En justitsminister på dybt vand

Et nyt lovforslag fra Nick Hækkerup (S) anfægter grundlovssikrede rettigheder og må derfor skræmme befolkningen, skriver Bjørn Elmquist fra Retspolitisk Forening.

Af Bjørn Elmquist, advokat (H), formand for Retspolitisk Forening.

I en tid, hvor vi alle i dette nedlukkede samfund har brug for håb og frihed, kom justitsministeren med et lovforslag, der med sin anfægtelse af grundlovssikrede rettigheder må skræmme befolkningen. Det er et voldsomt tiltag at antaste Grundloven, men den gode grund er ikke til at få øje på.

Lige nu i skrivende stund er vi ved at åbne samfundet igen. Vi får indtrængende, men også vidtgående formaninger om at stå sammen ved at holde os hver for sig. Vi skal kort sagt passe på os selv ved at passe os selv. Det har ”givet pote” for regeringen og regeringspartiet, og både støttepartierne og oppositionen har i vidt omfang blot stillet sine mandater til rådighed. Det handler i stigende grad om, at vi giver os tid, men ikke for god tid, så alle kan få et ord med og et medansvar for, hvordan landet skal komme igennem krisen, styre os i krisen og efter krisen.

Og så kom der midt i det et lovforslag fra Justitsministeren, hvis hensigt, når man læser forslaget nærmere, udelukkende er egnet til at skræmme befolkningen.

Forslaget vil forbyde ”fremmedkrigere”, som man forestiller sig dukker op, men som man ikke endnu har pågrebet. ”Fremmedkrigerne” kontakter sikkert bestemte andre folk, som man også forestiller sig. Og man vil gerne have lovhjemmel til at undersøge disse ”fremmedkrigeres” computere og brevveksling, vel at mærke uden at involvere domsmagten ved at indhente en dommerkendelse. Her er et klokkeklart brud på vores grundlovssikrede ret til privatlivets fred og boligens ukrænkelighed mv.

Hovedpersonerne i forslaget er ”fremmedkrigere”, der kun har dansk statsborgerskab. De har typisk opholdt sig hos militante islamistiske grupper i Syrien og Irak. Loven skulle være rettet mod dem, fordi ”man” – uden at vide besked – formoder, at de er radikaliserede og derfor er i stand til at begå de groveste forbrydelser imod vores demokratiske samfund.

Retspolitisk forening (RPF) fik en opfordring til at lavehøringssvar om forslaget. Her er nogle af vores betragtninger:

Lovforslaget er godt nok en vældig optrapning, når man tager i betragtning, at de to eneste domme indtil dato ikke drejede sig om handlinger mod den danske stat, men om deltagelse i kurdiske styrkers (YPG’s) bekæmpelse i Syrien af Islamisk stat – en kamp, som vi ellers har stor sympati for, og hvor YPG var USA’s, Storbritanniens, Frankrigs og VORES allierede.

Samtidig står der i lovforslaget:”Hvis den dømte i forbindelse med et tilsyn med rimelig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold, vil retsplejelovens bestemmelser om (..) tvangsindgreb skulle iagttages. (…) Politiet vil i en sådan situation som udgangspunkt skulle indhente en retskendelse for at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr, (…)”.  

Det er så sandt som skrevet, men alligevel vil forslaget som anført fjerne kravet om dommerkendelse. Det giver ingen anden mening, end at regeringen vil have folketinget, dvs. lovgiver, til stik imod demokratiske principper om statsmagtens tredeling at indskrænke den dømmende magts beføjelser.

Det er uhyggeligt og skræmmende for alle mennesker i dette land. Vi har ikke brug for mindre, men mere retssikkerhed.  

Justitsministeriet har den 28. april 2020 af folketingets retsudvalg fået forelagt vores høringssvar og reageret totalt afvisende på RPF’s indvendinger. Uden forsøg på at uddybe eller supplere argumenterne for forslaget, konstaterer ministeriet blot, at der foreligger uenighed.

Justitsministeren er tilsyneladende bange og ønsker mere magt til de politiet, PET og andre udøvende myndigheder uden kontrol. Det er ikke godt for landet. Frygt avler brutalitet. Men det er ikke brutalitet, vi har behov for. Slet ikke i dag, hvor langt de fleste længes efter både sikkerhed og frihed og opfordrer hinanden til at passe på, hvad vi kan passe på. Sammen og hver for sig.

Regeringens mantra om at værne om Danmark lyder forjættende. Men det mantra er indholdsløst, ja farligt, hvis der ikke er enighed om, at det er et ægte demokratisk Danmark, der skal værnes om.