Er Danmark begyndt at samarbejde med Assad?

Glem ikke, at Syriens diktator ikke viger tilbage for at dræbe civile for at beholde sin magt.

Af Svend Løbner

Borgerkrigen i Syrien er langtfra slut, og landets diktator Bashar al Assad er stadig ved magten. Manden, der er kendt for at lade sine soldater skyde med skarpt over for demonstranter, lader klyngebomber regne ned over beboelsesområder og bruger kemiske våben mod sin egen befolkning, er selv en tikkende bombe under trygheden i det borgerkrigshærgede land.

Ikke desto ønsker Udlændinge- og Integrationsministeriet nu at sende syriske flygtninge tilbage til Damaskus, hvor Assad har hovedsæde. Vurderingen er, at ”forholdene i Damaskus i Syrien ikke længere er så alvorlige, at der er grundlag for at meddele eller forlænge midlertidige opholdstilladelser”, skriver ministeriet i en pressemeddelelse. Det drejer sig i første omgang om 900 flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3.

Ministeriet vil nu endevende sagerne for at vurdere, om flygtningene skal rejse hjem. Baggrunden er Flygtningenævnets vurdering af ”de generelle forhold for personer fra dette område”, dvs. Damaskus, som altså ikke længere er så alvorlige. På den baggrund har Flygtningenævnet allerede truffet de første fem afgørelser om, at ”syrere fra Damaskus ikke har behov for beskyttelse og skal udrejse af landet”.

De syrere, som får genoptaget deres sag, skal nu leve med en trussel over deres hoveder om at blive sendt tilbage til det terrorregime, de flygtede fra. Ikke alene skal de frygte den generelle trussel fra personer i lokalsamfundet, som mener at de svigtede enten oprørsbevægelsen eller regeringsmagten ved at flygte ud af landet. Men de ved heller ikke, hvordan de bliver modtaget og behandlet af styret, der ikke holder sig tilbage for at dræbe egne borgere.

Jo, det kan godt være, at de bliver indsluset i samfundet, så det ser godt ud med vestlige øjne de næste seks, 12, 18 måneder. Men de er for altid registreret i styrets databaser, og dets militærpoliti kan til enhver tid banke dem op midt om natten og sætte dem i fængsel på ubestemt tid.

I det lys er spørgsmålet særdeles påtrængende: Er Danmark begyndt at samarbejde med Assad?


Tidslinje over Syrien-konflikten

2011:

Sikkerhedsstyrker går til angreb på demonstranter i Darʿā 24. marts og bruger herefter militærvåben mod demonstranter. 29. juli dannes Den Frie Syriske Hær af en gruppe afhoppere fra det syriske militær. 15. september etableres Det Syriske Nationale Råd som opposition til regeringen. 27. september opstår det første store sammenstød mellem regeringsstyrker og oppositionen.

2012:

Den syriske regering meddeler 15. februar, at den vil fremskynde en folkeafstemning om en ny forfatning. Oppositionen og det internationale samfund afviser meddelelsen som en strategisk finte, der skal aflede opmærksomheden fra volden i landet. 14. juli 2012 kalder Røde Kors’ internationale komite konflikten i Syrien en reel borgerkrig.

2013:

19. marts rapporteres om brug af kemiske våben uden for Aleppo. Begge sider beskylder hinanden for at være de ansvarlige.

2014:

Islamisk Stat har vundet kontrollen over store dele af Irak 30. juni og udnævner Abu Bakr al-Baghdadi som leder af sit kalifat. 23. september udvider USA og en koalition af arabiske lande deres militærmissioner mod ISIS til også at omfatte Syrien.

2015:

ISIS tager kontrol over og ødelægger den antikke by Palmyra i det østlige Syrien 20. maj. 30. september udfører Rusland sit første luftangreb i Syrien.

2016:

Syriske regeringstropper og Hezbollah-krigere tager Palmyra fra ISIS med hjælp fra det russiske luftvåben i marts måned. 22. september bomber Rusland og den syriske regering oprørernes territorium i Aleppo.

2017:

USA angriber 7. april den syriske regerings luftbase som reaktion på brug af kemiske våben mod oprørere Khān Shaykhūn.

2018:

USA, Storbritannien og Frankrig angriber lagre for kemiske våben i Damaskus og Homs 14. april. Det sker efter regeringens brug af kemiske våben i Douma ugen inden. I juni og juli tager den syriske regering den sydvestlige region, Darʿā og Al-Qunayṭirah, tilbage fra oprørerne, som overgiver sig i bytte for en sikrere rute til provinsen Idlib.

2019:

Idlib angribes af den syriske regering fra april til juni og bakkes op af russiske luftstyrker. Oprørerne formår at flytte kampene tilbage i den tilstødende Hama-provins. I oktober trækker USA sine tropper tilbage fra det nordlige Syrien, hvilket får Tyrkiet til at angribe amerikansk allierede kurdere i området. Islamisk Stats leder Abu Bakr al-Baghdadi bliver dræbt, da USA angriber hans gemmested i Idlib-provinsen.

Kilde: Encyclopedia Britannica
Oversættelse: Michala Linn