Der skal være frihed til at tro og tænke som man vil

Politikere på tværs af partiskel vil fremme tros- og religionsfrihed i verden. – Det er ukristeligt at tvinge sin egen tro ned over hovedet på andre, mener netværkets formand.

I en tid hvor partier fører sig frem med politiske mærkesager i valgkampen, er det velgørende at vide, at politikere også mødes på tværs for at fremme en fælles sag.

Det er tilfældet med Folketingets tværpolitiske gruppe for international tros- og religionsfrihed. Netværket blev dannet i december 2015 for at ”at arbejde mere i dybden med at fremme tros- og religionsfrihed i dansk udenrigs- og udviklingspolitik”.

Bredt spekter af partier repræsenteret

Gruppen består i skrivende stund af Mette Bock fra Liberal Alliance, Mette Dencker fra Dansk Folkeparti, Christian Juhl fra Enhedslisten, Naser Khader Konservative, Pernille Schnoor og Ulla Sandbæk fra Alternativet, samt Yildiz Akdogan, Karen Klint og Daniel Toft Jakobsen, alle fra Socialdemokratiet.

Vi spurgte netværkets formand Daniel Toft Jakobsen om hans syn på tros- og religionsfrihed al den stund, at han selv er kristen. Hvordan forener han f.eks. kirkelig mission med friheden til at tro, hvad man vil?

– Dit spørgsmål insinuerer, at der skulle være en modsætning mellem de to, men sådan som jeg læser Biblen, så oser den langt væk af åndelig frihed. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget mere ukristeligt, end at tvinge sin egen tro ned over hovedet på andre med magt.

Frihed til at fortælle – og frihed til at vælge

Men der er jo en missionsbefaling i Biblen…

-Det er jo ikke fremmed for os mennesker, at vi fortæller, hvad vi synes er godt og rigtigt. Når der er valgkamp, så prøver jeg også at fortælle det glade socialdemokratiske budskab. Men den frihed, jeg gerne selv vil have, skal jeg også give mine medmennesker. Hvis mit medmenneskes frihed er under pres – selvom det er et menneske, jeg er fuldstændig uenig med, og som bruger sin frihed fuldstændig anderledes – så skal jeg tage kampen for mit medmenneskes frihed. Det er en meget vigtig værdi.

Udenrigsministeriet har oprettet en enhed for tros- og religionsfrihed, der bl.a. skal klæde politikere, embedsfolk og diplomater på til at fremme tros- og religionsfrihed i forhandling med andre landes myndigheder.

Mere viden om tro og religion

Hvad håber du, dette arbejde fører til?

– Jeg håber, at det fører til, at vidensniveauet om tro og religion og ikke mindst den grundlæggende tros- og religionsfrihed i menneskerettighedserklæringen vil stige i hele den danske udenrigstjeneste. Det, at vi har den enhed, gør forhåbentlig, at de kan hjælpe forskellige ambassader rundt omkring i verden til at tage dialogen på en mere kvalificeret måde med for eksempel regimer, hvor religionsfriheden er under pres.

Religion er et forsømt område

Religionsfriheden skal ikke stå over andre menneskerettigheder, men være en del af det samlede menneskerettighedsarbejde. Men denne del har været forsømt tidligere, mener han.

– Der har været en periode, hvor jeg vil mene, at vi har været en lille smule blinde for, hvor vigtig lige præcis denne her rettighed er. Derfor er der brug for nu at have en enhed i Udenrigsministeriet, som har særligt fokus på det her, så vi kan få løftet vidensniveauet og opmærksomheden omkring det så meget som muligt, siger han.

Religionsfrihed kan skabe fred og stabilitet

I et sekulariseret land som Danmark er det naturligt, at det ikke er det, vi har det største blik for, men i andre i mange andre lande ”spiller det en frygtelig stor rolle”, siger han:

– Tros- og religionsfrihed har et kæmpe potentiale til at skabe mere fred og stabilitet, fastslår Daniel Toft Jakobsen, som håber, at der spreder sig en viden for emnet, så det bliver naturligt og ”mainstream” at tale om og gøre noget ved.

Det er i hvert fald en del af Menneskerettighedserklæringen fra 1948, som lyder:

”Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.”(Universal Declaration of Human Rights, art. 18).