Debattør: ’Koranen siger intet om homoseksualitet’

Den danske konvertit til islam Aminah Tønnsen uddyber muslimske lærdes tolkning af koranvers om det, hun kalder ”seksuel mangfoldighed”.

Af Aminah Tønnsen

Michael Sinan Aslanes Amir fortæller i Sameksistens den 12. marts om, hvor svært det var for ham at springe ud som homoseksuel og om, hvordan han har brugt tid på at finde svar i Koranen på, hvordan han kunne forene dét at være homoseksuel med sin religiøse overbevisning. Desværre uddyber han ikke nærmere, hvor i Koranen han fandt de svar, han søgte, og det synes jeg er lidt synd. Jeg har et bud her:

Sodoma og Gomorra

Koranen indeholder flere henvisninger til Sodoma og Gomorra, som af langt de fleste muslimer bliver set som en fortælling om Guds straf over homoseksuelle – på trods af, at ordet ”homoseksuel” faktisk slet ikke forekommer i Koranen, og at fortællingen om Sodoma og Gomorra kan forstås på mere end én måde:

Mange nyere muslimske tænkere henviser til en ikke særlig kendt alternativ udlægning af fortællingen, der tilskrives den andalusiske tænker Ibn Hazm (991-1063):

Sodomas mandlige indbyggere beskrives i Koranen som ”mænd, der havde hustruer”, og var altså ikke homoseksuelle, men heteroseksuelle. Og når de voldtog fremmede mænd, der kom til byen, var de ikke drevet af seksuelt begær, men af begær efter magt og dominans, idet de ønskede at bevare byens dominerende stilling i området. Med deres voldelige og ydmygende adfærd håbede de at afskrække fremmede fra at bosætte sig i byen.

Et i øvrigt ikke ukendt fænomen i nyere tid, hvor voldtægt af fjendens kvinder og mænd bliver brugt af stater og terrororganisationer som middel til at knægte fjenden moralsk og fysisk.

Lot og hans gæster, der jo var engle i menneskeskikkelse, var uønskede i Sodoma med deres budskab om den ene sande gud og om et liv i ligeværdighed, ansvar og forpligtelse. Derfor forsøgte den ophidsede menneskehob at få udleveret Lots mandlige gæster, så de kunne voldtage og ydmyge dem og derved stadfæste byens dominans og afvisning af de nye tanker, som Lot og hans gæster bragte med sig. Men Gud straffede folket ved at sende ”en byge af glødende sten ned over dem” (7:84).

Med denne udlægning går fortællingen om Lot fra at være en fortælling om straf for homoseksuel adfærd til at være en fortælling om fordømmelse af massevoldtægt som et politisk magtmiddel.

Fortællingen om Lot er også en ud af flere koranske fortællinger om, hvorledes Gud straffer folk, der hovmodigt afviser Guds sendebud og dermed Guds vejledning: Profeten Hud blev eksempelvis jaget på flugt af Ad-folket, ja ligefrem bortstenet, hvorefter Gud lagde folkets paladser og huse i ruiner. Lignende skæbne overgik Profeten Salih og Thamud-folket.

Koranen og seksuel mangfoldighed

Koranen henviser i 30:22 til religiøs, kulturel, social, etnisk og sproglig mangfoldighed som en del af Guds velsignelse og plan:

Ordet ”alwan” oversættes oftest til ”farve, etnicitet”, men kan også betyde ”smag, måde, udtryksmåde, afskygninger” og bruges i Koranen om blandt andet biodiversitet (16:13) og forskellige former for afgrøder (39:21). En nutidig tænker som Scott Siraj al-Haqq Kugle mener derfor, at ”alwan” i 30:22 kan henvise til seksuel mangfoldighed.

Kugle henviser endvidere til, at Koranen nævner ”mænd, der ikke føler begær efter kvinder” (24:31)blandt de personer, som kvinder ikke behøver tilsløre sig overfor, uden på nogen måde at fordømme disse. De kan ifølge Kugle have været enten homoseksuelle eller aseksuelle, men altså ikke heteroseksuelle. Derfor konkluderer Kugle, at også seksuel mangfoldighed må være en del af Guds plan.

Endvidere afslører en hadith gengivet af Abu Dawud, at profeten Muhammed accepterede mænd, der ”opførte sig som kvinder” (mukhanat):

En af Profetens hustruer, Umm Salama, skal have haft en bekendt ved navn Hit, der var androgyn. Til forskel fra andre mænd kunne Hit bevæge sig frit omkring på både kvinders og mænds domæner. Ja, Profeten tillod endog, at Hit kunne bevæge sig rundt på hans eget husholds domæne, uden at hans hustruer behøvede tilsløre sig i hans nærvær.

Det fortælles, at profeten Muhammed på et tidspunkt skal have forbudt Hit adgang til sit hushold. Det var nemlig kommet ham for øre, at Hit havde beskrevet en kvindes kropslige former for en mand, hvilket han var i stand til, eftersom han kunne færdes frit iblandt både kvinder og mænd. Hit blev altså ikke straffet for at ”opføre sig som en kvinde”, men fordi han ikke respekterede kvindernes privatliv og dermed brød den tillid, han var blevet mødt med.

Social accept af homoseksuelle

Op igennem historien har homoseksualitet været alment accepteret i arabisk-muslimske samfund. Det vidner de farvestrålende islamiske bog- og miniaturemalerier om. Mange muslimske digtere, der i dag bliver hyldet som de største, har skrevet om deres kærlighed til unge mænd, og europæiske kunstnere har bosat sig i Nordafrika for at kunne leve i fred uden at blive forfulgt, mens man i Europa opfattede homoseksualitet som en sygelig abnormitet, der faldt ind under straffeloven.

Den udbredte sociale accept af homoseksuelle og transpersoner, der var almindelig i eksempelvis Nordafrika for blot halvtreds år siden, er dog mange steder blevet afløst af chikane, social udstødelse og straf. Familier slår hånden af homoseksuelle, ungdomsbander overfalder homoseksuelle, man udelukker homoseksuelle fra at deltage i den rituelle bøn i moskéerne, man ønsker ikke homoseksuelle imamer, og mange går så vidt som til at erklære homoseksuelle for frafaldne.

I de senere år har såkaldte ”All-Inclusive Mosques” set dagens lys i blandt andet Los Angeles, Paris, Sydafrika, Melbourne, Marseille og Berlin. Her byder man ikke kun homoseksuelle velkommen, men foretager også vielser af to personer af samme køn og har kvindelige og/eller homoseksuelle imamer, der leder bønnen for muslimer af alle køn.

Alle mennesker er skabt af Gud og omfattet af Guds barmhjertighed og nåde, for ”Gudsbarmhjertighed (r-h-m) favner alt” (7:156).

De, der tillader sig at forhåne, overfalde, forfølge og sågar straffe homoseksuelle, synes at glemme, at en ordentlig muslim ikke må udspionerer andre og bør ønske det samme for andre, som hun/han ønsker for sig selv.

Aminah Tønnsen er forfatter til blandt andet Islam – koran, hadith, sharia.