Er Danmark et demokrati eller et flertalsdiktatur?

KRONIK: 10 procent er udelukket fra at deltage i demokratiet, selv om et demokrati skal tage hensyn til mindretal, skriver kronikør.

Af Anne Nielsen, medlem af SOS Racismes landsråd

Statsministeren har på sine pressekonferencer igen og igen pointeret, hvor godt det er, at alle ”danskerne” og politikerne har stået sammen i krisen, og har holdt afstand og hjulpet hinanden. Også de øvrige på corona-konferencerne taler om ”danskerne”. Når der hele tiden tales om ”danskerne”, lyder det, som om dem med minoritetsbaggrund udelukkes. Personligt ville jeg have foretrukket en mere neutral betegnelse: vi, vi alle, vi allesammen, os allesammen – eller befolkningen, alle i Danmark – eller bare folk. For det er, som om minoritetsdanskerne ikke eksisterer, som om, de er sat udenfor og ingen kerer sig om dem.

Minoritetsdanskerne

I 2020 har 442.000 personer eller lidt under 10 procent af alle fastboende i Danmark over 18 år ikke dansk statsborgerskab og derfor ikke stemmeret til Folketingsvalg. I 1980 var det under 2 procent, der ikke havde dansk statsborgerskab. De udenlandske statsborgere har reelt ingen indflydelse på demokratiet og på den lovgivning, der gennem de sidste mange år har borttaget mange af deres rettigheder i Danmark – uanset hvor mange år, de har boet her og betalt skat.

Demokrati eller flertalsdiktatur?

Men er der reelt tale om et demokrati, når knap 10 procent er udelukket fra det? Ikke efter min mening! Flere politiske partier i Danmark har gejlet en fremmedfjendtlig stemning op og konkurrerer om at forringe udlændinges levevilkår og rettigheder og få udlændinge til at rejse ”hjem”.

Denne udvikling er selvforstærkende, for mange partiledere tænker, at når udlændingene alligevel ikke kan stemme, vil partiet ikke miste stemmer, hvis de ikke tager hensyn til de udenlandske statsborgere, men derimod gør dem til syndebukke for alt, hvad der går galt: kriminalitet, stoffer, økonomi, corona. Men i et demokrati skal man også tage hensyn til mindretallene, ellers er der reelt tale om flertalsdiktatur.

Man skal nu have boet fast i Danmark i 4 år for at kunne stemme ved kommune- og regionsvalg, så også lokalt har udenlandske statsborgere ringe indflydelse.  

Alt for høje krav for at blive dansk statsborger

Det er blevet sværere og sværere at få dansk statsborgerskab, i 2019 fik kun 1.781 udlændinge dansk statsborgerskab. Det er det laveste antal i de sidste 40 år, hvor det undtagen i 2013 har svinget mellem 2.740 og 19.323, typisk dog 3.000 – 10.000 om året. Adgangen til at få dansk statsborgerskab ved erklæring, hvis man er født eller opvokset i Danmark, blev fjernet under den forrige regering, nu gælder den alene for nordiske statsborgere. De Radikale har dog fremsat et beslutningsforslag om at genindføre denne regel, forslaget skal til 1. behandling den 28. maj.

For at få dansk statsborgerskab skal en udlænding først have permanent opholdstilladelse, og det tager normalt 8–9 år og kræver lange perioder med fuldtidsbeskæftigelse. Derudover skal man være straffri og være uden offentlig forsørgelse. Men det, der afholder flest, er sprogkravene, mange ældre har overhovedet ingen chancer for at leve op til dem. Prøve i Dansk 3 er på niveau med Folkeskolens afgangsprøver i dansk eller sværere prøver. Enkelte vil kunne nøjes med en bestået Prøve i Dansk 2. Desuden en indfødsretsprøve i dansk samfund, historie og kultur, som kun godt halvdelen plejer at bestå.

Grundlovsceremonien diskriminerer

For knap to år siden lagde man et nyt krav ind: grundlovsceremonien. Den burde rettelig hedde håndtryksceremonien, for den handler om et krav om, at ”en eller flere repræsentanter for kommunalbestyrelsen [skal] udveksle et håndtryk med ansøgeren uden handske håndflade mod håndflade for at højtideligholde og helt konkret markere det øjeblik i ansøgerens liv, hvor vedkommende bliver dansk statsborger”. Begrundelse: I Danmark er håndtrykket en almindelig og traditionel hilseform, hvorved man viser respekt for de personer, man hilser på. Det kan anses som en grundlæggende samfundsværdi, at man udviser respekt over for hinanden, og dette udtrykkes i Danmark bl.a. ved håndtrykket.

Det reelle formål var dog at udelukke nogle få mennesker fra at få dansk statsborgerskab: nemlig folk fra bestemte ortodokse retninger af islam, der fandt det i strid med deres religion at trykke en person af det modsatte køn i hånden. Oveni koster det ansøgerne 2.600 kr. mere i gebyr.

Grundlovsceremonien bryder med Grundloven

For at retfærdiggøre betegnelsen grundlovsceremonien, skal borgeren først underskrive en erklæring under påsyn af kommunens repræsentanter: ”Jeg lover hermed at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati.”

Det er paradoksalt, når lovgivernes reelle hensigt er at bryde to vigtige principper i Grundloven:

§ 67: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.

§ 70: Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.

Coronakrisen udfordrer håndtrykshilsenen

Cirka halvdelen af dem, der havde søgt om dansk indfødsret i 2019, stod på et lovforslag, som blev vedtaget 19. december 2019. Forsinkelsen skyldtes Folketingsvalget. De vil få dansk statsborgerskab, hvis de inden for to år deltager i en grundlovsceremoni med håndtryk. Det er imidlertid ikke alle 1.781, der nåede at komme til håndtryksceremoni i kommunen før coronakrisen, hvor grundlovsceremonierne blev suspenderet. Håndtryk kan jo sprede corona, har Boris Johnson vist. Men efter et nyt lovforslag L 180, kan de nu komme til ceremoni uden håndtryk tillige med resten af dem, der opfyldte de øvrige krav til statsborgerskab i 2019.

Aktuelt har regeringen flertal for lovforslaget sammen med støttepartierne, samt Alternativet og LA, mens de Konservative og Venstre vil afvente, om håndtryksceremonien kan gennemføres til efteråret.  Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige vil under alle omstændigheder stemme nej. DF vil højst acceptere 1.000 statsborgerskaber til udlændinge om året, og vil indskrænke statsborgerskab til kun at omfatte udlændinge, der er gift med en dansker og har boet her i 20 år. Samtidig skulle man kunne se, om udlændingene var ikke-vestlige, og hvilken religion de havde, og der skulle kunne stemmes om de enkelte grupper ud fra deres religion, og om de er fra ikke-vestlige lande eller ej. Og NB vil ikke give statsborgerskab til folk fra lande, hvorfra indvandrere og efterkommere langt oftere har begået kriminalitet end danskere. Efter tidsplanen skal L 180 til 3. behandling 18. juni.

Borgerforslag om automatisk statsborgerskab

Hvordan kan vi mindske andelen af borgere, der holdes uden for beslutningsprocesserne?

Efter coronakrisen må vi spørge politikkerne, om et håndtryk, – som ud over at overføre corona også kan overføre andre sygdomme – fortsat skal være nødvendigt for at blive dansk statsborger? Det vil dog kun øge antallet af danske statsborgere med få personer.

Derimod vil jeg opfordre alle danske statsborgere om at skrive under på et borgerforslag om, at man automatisk skal kunne få dansk statsborgerskab efter ti års ophold i Danmark, hvis man er ustraffet. Det er lagt op på Borgerforslag.dk 6. januar 2020 og udløber 4. juli, og mangler stadig 27.000 underskrifter for at nå op på 50.000.

Se borgerforslaget her.