Demonstration for venskab og medfølelse

Demonstrationer mod racisme samler tusinder og nåede også til Næstved Grundlovsdag. Tre taler opfordrede til kamp mod racisme.

Af Marianne Olsen

Georges Floyds død er blevet en verdensomspændende sorg, fordi vi alle har kunnet se det langsomme mord han blev offer for. Derfor har hans død rusket op i mennesker over hele verden. I København demonstrerede 15.000 lørdag. Men også i mindre byer samles folk for at lade deres stemme blive hørt.

I Næstved faldt demonstrationen mod racisme meget passende på Grundlovsdag. Demonstrationen var sammenkaldt af byrådets Helge Adam Møller (C) der ligesom to andre byrådsmedlemmer, Klaus Eusebius Jakobsen (RV) og Aligo Francis(S) talte.

Fra venstre: Klaus Eusebius Jakobsen, Helge Adam Møller (taler) og Aligo Francis

Se racismens grimme blik i øjnene

Endnu engang inden for kort tid blev partipolitik sat i anden række, og mens folk måske er ved at være lidt trætte af magthavernes enighed i andre sammenhænge, er det en absolut nødvendighed at se racismens grimme blik lige i øjnene. Der er simpelthen brug for gode ord og venligt nærvær.

– Lad os sikre – når det nu ikke står i den juridisk bindende grundlov – at venskab og medfølelse da står i vores fælles moralske grundlov. Vi må ikke vige tilbage fra at skabe et samfund uden racisme.

Det var budskabet i demonstrationens tre taler, der således blev en slags grundlovstaler.

Demonstrationen havde samlet ca. 200 mennesker på Axeltorv i Næstved, og der var givet speciel tilladelse til at være forsamlet mere end de tilladte ti personer. Man siger at Corona ikke kan lide solskin, så vi havde en allieret i solen, der skinnede fra en skyfri himmel.

Georges Floyd og Martin Luther King

Helge Adam Møller fortalte om sin kærlighed til Amerika og om Martin Luther King, der blev myrdet i 1968, og han rådede de tilstedeværende til at besøge det museum, der er for ham i Atlanta, hvor der ganske givet også vil blive markeret minder for Georges Floyd.

– Dette er en manifestation for at være med til at bekæmpe racisme! Her, der og alle vegne – og nu, sagde Klaus Eusebius Jakobsen og fortsatte:

– I mit lange liv har jeg kun deltaget i meget få demonstrationer – som ganske ung mod Vietnamkrigen i 70’erne, hvor det gik hedt for sig foran den amerikanske ambassade og på pladsen foran Det Kongelige Teater.

Med sammenligningen viste Eusebius, at ”store folkelige bevægelser på tværs af landegrænser faktisk kan rykke holdninger og måder at føre politik og indrette samfund på.”

– Hele verdenens reaktion på Vietnamkrigen og ikke mindst USA’s deltagelse gennem mange år medførte så megen folkelig modstand over hele verden, at magthaverne i USA fandt det nødvendigt – af den og andre årsager også naturligvis – at ændre kurs-og til sidst trække sig ud af krigen.

Otte minutter og 46 sekunder

Visse begivenheder rummer så megen smerte, at de åbner vores øjne og sætter os i bevægelse – således også en videooptagelse, der blev bragt for nu snart ti dage siden, da en hvid betjent i Minneapolis under en arrestation uanfægtet – og med den ene hånd tilsyneladende afslappet/nonchalant i den ene lomme – holdt en sort borger nede med sit knæ. I otte minutter og 46 sekunder trykkede betjenten sit knæ mod George Floyds hals og kvalte langsomt livet ud af ham, mens han lå og tiggede om hjælp.

– Det var reelt en henrettelse, sagde Klaus Eusebius i sin tale, og fortsatte. – Det er forklaringen på, at der i snart 100 byer i USA har været demonstrationer og oprør – og at denne bevægelse er begyndt at brede sig med store demonstrationer ud over hele verden. I byer som Berlin, Sydney, Paris, Toronto, London og altså også her i Danmark-København, Odense og i Århus. Og nu så langt fra verdens centrum: her i Næstved.

Aligo Francis

Spøg og dødelig alvor

Til sidst fik Aligo Francis ordet. Da han var blevet opfordret til at tale, havde han svaret at det burde vel være borgmesteren, der gjorde det, men han gav sig for det argument, at han var bedre lige i denne situation end tre hvide mænd, hvad han da også spøgte med.

Hans tale var let, som kun en indvandrer fra Afrika kan tillade sig det. Men så kom den stilfærdige slutning:

– Nu har jeg talt i otte minutter og 46 sekunder. Tak for ordet.