Et lille land med et stort hjerte?

KOMMENTAR: Har Mette Frederiksen som børnenes statsminister et stort hjerte for de 20 danske børn som nu sidder fanget i syriske lejre?

Kommentar af Mogens S. Mogensen

Ved Danmarks Indsamling indsamlede vi over 120 millioner kroner til børn rundt om i verden, som lider på grund af Coronarestriktioner. Det er imponerende, og der er ingen tvivl om, at disse millioner kan være med til at give nødlidende børn rundt om i verden et bedre liv.

”Et lille land med et stort hjerte” var temaet for Danmarks Indsamling. Det vil vi gerne være kendt som, altså ganske vist kun et lille land, men et land med et stort hjerte. Men har vi i Danmark et stort hjerte for børn i nød, også når det koster andet for os end vore penge?

Børnenes statsminister?

I valgkampen skrev Mette Frederiksen:  ”Hvis Socialdemokratiet danner regering efter næste valg, så er der en ting, der er vigtigere end alt andet: Vores børn skal have en bedre barndom. Jeg vil gerne være børnenes statsminister.” Nu er Mette Frederiksen i mellemtiden blevet statsminister, og altså også børnenes statsminister. Der er ingen tvivl om, at Mette Frederiksen har et ønske om at gøre meget godt for børn i Danmark – og sikkert også for de børn, som Danmarks Indsamling sigtede mod. Men spørgsmålet er, om Mette Frederiksen som børnenes statsminister har et stort hjerte for børn i nød, også når det ikke er populært og måske kan koste stemmer at tage sig af nødlidende børn?

Danske statsborgere fanget

I al-Hol og al-Roj fangelejrene i Syrien har der i årevis siddet omkring 20 børn, hvis mødre (og i nogle tilfælde også fædre) er danske statsborgere. De lever under elendige forhold, der er endnu mere usle end de fleste af de nødlidende børn, som vi i går samlede ind til. Har Mette Frederiksen som repræsentant for Danmark og som børnenes statsminister et stort hjerte for disse børn, som uden egen skyld lever under usle forhold og risikerer at omkomme i fangelejrene?

Mette Frederiksen, børnenes statsminister, har hidtil været af den opfattelse, at nok har vi i Danmark et stort hjerte for børn, men dog ikke så stort: “Vi har som regering truffet den beslutning, at vi ikke tager børnene til Danmark, fordi deres forældre har vendt Danmark ryggen og har kæmpet for Islamisk Stat, og dermed har de truffet et valg på deres børns vegne”.

En nødlidende pige

Nu er det ifølge DR kommet frem, at tre danske lægefaglige eksperter i en udredning bestilt af Udenrigsministeriet har konkluderet, at en fireårig traumatiseret dansk pige i al-Roj lejren hurtigst muligt skal fjernes fra lejren for at modtage behandling for PTSD, og at det vil være traumatiserende for pigen, hvis hun skilles fra sin mor.

Igen må vi spørge børnenes statsminister Mette Frederiksen op alle vore politikere, om vi som samfund dog ikke har et så stort hjerte, at vi vil tage imod denne nødlidende pige og hendes mor? Og derefter også begynde at hente de andre danske børn i lejrene hjem til det land, som har ansvar for dem?

Historien dømmer os

Det var ikke i går, at vi stod over for den afgørende prøve, om vi er et lille land med et stort hjerte. Det var kun en lille forprøve, hvor vi blev prøvet på vor veludrustede pengepung.

Det er i dag, det skal vise sig, om vort lille land, når det kommer til stykket, har et stort hjerte for nødlidende børn, og om vi har en børnenes statsminister – eller blot en statsminister?

Historien vil ikke dømme os ud fra, hvor mange millioner vi fik samlet ind, men ud fra om vi indirekte dømte nødlidende danske børn i fangelejren til døden (eller til årelang indespærring under kummerlige forhold) på grund af deres forældres forbrydelser mod Danmark?