Corona-krise sætter os i flygtninges sted

DEBAT: Vi har kun været isoleret i få dage, og vi synes det er hårdt. Jeg håber, at denne tid får os alle til at mærke, hvordan vores flygtninge har det i isolation.

Af Naderah Parwani, psykolog

Det er utroligt hvad en krise kan sætte i gang. Vi har lært at værdsætte vores læger og sygeplejersker. Lært at værdsætte alle de mennesker, der transporterer os frem og tilbage. Alle de mennesker, der sidder i supermarkederne. Alle de mennesker, der gør rent efter os. Alle de mennesker, der sørger for vores sikkerhed. Vi værdsætter vores familie og venner, og vi savner fysisk berøring. Vi værdsætter naturen, bylivet og de danske stræder. Vi værdsætter friheden og livet omkring os.

Når sygdom og døden truer, så tvinges vi ud af vores sædvane; vi tvinges til at mærke, hvad der er vigtigst. Det er det, mange flygtninge lærer gennem massive tab, tab af hjem og netværk, tab af familiemedlemmer, sult og tørst, hjælpeløshed og afhængighed. De er ligesom os dybt afhængige af varme hjerter og hænder, der vil kæmpe også for deres frihed.

Er vi alle samfundsnassere nu?

Vi har kun været isoleret i få dage, og vi synes det er hårdt. Jeg håber, at denne tid får os alle til at mærke, oprigtigt mærke, hvordan vores flygtninge har det i isolation. Jeg håber, at I hver gang I møder en flygtning tænker: Styrke, overlever, sammenhold, visdom og næstekærlighed i stedet for samfundsnasser, fundamentalister, bekvemmelighedsflygtninge. Er vi alle samfundsnassere nu? Eller vi i en undtagelsestilstand, der ikke er i nærheden af de massive tab, flygtninge har lidt under.

Tænk på den unge mand, der så sine to søstre blive skudt ned bag ham, mens han løb for livet. Alligevel er han i gang med en uddannelse.

Tænk på den ældre kvinde, der blev låst ned i en kælder af sin mand og søn, fordi truslen var udenfor deres dør. Og da hun kommer op, ligger hendes mand og søn døde i gården.

Tænk på at sidde i overfyldt gummibåd i Middelhavet med dine børn. At se dem fryse og græde, mens det er usikkert, om I overlever dette helvede.

Tænk på dem, der er forsvundet i Middelhavet og de, der bliver ved med at forsvinde.

Tænk på den far og mor med vabler på fødderne, ondt i krop og sjæl, mens de har båret på deres børn for at finde sikkerhed og en fremtid for dem.

Tænk på de gange de har stået i kø for at få mad. Alle de nætter de frøs af kulde og hvor afhængige de var af vores hjælp.

Så tænk på al det had, de er blevet udsat for, hvordan de blev behandlet, slået på, som om de ikke havde nogen værdi. Tænk så på, at de også udsættes for hadtale og hadforbrydelser i Danmark.

Nu ser vi et levende bevis på, hvordan minoriteter står sammen med majoritetsdanskere for at få vores samfund til at køre.

Vi må aldrig glemme, hvad det vil sige at mangle

Jeg føler, at livet som flygtninge har givet mig så mange styrker, som jeg ikke vil være foruden. Hvad er der at være stolt af ved grådighed, kynisme og selvoptagethed? Ord betyder noget, fordi ord påvirker vores virkelighedsopfattelse. Ord kan fordreje virkeligheden og dække over andres smerte. Ord kan skabe distance mellem mennesker. Vi må aldrig glemme, hvad det vil sige at mangle at få dækket sine basale menneskelige behov og ikke at have de grundlæggende menneskerettigheder.

Tag ikke friheden for givet; frihed forpligter

Så tænk på alle de menneskeskæbner, vi har ændret i Danmark ved at gøre en indsats. Og vi har gjort det på vores helt egen enestående måde. Vi har ikke valgt nemme løsninger, men stabile løsninger.

Det er hvad jeg elsker ved Danmark, at vi tænker dybt og langt. Det må vi ikke miste. Vi må ikke simplificere komplekse problemer, fordi det er for besværligt at sætte os ind i tingene. Vi skal i stedet tænke i intelligente løsninger, så vi sammen kan skubbe vores samfund fremad.

Vi må ikke tage vores frihed for givet, men den frihed forpligter, at vi også husker dem, der ikke har samme frihed. Vi har ændret mange livsskæbner. Det kan vi fortsætte med. Det er noget, Danmark kan være stolt af.

Så tænk i styrker, når du møder en minoritet. Tænk dybere og længere, så du bryder med overfladen, og du når ind til essensen af det at være et menneske i den anden.

Husk så, at vi ikke har haft samme forudsætninger, og alligevel klarer minoriteter sig så godt.

Se, vi er frugterne af den kærlighed og omsorg.