Corona-pandemien kalder på international solidaritet

DEBAT: Når fjenden er grænseoverskridende, må nationerne tænke grænseoverskridende. Det er nu, vi afgør, om vi vil være solidariske eller forbryderiske.

Af Marianne Olsen

Når fjenden overskrider alle grænser, må verden alliere sig og sammen bekæmpe ondets rod. I Frankrig hedder det mest uundværlige ministerium ministeriet for Solidaritet og Sundhed. Det er en god og håbefuld betegnelse for verdens situation i denne tid.

Lad os se på de fælles vilkår Corona-pandemien byder os

Sygdommen er farlig og breder sig hurtigere end noget menneske har forudset. Indtil nu har vi ikke noget middel imod den. Der bliver forsket 24/7 for at finde medicin og vaccine, men det er endnu ikke lykkedes at finde noget, som er det helt rigtige. Chloroquine, der er brugbar imod malaria, har været prøvet, men er ikke påvist nyttigt mod CoVid-19. En nu rask patient har talt lidenskabeligt for at bruge midlet, fordi hun selv var smittet med Coronarvirus. Efter at have fået Chloroquine blev hun rask i løbet af tre dage. Hertil siger videnskabsfolk at det ikke er begrundelse nok. Patienten kan nemlig sagtens være blevet rask, fordi hun havde en lettere variant af sygdommen. Den slags overvejelser er man tvunget til at have, mens sygdommen trænger sig på fra alle sider.

Sygdommen rammer uden noget hensyn til hvordan vi har indrettet os i verden. Har folk opbygget et samfund med klasser, oplever vi at sygdommen alligevel kommer, ligesom solskin og regn, over høj og lav. I England er både premierministeren og sundhedsministeren blevet syge. Så længe der er tale om den form for smitte, der skåner patienten for at skulle i respirator, er der dog stadig mere luksus over at være syg i en rummelig bolig, end i en flygtningelejr, men når det kommer til det værste, er også den forskel udlignet.

Sygdommen rammer os uden at skele til religion.Repetér alle de religioner du kender. Ikke én har tilhængere, der er blevet skånet, og ingen med respekt for sit livs grundlag undgår at spørge ligesom Job i Toraen, jødernes hellige skrift, hvad meningen er. Og så er spørgsmålet om man som han vil bøje sig for Guds svar. ”Hvor var du, da jeg grundlagde jorden.” Næ, meningen kender vi ikke. Det eneste vi ved for alvor er, at det er os der bestemmer om vi vil være solidariske eller forbryderiske, for samfundet kan vi heller ikke undvige.

Lasse Lavrsen skriver i Information den 28. marts:

[..] at se Pave Frans gå alene henover Peterspladsen i silende regnvejr og høre ham fremsige sin velsignelse ”Til Byen og Verden” (‘Urbi et Orbi’), som han gjorde i går, giver unægtelig en association til The Overview Effect.(dvs. den virkning som rejsen i rummet har haft på astronauterne) Og selv lyder han næsten også som et ekko af Andreas Mogensen: ”Vi oplever os selv bange og fortabte,” sagde Pave Frans og bragte historien om Jesu vandring på Genesaret sø i spil.

”Vi er fanget uforberedte i en voldsom storm. Vi har indset, at vi alle er i den samme båd. Hele kloden. Alle sammen skrøbelige og desorienterede. Vi må alle sammen ro, vi har alle sammen brug for hinanden.”

Ligesom sygdommen rammer alle uden hensyntil deres religion, rammer den alle uden hensyn til nation. Nationen er noget som folk selv har fundet på. Det er en stor ulykke dér hvor magthaverne har bestemt at skille folk ad, der kunne opmuntre og hjælpe hinanden.

Men så sker der også mirakler af solidaritet: I Heidelberg f.eks. har man taget imod franske patienter, der er alvorligt syge og har brug for respirator. De er blevet kørt med højhastighedstog fra det østlige Frankrig.

Philippe Juvin, der er anæstesilæge, fortæller om solidariteten mellem lægerne og siger: ”Hvis mine forældre blev syge, ville jeg sørge for at de kom under behandling, hvor det var muligt, ja, jeg ville bringe dem til Danmark.”

Kristeligt Dagblad viser den 28. marts et gammelt kærestepar ved den dansk-tyske grænseovergang Møllehus lidt syd for Tønder. De sidder på hver sin side af grænsebommen med kaffe og en dram.

Det vil være utilgiveligt at ofre noget menneskes liv på økonomiens alter. Det demonstrerer sundhedsarbejderne på alle niveauer med deres ufortrødne indsats.

I Frankrig hedder områdets ministerium ministeriet for Solidaritet og Sundhed. Behøver vi så mere?

Der er meget at lære, når verden skal genopbygges efter pandemien.