Et spørgsmål om respekt

KOMMENTAR: Sexisme handler om én ting: mangel på respekt for andres menneskeværd og kønsidentitet.

Kommentar af Svend Løbner

Jeg skammer mig på mit køns vegne. Når en ny sag om sexistiske overgreb rammer medierne, rammer den også mig som mand. Og jeg tænker: Hvad er det, der får mænd til at overskride egne og andres grænser for personlig tilfredsstillelse af egne lyster?

Alkohol nedbryder hæmninger; det ved vi. Og derfor er druk en farlig bane at begive sig ind på. Men problemet stikker dybere. Der ligger noget bag hæmningerne eller mangel på samme. Det er værdierne.

I forhold til det modsatte køn handler det om respekten for den andens grænser. At tage et nej for et nej.

Og det handler om meget mere: respekten for den andens værdighed som mand eller kvinde. Sand romantik i stedet for rå sexlyst. At gøre kur, fordi man virkelig elsker den anden; ikke røre ved den anden, fordi man vil tilfredsstille sig selv.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om ikke sexismen til dels skyldes pornoficeringen af det offentlige rum.

Her tænker jeg ikke på nøgenhed som sådan. Jeg er vant til at se topløse kvinder knokle på marken i mit barndomsland Tanzania. Ligesom vi herhjemme er vant til at se skulpturer af nøgne mænd og kvinder. Det er kunst. Det er smukt. Det minder om Skaberens kreativitet.

Pornoficering derimod er objektivisering af kroppen, så den præsenteres som genstand for beskuerens egen nydelse og tilfredsstillelse. Vi ser ikke personen som helhed, men kun kroppen – helt eller delvis. Og den poseres i medier med det ene formål at ægge vores lyster.

De to syn på menneskekroppen ligger milevidt fra hinanden. Og den sidste – pornoen – har vidtrækkende konsekvenser. Den ene er manglen på respekt for kvinder.

Men ja, vi er da fascineret af fysikken. Et forhold starter ofte ved at han synes, hun er smuk, og at hun synes, han ser sej ud. Der er en tiltrækning. Den vise kong Salomon skrev:

Tre ting undres jeg over, fire fatter jeg ikke: Ørnens vej på himlen, slangens vej på klipper, skibets vej på havet, mandens vej til den unge kvinde. (Ordsprogenes bog 30:18-19)

Det er en gåde, hvordan mand og kvinde finder hinanden. Og det er en gåde, hvordan kærligheden udvikler sig mellem de to. Men en ting ved jeg – også efter mange år som præst og rådgiver: Parforholdet begynder ofte med den enkelte i centrum; man er opslugt af selve forelskelsen. Og vokser til at den anden står mere og mere centralt i forholdet; man er blevet hinandens venner.

Jeg vil nødig skære alle over en kam. Men tendensen er der. Og er man så umoden i sit kærlighedsliv, at ens egen tilfredsstillelse kommer først – uanset hvem det går ud over – ja, så bunder det i udpræget egoisme, og så er der ikke langt til at krænke den andens og andres værdighed og kønsidentitet.

Lad os få respekten tilbage. Så er grunden lagt til gode venskaber. Og ægte romantik.