Færre udlændinge får dansk indfødsret

Før jul vedtog Folketinget at give godt 1.200 udlændinge indfødsret og dermed dansk statsborgerskab, i enkelte tilfælde på betingelse af, at de opfylder visse krav. I alt fik 3.172 udlændinge dansk indfødsret i 2018. Det er det laveste antal siden 2014.

1.223 voksne og omkring 159 børn fik dansk statsborgerskab, da et stort flertal i Folketinget den 20. december 2018 stemte for et lovforslag fra udlændinge- og integrationsministeren om at meddele dem dansk indfødsret. Alle partier undtagen Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget. I 12 tilfælde skal personerne opfylde visse betingelser for at opnå statsborgerskab. Tre personer skal løses fra deres statsborgerskab i et andet land, og ni personer skal inden to år deltage i en grundlovsceremoni, ”hvor de skriver under på at ville overholde dansk lovgivning, herunder Danmarks Riges Grundlov, og respektere grundlæggende danske værdier og retsprincipper, herunder det danske demokrati, og trykker myndighedens repræsentanter i hånden”.

Oprindeligt indeholdt lovforslaget navne på 1.225 personer, men under behandlingen i Folketingets Indfødsretsudvalg blev tre pillet ud af lovforslaget, fordi de efter flertallets opfattelse ikke opfyldte kravene for at opnå dansk indfødsret. Samtidig blev der tilføjet et navn til listen, så der i alt blev meddelt dansk indfødsret til 1.223 voksne. For langt hovedparten gælder, at deres børn under 18 år også har fået dansk statsborgerskab. I alt blev omkring 159 børn danske statsborgere med lovens vedtagelse.

 
Støjberg vært for håndtryksceremoni for ni personer

De ni personer, der først opnår dansk statsborgerskab, når de har deltaget i en grundlovsceremoni, får mulighed for at deltage i en ceremoni allerede torsdag den 17. januar. Normalt skal grundlovsceremonien holdes i kommunalt regi, men ceremonien i januar holdes med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) som vært, og hun har inviteret pressen til at overvære ceremonien, der foregår i Eigtveds Pakhus i København.

Hvis de ni kommende danske statsborgere hellere vil deltage i en kommunal ceremoni, kan de vente til senere på året, når der arrangeres grundlovsceremonier rundt omkring i kommunerne. Betingelsen er, at de deltager i grundlovsceremonien inden to år efter vedtagelsen af det lovforslag, hvor de blev meddelt dansk indfødsret.

  
Flest nye statsborgere fra Tyskland og Storbritannien

De nye danske statsborgere kommer fra 102 forskellige lande. Desuden har 10 statsløse fået indfødsret. Mange af de nye statsborgere er fra vestlige lande og Østeuropa, som det fremgår af listen over lande, hvor personerne oprindeligt var statsborgere (lande med over 40):
Tyskland: 114
Storbritannien: 111
Irak: 60
Polen: 60
Tyrkiet: 57
Rusland: 53
Ukraine: 47
USA: 45
Bosnien-Hercegovina: 44
Afghanistan: 42

 
Færre får dansk indfødsret

Antallet af udlændinge, får dansk indfødsret, var i 2018 det laveste siden 2014.

I oktober 2015 indgik den daværende Venstre-regering en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om at gøre det vanskeligere at opnå dansk statsborgerskab.  Blandt andet blev sprogkravene og selvforsørgelseskravet hævet, og karensperioden for kriminalitet blev hævet med 50 procent.

• Læs mere om udviklingen på indfødsretsområdet i Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret.

 
Læs mere

Oversigt over Folketingets behandling af lovforslaget (L 81)

Baggrund om antal udlændinge, der får dansk indfødsret, Sameksistens.dk, 14-01-2019

Prisen for at søge om dansk statsborgerskab tredobles, Sameksistens.dk, 13-09-2018

Regler for at få dansk statsborgerskab strammes igen – med tilbagevirkende kraft, Sameksistens.dk, 02-07-2018

Stort flertal stemte for dansk statsborgerskab til godt 2.400 udlændinge, Sameksistens.dk, 04-06-2018

Inger Støjberg byder velkommen til nye danske statsborgere, Udlændinge- og Integrationsministeriet, 11-01-2019