Europa-Parlamentet vedtager antiracistisk resolution

Vil bekæmpe strukturel racisme i Europa og fordømmer slaveri som en forbrydelse mod menneskeheden.

Den 17. juni 2020 afholdt Europa-Parlamentet en debat med en beslutning med titlen “Anti-racismeprotesterne efter George Floyd’s død”. Den 19. juni 2020 stemte medlemmerne af Europa-Parlamentet for og vedtog beslutningen om reaktion på strukturel racisme i USA og Europa. Resolutionen fordømmer også slaveri som en forbrydelse mod menneskeheden, skriver EU på sammenslutningens integrationshjemmeside.

Initiativtagerne til resolutionen om antiracisme og mangfoldighed har til formål at styrke både antiracistiske fortællinger og handlinger, samtidig med at man tager fat på manifestationer af strukturel racisme i USA og i Europa, herunder politibrutalitet.

Evin Incir, medlem af den svenske Rigsdag for Socialdemokraterne, beskriver resolutionen som ”en sejr for os alle, der har oplevet og været udsat for strukturel racisme og diskrimination”, men også som ”en gevinst for alle, der tror på demokratiske og lige samfund”.

Resolutionen indeholder flere konkrete forslag, herunder om at arrangere et EU-topmøde og skabe stærke antiracisme-politikker på både EU- og landeniveau, forklarede hun og kaldte det ”et stort skridt fremad i kampen mod racisme”.

Younous Omarjee, et fransk parlamentsmedlem, udtrykte, at han er “stolt over at have fået tilslutning fra parlamentsmedlemmer i EU om at fordømme slaveri som en forbrydelse mod menneskeheden”. ”Det er en symbolsk handling, der skal konkretiseres ved historiens bedste tiltag for at bekæmpe racisme”, tilføjede Omarjee.