Coronakrise: Flere udsættes for vold i hjemmet

Ofre for partnervold er særligt udsatte under hjemmekarantæne. Formand for Lev uden Vold giver indblik i, hvorfor vold mellem livspartnere opstår.

Af Michala Linn

Karantæne og social distancering lægger et øget pres på mange danskere i disse dage. Men én gruppe er særligt udsat: Ofre for partnervold.

I weekenden kunne DR Nyheder berette om en fordobling i gennemsnittet af forespørgsler om plads på et krisecenter siden ”Danmark lukkede ned” den 11. marts. Karantæne øger ganske enkelt faren for overgreb i hjemmet. Men hvad får livspartnere til at ty til vold?

– Det er et af livets mysterier, at det er nemmere at slå nogen, man holder af, end nogen, man ikke kender, reflekterer Morten Kjær Egebjerg, direktør for Mandecentret og tidligere formand for sammenslutningen Lev uden Vold.

Mandecentret hjælper mænd, som har været udsat for vold i hjemmet. Mandecentret er desuden medstifter af Lev uden Vold, hvis bestyrelse består af ledere for landets krisecentre, bl.a. Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Danner, Mødrehjælpen og Dialog mod Vold.

Lev uden Vold tilbyder juridisk hjælp og fungerer som vidensformidler for politikere, skoler og medier.

Vold i nære relationer

– Med alle livspartnere er risikoen, at man – i stedet for at gribe fat i det, man elsker – griber fat i det, som er et problem for den anden. Måske fordi det også er et problem for én selv, eller fordi man simpelthen ikke kan acceptere den anden, dér hvor den anden ikke slår til, begynder Morten Kjær Egebjerg.

I 2017 blev 38.000 kvinder og 19.000 mænd i 2017 blev udsat for fysisk partnervold. Det viser den seneste undersøgelse af partnervold, som Statens Institut for Folkesundhed foretog i 2018. 

– Manden kan forfalde til at blive fysisk voldelig – dels på grund af aggression og dels på grund af ’et fyldt bæger’. I de tilfælde, hvor kvinden er aggressiv, har manden i mange tilfælde en iboende tilbagetrækning i sig. Det rummer i sig selv et problem, fordi kvinden mange gange vil være ude efter et svar, som hun ikke får. Hendes voldelige adfærd kan derfor til dels forstærkes af, at manden trækker sig tilbage, forklarer Morten Kjær Egebjerg.

Social arv er primær årsag til vold

Ifølge statistikken er især én faktor afgørende for, om vold bliver en del af din hverdag – den sociale arv:

– 75 procent af udøverne har det med hjemmefra – enten har de overværet det, eller også har de været udsat for overgreb, fortæller Egebjerg.

At have vold inde på livet fra barnsben sætter nemlig dybe spor i et menneske:

– Jeg tror, at vold sker som følge af en indre konflikt. Det er klart, at den også kan komme i affekt, når to livspartnere er uenige om et eller andet og ikke kan få det løst. Men jeg tror, at den personlige side er langt den stærkeste, lyder det fra direktøren.

Psykisk og fysisk vold er to sider af samme sag

Psykisk vold opstår dobbelt så ofte som fysisk vold i parforholdet. Alligevel blev det først gjort strafbart i 2019. Men ifølge Egebjerg er det to sider af samme sag:

– Der er mange, der ikke har et billede af, hvad psykisk vold er. Men det er fx at blive nedgjort, at blive ydmyget, at få udstillet de områder, hvor man kommer til kort. Når det sker som grænseoverskridelser – hvilket vil sige, når det sker første gang, og når det optrappes – så har det en chokeffekt, som lammer, forklarer Morten Kjær Egebjerg.

Og konsekvenserne er store:

– Alt efter hvor god den person er til at arbejde og gøre op med det, kan det blive indlejret i en slags forkastelse af sig selv og selvanklage. Man kommer til at leve på en erfaring af ufuldkommenhed.

Hastesag at få ofre væk fra hjemmet

I disse tider arbejder regeringen og Lev uden Voldderfor på højtryk for at få de voldsudsatte væk fra hjemmet.

Men situationen er kritisk. 94 procent af landets krisecentre er fyldt op, og de resterende pladser er reserveret til særtilfælde som kvinder i misbrug, fortæller sekretariatschef for Lev uden Vold, Sine Gregersen, til DR Nyheder.

Socialminister Astrid Krag arbejder på en akut nødhjælp til ofre for partnervold og siger til DR Nyheder:

– Vi tager det meget alvorligt. Og derfor har vi med finanslovspartierne besluttet at fremrykke nogle midler fra finansloven afsat til at etablere flere faste pladser på krisecentrene til at oprette akutte pladser her og nu, siger hun.

Hun forventer, at der kommer en afklaring på området inden for få dage.