Borgerovervågning år 2020: Vi er aldrig alene

Christiansborg-konference behandlede etiske og politiske udfordringer ved overvågning. Konklusion: Overvågningssamfundet truer det frie demokrati.

Af Marianne Olsen

Den danske befolkning synes ikke at være særlig foruroliget over den kendsgerning at privatliv ikke længere er særlig privat: De sociale medier bruges flittigt til gavmildt at strø om sig med data, men data er i virkelighedens verden den nye olie:

Alt hvad man foretager sig på sin smartphone, sin computer eller sin iPad er foræringer til bl.a. myndigheder, reklamebranche og sundhedsvæsen. Det medfører alvorlige etiske problemstillinger.

Retspolitiks Forening og IT-politisk Forening havde derfor sammen arrangeret en konference på Christiansborg i Fællessalen den 20. januar, som behandlede de medfølgende etiske og politiske udfordringer.

Et helt aktuelt eksempel

Så sent som den 26.januar er der lækket private sms’er til politiet, som ikke kommer politiet ved. Det viser konferencens aktualitet og absolutte nødvendighed. Når politiet vil have forbindelse med et vidne, hjælper teleselskabet med at angive det sted hvor vidnets telefon befandt sig på et givet tidspunkt, også hvis telefonen ikke er blevet brugt.

Nu viser det sig altså teleselskabet har brudt Grundlovens § 72: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”

Teleselskabet har beklaget og meddelt at det ikke skal ske mere, men der er altså al mulig grund d til at være vågen.

Fælles digital infrastruktur

Vi er ikke alene – heller ikke med vores sundhed og/eller sygdomme. Hvor det før var en given sag at patienten kunne stole på sin læges overholdelse af tavshedspligten, har udviklingen ført til at sundhedsdata og privatliv er to helt forskellige ting: den enkelte patient bliver middel for andre patienter, og patienten kan kun frabede sig oplysninger med hensyn til sig selv.

Thomas Birk Kristiansen, der er formand for Patientdataforeningen, fortalte om den bestemmelse der pålægger patienten at komme til aftalt tid under bødeansvar og tilføjede at der desværre kunne ville være mulighed for at lægen selv kunne have glemt en aftalt tid.

Hans forslag er, at borgeren selv bør styre alle sine data, og at det skal gøres ved kilden, ligesom det for fremtiden må gøres helt klart, hvad data bruges til i forbindelse med både helbred, arbejdssituation og kommercielle formål.

Regeringens sikkerhedspakke

Der er allerede mange overvågningskameraer uden for vores hjem. Nu vil regeringen have endnu flere. Argumentet er at flere kameraer giver mere sikkerhed, og mere sikkerhed giver mere frihed!

– Man kan le ad justitsministerens ejendommelige og helt personlige logik, men når det kommer til realiteterne, er der ikke så meget at le ad, sagde Anders Kjærulff, radiovært, teknologikritiker og privatlivsaktivist: Da Mette Frederiksen i sin åbningstale i Folketinget nævnte jordbærboderne uden opsyn, var han blevet helt glad, indtil hendes konklusion kom, nemlig at den tid skulle være forbi.

Det er også et stort problem ikke at kunne gennemskue forvaltningen, fordi den selv mørklægger sine beslutninger. Han konkluderede: ”Peaceful protest is not a crime, but spying on peaceful protest should be”, dvs. fredelig protest er ikke nogen forbrydelse, men det burde være en forbrydelse at overvåge en fredelig protest.

Ungdom, overvågning og Goebbels citat

Advokat Catrine Søndergaard Byrne, der har børn i teenagealderen havde spurgt dem, hvad de syntes om sikkerhedspakken med overvågning. De følte sig uvel ved tanken, ”For man kan aldrig vide om man opfører sig, som man skal. Man føler sig mere ufri. Det er ikke nogen rar tanke.” Og hun gjorde opmærksom på at den ofte citerede holdning at man ikke har noget imod at blive overvåget, når man ikke har noget at skjule, var et citat af Goebbels.

Vi skal passe på Danmark

Advokat Bjørn Elmquist, formand for Retspolitisk Forening, afsluttede konferencen og citerede statsministerens ord om, at hun vil passe på Danmark og fortsatte:

– Hvad er det for et Danmark, vi skal passe på? Hver uge kommer der en ny sikkerhedspakke. Vi slækker på kravene til at gribe ind mod den ene gruppe efter den anden. Domstolsprøvelserne bliver sværere. Det er farligt. Vi skal selvfølgelig beskytte demokratiet mod terror, men vi må huske på demokratiets opbygning af frihed, menneskerettigheder og magtens tredeling. Hvis grænserne flyttes, braser huset sammen.