Forståelse af menneskesindet kan opklare forbrydelser

REPORTAGE: Vi var med, da kriminalpsykolog Charlotte Kappel fortalte om sin forskning.

Af Marianne Olsen

Folkeuniversitetet i Næstved havde den 21. oktober en forelæsning af kriminalpsykolog Charlotte Kappel, der talte om sin forskning i geografisk gerningsmands profilering.

Og hvad er så det? Charlotte Kappel forklarede det som en metode der bruges til at finde frem til en forbryder: Det er udforskningen af de steder hvor forbrydelserne har fundet sted. Hvordan har forbryderen efterladt stedet? Er det fx rodet?

Hvor færdes forbryderen?

Ethvert menneske har nogle områder hvori man færdes, og ofte i samme tidsperiode på dagen. Stort set handler vi de samme steder. Vi færdes de samme steder for at besøge hinanden, og der er områder, der ikke eksisterer i vores bevidsthed: De områder kalder kriminalpsykologen ’døde zoner’. ’

Et godt eksempel er industriområder – eller skov og vand. Charlotte Kappel viste, at hvis man bor i nærheden af sådan et område, er det almindeligt at man kører en omvej for at komme på arbejde på den anden side i stedet for at bevæge sig gennem området. Man har fundet frem til dette ved at studere leoparder og flagermus. De har nemlig en ganske lignende adfærd!

Samarbejde med Politiet

I de tilfælde, hvor politiet ikke kan komme længere, kommer kriminalpsykologen ofte ind i billedet for at arbejde sammen med betjentene. Ved at finde og kortlægge den geografiske profil kan de komme så meget nærmere, at de kan finde frem til den personlige profil.

Det er spændende at læse de kunstneriske bearbejdninger, men selve arbejdet er nærmest kun interessant for hende, der er bidt af sin forskning, for det kræver tålmodighed og tid at finde forbryderen. Vi fik at vide at ved hjælp af disse profileringer har effektiviteten vist sig at være op imod 95 procent.

Amagermanden og Jack the Ripper

Charlotte Kappel har studeret i England og skrevet sin ph.d.-afhandling derovre. Men hun har interesseret sig for Amagermanden efter at hun kom hjem og set, at teorien om den geografiske profilering passer:

Forbrydelserne finder sted i en vifte eller som perler på en snor, en cirkel omkring en bufferzone i det område, han selv er kendt. Publikum så slides, der viser de steder, der var tale om.

På samme måde så vi den berygtede Jack the Rippers bevægelsesmønster for mordene i 1888. Der er mange teorier om hvem han var, men man har aldrig identificeret ham: en seriemorder, der huserede i fattigkvartererne i Londons Whitechapel og omegn. Charlotte Kappel mener, at det var en uldhandler fra Liverpool.

Det er interessant også at høre hendes fortælling om, at alle hans ofre var prostituerede. Han havde selv en smuk kone, men hun var ikke særlig glad for ham. Andre mænd var derimod meget glade for hende. Her kommer vi så fra den geografiske profil til den personlige profil.

Forbryderens forestilling om sig selv

Hvordan opfatter et menneske sig selv? Det er et af de spørgsmål psykologen kan stille en indsat i fængslet, fx hvem skulle have hans rolle i en film? Mange indsatte mænd forestiller sig en meget maskulin person, fx John Wayne, og det giver et pejlemærke i retning af selvopfattelsen.

Det uundgåelige spørgsmål

Man skulle næsten tro, forelæsningen om kriminalpsykologi var planlagt til at finde sted dagen efter ubådsmandens flugtforsøg og pågribelse.

Det kunne ikke undgås, dagen efter Peter Madsens flugtforsøg fra Herstedvester, at spørgsmålet kom op: ”Kan man virkelig forestille sig at hans forbrydelse var første gang?” Nej, det mener Charlotte Kappel ikke. Hun synes, at det er ret usandsynligt.

Men et andet element til hans profilering er, at han tydeligvis hungrer efter omtale og sikkert er vred over ikke at blive nævnt. Han er givetvis vred over heller ikke at spille nogen rolle i serien på TV 2 om efterforskningen for at finde Kim Wall.

Rejseholdet og bedre brug af kriminalpsykologi

Charlotte Kappel beklager Politiets afskaffelse af Rejseholdet. Hun mener, at man nok vil skabe større enheder, som kan nærme sig højere effektivitet end den Rejseholdet formåede.

I USA og England bruger man i højere grad kriminalpsykologer til at hjælpe med at opklare forbrydelser, og mon ikke det er på vej her i landet? Det virkede i hvert fald overbevisende at følge den faglige tilgang til forbrydelsers opklaring ved hjælp af kriminalpsykologi.