FN-rapportør om religionsfriheden globalt: Tragedier i nogle lande, lyspunkter i andre

Trods grusomme krænkelser af religionsfriheden i nogle lande, ser FN’s Særlige Rapportør om Religionsfrihed også lyspunkter, fx i Cypern og Tunesien.

”I nogle lande, især i Mellemøsten, foregår der i dag grusomheder, som vi ikke kunne forestille os mulige for ti år siden,” siger FN’s Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed, Heiner Bielefeldt, til netavisen Sameksistens.dk. Han lægger ikke skjul på, at situationen er blevet værre for mange grupper, der lever i lande, som ikke fuldt ud respekterer religionsfriheden.

FN-rapportøren mener dog ikke, at de statistikker, der årligt udarbejdes af fx den amerikanske tænketank Pew Research Center om, hvordan det står til med religionsfriheden rundt om i verden, er særlig nyttige. Deres seneste undersøgelser viser blandt andet, at godt 75 % af verdens befolkning lever i lande, hvor religionsfriheden en indskrænket i høj eller meget høj grad. Både Kina og Indien, verdens to folkerigeste lande, er blandt disse lande.

”Men man kan ikke sige, at alle 1,4 milliarder mennesker i Kina er direkte berørt af disse indskrænkninger, så disse tal siger ikke så meget,” siger Heiner Bielefeldt.

”Men det er indlysende, at situationen er blevet meget mere dramatisk i mange dele af verden, især i Mellemøsten. Vi kan ikke ignorere, at der udspiller sig en tragedie der. Og det er ikke den eneste region, hvor vi ser grusomheder, som vi ikke kunne forestille os mulige for ti år siden,” siger FN’s Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed.


Mere kontakt mellem religiøse grupper på Cypern

Han ser dog ikke kun mørke pletter på verdenskortet, men siger, at der også er lyspunkter. Et af dem er Cypern, der på sin vis er en del af både Europa og Mellemøsten. Øen har siden 1974 været delt mellem en græsk-cypriotisk del i syd og en tyrkisk-cypriotisk del i nord. De to dele adskilles af en bufferzone, ”den grønne linje”, som kontrolleres af FN-styrker.

”Der har været bemærkelsesværdige forbedringer i forholdet mellem de forskellige religiøse grupper på øen. Det gælder både de store, gamle kristne og muslimske samfund, men også nye og mindre grupper som fx buddhistiske migranter. Ledere fra Den Græsk-ortodokse Kirke og den muslimske mufti fra den nordlige del af Cypern er kommet til en god forståelse for nylig, og resultaterne er ganske vidtrækkende,” siger Heiner Bielefeldt og nævner en række eksempler:

Kirker i nord, som har været brugt til sport eller andre ikke-religiøse formål, er blevet restaureret og bruges igen til gudstjenester. Tilsvarende er moskéer i syd blevet renoveret. Det forbedrede forhold gav sig også synligt udslag i, at en græsk-ortodoks biskop deltog ved åbningen af en ny moské.

”Jeg deltog i en katolsk messe i oktober (2015, red.), og der udbrød spontant bifald, da muftien trådte ind. Og folk fra nord, som tidligere ikke fik lov til at passere bufferzonen, har nu fået tilladelse til at besøge en ret berømt moské i nærheden af byen Larnaca. Du kan virkelig føle, se og høre og næsten lugte i luften, at der er en ny atmosfære af åbenhed. Processen lige begyndt få år siden, så det er ikke alt, der går lige ud ad landevejen. Men vi skal ikke falde ind i en intellektuel pessimisme, for det fører til en fatalistisk holdning,” siger Heiner Bielefeldt.


Udviklingen i Tunesien giver håb

FN-rapportøren peger videre på Tunesien som ”et af de desværre få eksempler i Mellemøsten, der giver håb”.

”Jeg har været så privilegeret at opleve en meningsudveksling mellem parlamentarikere fra forskellige partier, og det foregik i en meget åben ånd. Der var kvinder fra et islamistisk parti og fra et meget sekulært parti, som kommunikerede på en venlig måde med hinanden.

Ser du Tunesien som en model, hvis man kan kalde det en model, for fredelig sameksistens, også religiøst?

”Ja, i den forstand, at vi her ser forskellige grupper samles. Jeg tror, ​​der var et ”arabisk forår”, og at det har overlevet i Tunesien. Jeg var også glad for at se, at det blev værdsat af Nobel-komitéen sidste år,” siger Heiner Bielefeldt med henvisning til, at Den tunesiske kvartet for national dialog (Tunisian National Dialogue Quartet) i 2015 blev tildelt Nobels Fredspris.

”Udviklingen i Tunesien er et af de få budskaber om håb, der er i Nordafrika og Mellemøsten, der har været hjemsøgt af så mange konflikter, som religion i nogle tilfælde har været en del af. Derfor er det godt at se de forskellige lejre komme sammen, herunder sekulære grupper, og i den forstand ser jeg, at Tunesien er en model,” siger FN’s Særlige Rapportør om Religions- og Trosfrihed, Heiner Bielefeldt.

Han tilføjer, at der også tages initiativer blandt religiøse ledere i den Centralafrikanske Republik, som sender et budskab om ikke-krig.


Læs mere

• FN-rapportør opfordrer Danmark til at fremme en mere åben ”danskhed”, Sameksistens.dk, 22-03-2016

FN-rapport indeholder en række anbefalinger til Danmark om religions- og trosfrihed, Sameksistens.dk, 27-03-2016

2014 Report on International Religious Freedom: Cyprus, U.S. State of Department, 14-10-2015