadgangen har været og igen bør være betinget af, at den unge opfylder en række krav, herunder at den unge er født og opvokset i Danmark, har aflagt folkeskolens afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergennemsnit på mindst 02 og ikke er dømt for alvorlig kriminalitet.

Sidste frist for at støtte forslaget er den 29. juli 2018.

• Du kan se og støtte forslaget her.

PS. Forslaget opnåede 6.263 inden tidsfristens udløb, og dermed fik det ikke tilstrækkelig tilslutning til at blive behandlet i Folketinget.