Faisal vil sprede mangfoldige idéer i den arabiske verden

Faisal Saeed Mutab vil modvirke ekstremisme i Mellemøsten. Verdenslitteratur skal udvide unges horisont og modvirke propaganda fra totalitære regimer og militser.

Af Svend Løbner

– Vi vil forebygge ekstremismen, før den slår rod. Vi vil være ”anti-IS”, altså informere for at modvirke Islamisk Stats propaganda.

Det siger Faisal Saeed Mutab, der selv måtte flygte fra Irak til Malaysia og senere fik statsborgerskab i USA. Han har dannet organisationen Ideas Beyond Borders (Idéer Uden Grænser) og oversat 25 bøger, 1.750 artikler og er lige nu i fuld gang med videoproduktion.

Alt sammen spredes via nyhedsmails og sociale medier over hele Mellemøsten. Lige nu sender organisationen et gratis nyhedsbrev til 4,8 millioner modtagere i over 120 lande og har 1,2 millioner følgere på Facebook.

– Vi oversætter litteratur fra hele verden til arabisk for at udvide de unges horisont. Vi vil modvirke propaganda ved at skabe et nyt økosystem, siger Faisal.

Lig i gaderne

Vi møder ham ved et seminar på CEPOS den 1. oktober, hvor han fortæller sin historie. Faisal var kun otte år, da USA og allierede væltede Saddam Hussein. Han voksede op, mens terrorgruppen Al Queda huserede i det magttomrum, der opstod i Irak efterfølgende.

– Det var helt almindeligt at se lig i gaderne, høre skud i nabolaget og se røg fra bomber over byen. Jeg levede selv under dødstrusler, fortæller han.

Faisal undgik flere kidnapningsforsøg, men hans bror blev myrdet. Selv nåede han at flygte ud af landet i 2009, søgte opholdstilladelse i Storbritannien, men da den blev nægtet ”unge muslimer med mit udsende”, som han siger, flygtede han videre til Malaysia og fire år senere videre til USA, hvor det lykkedes at få statsborgerskab. Han bor nu i New York.

Her har han nu dannet Ideas Beyond Borders, der ved hjælp af oversættere inde i lande som Algeriet, Egypten og Irak oversætter filosofiske værker, videnskabelige afhandlinger og debatbøger til arabisk. Mange oversættere er på militsernes dødsliste.

Håbløshed og misinformation

Der er hårdt brug for at udvide horisonten i den arabiske verden, forklarer han:

– Der er to store problemer i Mellemøsten: Håbløshed og misinformation. Der bliver oversat flere bøger til spansk i løbet af et år, end der er blevet oversat til arabisk i 1000 år. Der er over 450 millioner arabisktalende i verden, men kun 0,6 procent af det indhold, der er online, er tilgængeligt på arabisk. Og det er for en stor del propaganda fra enten stater eller militser.

Propagandaen havner desværre i frugtbar jord, forklarer Faisal:

– Når man lever i krig dag ud og dag ind når man til et punkt, hvor man ikke er bange mere. Man har mistet hus og hjem og flere fra familie og vennekreds. Så tænker man: Nu kan det være lige meget. Jeg har intet at tabe.

Lige dér rammer islamisternes propaganda.  

– Tænk på, hvor psykisk udsat befolkningen er i et land som Irak. En 40-årig person har oplevet hele syv krige og kriser – helt fra Saddams fald til kampen mod IS. Vi må forstå de unge, som er lette ofre for terrorbevægelsers propaganda.

– Mit mål er, at dagens 12-årige skal have godt indhold på nettet, der opfordrer dem til at bruge deres logik og fornuft. Vi kan ikke lave modproduktioner til al propaganda, men vi kan lære de unge at tænke kritisk.

Fra sårbar til voldelig

Faisal Saeed Mutab viste den proces unge typisk er igennem, inden de ender i voldelig ekstremisme: De er følelsesmæssigt sårbare, så bliver de nysgerrige, involverede, omvendte, rekrutterede og til sidst voldelige. Hans indsats med Ideas Beyond Borders vil nå unge så tidligt som muligt, inden de bliver involverede.

– Vi vil vise dem mangfoldighed og lære dem at skelne mellem sandt og falsk og hvad der kun er delvis sandt. Vi bruger oversættere inde i landene, fordi det skal være information fra folket til folket. Vi samarbejder med flere universiteter i tidligere IS-besatte områder, bl.a. universitetet i Mosul.

Men indsatsen møder modstand. Ofte, når oversætterne har lagt en artikel op på det arabiske Wikipedia, bliver artiklen enten ændret eller slettet. Angiveligt af stater eller militser.

– Professoren i Mosul har derfor downloadet hele den arabiske del af Wikipedia – 5 Gigabyte – for at sikre information til side studerende.

Uddannelse skaber forandring

Faisals oplæg blev diskuteret af et lille panel bestående af lærerstuderende og samfundsdebattør Geeti Amiri og skolelærer og tidligere islamist Ahmed Akkari. Sidstnævnte er kendt for sin rolle som talsmand for danske imamer under den krise, der fulgte Jyllands Postens offentliggørelse af Muhammedtegninger.

Ahmed Akkari var tidligere talsmand for danske imamer under tegningekrisen. I dag er han demokratiforkæmper. Foto: Svend Løbner

–  Jeg blev islamist, fordi jeg ikke fik information, der gjorde mig nysgerrig. Det islamistiske miljø modsatte sig al information, der udfordrede dem. Det er vigtigt ikke kun at informere, men også udfordre. I skal bryde informationsmonopolet i MENA (Mellemøsten og Nordafrika – red.), siger Akkari.

– Der er ingen tvivl om, at uddannelse skaber forandring. Men hvem målretter vi mod? I flere lande kan de fleste ikke læse. Derfor må indsatsen gå hånd i hånd med uddannelsessystemet og det generelle uddannelsesniveau hæves, siger Amiri.

– Vi kan ikke nå alle, indrømmer Faisal. – Men vi håber på en domino-effekt. Den arabiske verden har nok folk, der kan læse arabisk, til at kunne forvandle deres egne lande. De fleste muslimer har fået undervisning i Koranen, som er skrevet på klassisk arabisk.

– Men vi må være realistiske, tilføjer han. – MENA bliver ikke forvandlet i vores levetid. Den kollektivistiske kultur er stærk. Den tager lang tid at ændre på. Det begynder med børneopdragelsen, hvor børn får individuelle valg.

Litteratur stimulerer fantasien

Ahmed Akkari peger på tre forhindringer:

– Autoritære miljøer forhindrer den frie strøm af informationer. Bevægelser som Det Muslimske Broderskab i Egypten stritter imod. Og vi mangler litteratur, der er ”følelsesmæssigt intelligent”. Vi er alle emotionelle mennesker, især arabere!

Akkari lukkede op for sin egen rejse fra islamist til humanist:

– Det, der vendte op og ned på mig var mødet med den dybe og hjertelige godhed, som jeg mødte i litteraturen og de mennesker, der står bag, fortæller han.

Ahmed Akkaris eksistentielle rejse begynder på biblioteket i den grønlandske by Narsaq, hvor han læser alt fra tegneserier til store dramaer og filosofiske værker. Shakespeare lærer ham at rumme tragedier og Kierkegaard at det er ok at tvivle og tænke selv.

– Der er to hovedproblemer i den mellemøstlige tankegang, siger han: Islam er urørlig, og politikere må ikke kritiseres. Men folk bevæges gennem følelser. Følelser skaber forandring. Derfor er der brug for litteratur, der inspirerer fantasien. Find forfattere med gode værdier, som jeg kan læse! Og vis miljøer, som inviterer mig ind.

Brug for at kunne ånde frit

Netop lokale miljøer er vigtige. I lande som Afghanistan lever folk meget under social kontrol indenfor klanen.

Geeti Amiri er forfatter og læser nu til lærer. Hun er kendt for sit samfundsengagement og som vært for P1-programmet Geetisk Råd. Foto: Svend Løbner

– I Afghanistan kan vi ikke ånde frit. Vi har brug for et frit miljø, hvor vi kan diskutere, siger Geeti Amiri, og Faisal må indrømme, at det lige præcis er her, hurdlen ligger:

– Vores største hurdle er at få idéerne ned på jorden. Vores oversættere får dødstrusler fra islamister. Myndigheder censurerer vores stof ud fra landenes blasfemilove, som de fortolker meget bredt. Vores forfattere må bruge pseudonymer for ikke at blive forfulgt. Men på sociale medier kan vi skabe et slags fællesskab. Og jeg skal love for, at der bliver diskuteret livligt dér.

Læs om Ideas Beyond Borders her.