Da J-Lo sang ”Born in the USA” iført det puertoricanske flag

Super Bowl: J-Lo og Shakiras halvlegsshow viser, hvor berigende det er, når kulturer mødes og smelter sammen i flerkulturelle personligheder.

Af Michala Linn


Hvis du er på de sociale medier, har det ikke kunnet undslippe din opmærksomhed, hvad der skete i nat dansk tid. Instagram, Facebook og Twitter flyder i øjeblikket over med memes, billeder og kommentarer til den gigantiske amerikanske sportsbegivenhed, Super Bowl, der fandt sted i Miami, Florida natten til mandag.

Super Bowl er blevet en global begivenhed – ikke på grund af amerikansk fodbold, som stadig ikke formår at appellere bredt uden for unionens grænser. Nej, det er snarere det berømte halvlegsshow, der tiltrækker seere verden over: 15 minutter, hvor USA’s allerstørste musikere giver alt, hvad de har. Et show på verdens største scene med et budget, hvor kun fantasien sætter grænser. Indtil videre har blandt andre Prince, Beyonce, Lady Gaga, Justin Timberlake og Madonna været hovednavne.

I går skulle Shakira og Jennifer Lopez gøre dem kunsten efter. Det blev et multikulturelt festfyrværkeri med en fejring af amerikansk kultur og ikke mindst sangerindernes latin- og sydamerikanske rødder. Jennifer Lopez er nemlig 2. generationsindvandrer med immigrantforældre fra Puerto Rico. Shakira er født og opvokset i Colombia og har arabiske rødder, der leder tilbage til Libanon – heraf hendes kunstnernavn, der på arabisk betyder ”taknemmelig”.

I løbet af showet skiftede sangerinderne mellem engelsk til spansk, lige så naturligt som vi andre skifter sko. De festlige kostumer og koreografien ledte straks tankerne i retning af verdensdelens berømte karnevaller. Shakira selv sendte i går en stor tak til Colombia på sin Instagramprofil med teksten: ”Jeg vil takke Colombia for at have givet mig mapalé, champeta (colombiansk musik og dans, red.), salsa og de afro-caribiske rytmer, der gjorde mig i stand til at skabe det Superbowl halvlegsshow, jeg drømte om for mere end ti år siden.”

Showets når sit symbolske højdepunkt, da Jennifer Lopez i duet med sin 11-årige datter synger Bruce Springsteens ikoniske ”Born in the USA” iført det amerikanske flag. Netop som nationalfølelsen topper, og publikum er forenet i national stolthed, råber Lopez: ”Latinos!” og åbner kappen. Foran hele verden stråler nu det puertoricanske flag. ”Lets get loooouuud!,” synger hun nærmest majestætisk.

Det er et ikonisk øjeblik. For dette er landet, der nærer så stor frygt for latinamerikansk indvandring, at befolkningen har valgt en præsident, hvis mærkesag det var at opføre en mur langs hele den amerikansk-mexicanske grænse. Det er landet, hvor strukturel racisme gennemsyrer alt fra uddannelsessystem og sundhedsvæsen til politi og retsvæsen. Men det er også landet, hvor mere end 17 procent af befolkningen er spansktalende, og hvor netop denne befolkningsgruppe udgør den hurtigst voksende minoritet.  

På scenen står en 2.- generationsindvandrer, som nægter at vælge. Som er stolt af sin kulturarv OG sit land, og som i dette øjeblik formår at samle nationen på tværs af etniske, sociale og geografiske skel. Showet står allerede som en strålende succes: Youtube-videoen med nattens halvlegsshow er i skrivende stund allerede oppe på 66.000.000 visninger – til sammenligning er Lady Gagas show fra 2017 stagneret omkring de 57.000.000 visninger.

Showet var desuden én stor fuckfinger til både alderdiskrimination og såkaldt ’slutshaming’. De to popikoner, der er henholdsvis 43 og 50 år fremstod frigjorte, selvsikre og erfaringsmæssigt overlegne, mens de – iført glitrende karnevalsoutfits – festede sig igennem megahits som ”Hips don’t lie” og ”Jenny from the Block”. Det var en magtdemonstration fra to kvinder, der kender deres værd og betydning i moderne popkultur og ikke lader hånt om, hvad der er ”passende” for kvinder i deres alder.

Alt i alt en forbilledlig præstation, vi kan lære meget af i Danmark, hvor det multikulturelle samfund endnu ikke er en selvfølge. Jeg glæder mig til den dag, hvor det er lige så naturligt at synge ”Ramadan i København” omkring lejrbålet, som Kim Larsen. Hvor ”to-sproget” ikke bruges som et udskammende skældsord, men hvor nydanskere stolt kan bruge deres flersprogede talenter kreativt.

Sharikas og J-Lo’s optræden viste, at kulturmøde ikke aftvinger et enten-eller. Det blomstrer i et både-og til gavn for os alle.