Forsker: Den skjulte diskrimination skal frem i lyset

Vi diskriminerer ofte ubevidst, fordi diskrimination er indlejret samfundskulturen. Derfor er oplysning eneste vej til fuld ligebehandling. Ph.d. Mira Skadegård talte ved konference mod racisme.

”Jeg er ikke racist; det er de andre, der diskriminerer!”

Det antager de fleste, men få er klar over, at de faktisk helt ubevidst gennem deres attitude, omtale og handlemåde diskriminerer dem, der er en smule anderledes end dem selv.

Det kaldes strukturel diskrimination eller mikrodiskrimination og opleves meget konkret af de, der er udsat for den. Diskriminationen opleves som en massiv, tung vægt på deres skuldre. De kan aldrig blive gode nok. Aldrig normale danskere.

Uskrevne regler

– Kommunikationen fra samfundet til ikke-hvide er, at de ikke er danskere. Det er ikke dem, medierne spørger, hvad danskerne ønsker og tænker, siger en respondent til Mira Skadegård i hendes ph.d.-afhandling i strukturel diskrimination.

Mira Skadegård er Postdoc ved Institut for Læring ved Aalborg Universitet. Hun var den første taler ved SOS Racisme’s konference ”Racisme i det 21. århundrede” mandag den 13. maj 2019 på Christiansborg.

– Strukturel diskrimination er skjult diskrimination som er blevet en del af vores dagligdag, vores sociale adfærd og bygget ind i almindelig kultur og uskrevne regler. Diskrimination bliver udfaldet, men er måske ikke intentionen, sagde hun.

Racistiske handlinger

Mira Skadegård skelner mellem racisme og diskrimination:

– Racisme er holdning. Racediskrimination er handling. Holdninger må man gerne have – tanker er frie. Men handlinger er omfattet af lovgivning. Og når man handler på racistiske holdninger, går det galt. Så vær fri til at have en racistisk holdning, men lad være med at gøre noget ved det!

Det er let at udpege racistiske ytringer, men meget sværere at afsløre racistiske handlinger, som diskriminerer, uden at afsenderen lægger mærke til det:

– Når diskrimination bliver naturlig og usynligt siver ind i vores dagligdag, kropsholdning og sprogbrug, bliver det normen at udelukke andre. Gennem sprog kan vi ubevidst være med til opretholde diskrimination, både hvad angår race, køn og anden diskrimination, sagde Mira Skadegård

Neoracisme

Hun arbejder med tre begreber:

Det første er ”neoracisme”, som ikke er koblet til gener, biologi eller race som før i tiden. I dag knyttes racismen til adfærd, vaner og kultur. Vi tager afstand til andre på grund af deres kultur eller religion. Det er pænere end apartheid. Men det er samme fænomen.

Miras andet begreb er mikrodiskrimination, der som nævnt ligger under overfladen, implicit, og er ikke-aggressiv:

– Den hviler på fælles antagelser og er let at benægte, fordi det ikke er intentionen at diskriminere. Folk siger: ”Jeg mente det jo ikke!” Den, det går ud over, har svært ved at sætte fingeren på, hvad der er galt og kan derfor ikke afvise det eller få oprejsning.

Velmenende diskrimination

Det tredje begreb dækker måske det mest usynlige: Den velmenende diskrimination.

– Den finder sted, når modparten fastholdes i en asymmetrisk relation. Når vi gør det bedste og det rigtige for at være ordentlige, men alligevel reproducerer processer som er diskriminerende.

Mira Skadegård uddyber:

– Velmenende diskrimination skaber forventning om taknemmelighed. Folk kan ikke takke nej til velmente råd eller hjælp. De er udelukket fra at kritisere noget. De skal bare være taknemmelige for at være her!

En respondent i Mira Skadegårds undersøgelse udtrykte følelsen sådan: ”Jeg føler det altid, som jeg er det specielle barn i klassen. Men jeg vil bare have lov til at være som alle andre!”

Anerkend oplevelsen

Hvad kan vi så gøre ved det? Mira Skadegårds forslag er enkle:

Vi må erkende, at den skjulte diskrimination finder sted. Og vi må sikre, at modtagerne bliver anerkendt for deres oplevelse.

Mere konkret foreslår hun, at lærere, politi, journalister og politikere modtager forskningsbaseret efteruddannelse i anti-diskrimination. At der bliver større repræsentation af minoritetsborgere i uddannelse, ledelse, politik, ordensmagt, medier osv. At flere minoritetsborgere bliver synlige som autoriteter og videnspersoner, særligt i folkeskoler.

Konferencen ”Racisme i det 21. århundrede” var arrangeret af foreningen SOS Racisme Danmark og Roger Courage Matthiesen, der er folketingsmedlem for Alternativet.