Han gav mæle til sit lands forbrydelser

Jacques Chirac tog ansvar for jødeforfølgelser, modsatte sig Irak-krigen og erkendte at Frankrig var en slavenation. I sidste uge gik han bort.

Af Marianne Olsen

Frankrigs tidligere præsident Jacques Chirac døde torsdag den 26. september 2019. Mange vil huske han som modsætningsfyldt, men sikkert er det, at ekspræsidenten havde mod til at erkende landets forbrydelser.

Efter at have været borgmester i Paris fra 1977-1995 blev han Frankrigs præsident i 1995 i to perioder frem til 2017.

Kamp mod forbrydelser

Her skal fremhæves nogle få markante initiativer som Jacques Chirac har æren for – og givet mæle til sit lands forbrydelser og til kampen mod dem.

Frankrig bærer på en dyster fortid under den nazistiske besættelse, hvor der blev deporteret 76.000 jøder fra Frankrig til udryddelseslejrene – for en stor dels vedkommende ved hjælp af fransk politi.

Men der skulle gå 50 år, før en fransk præsident åbent ville tale om det og tage afstand fra disse forbrydelser mod menneskeheden – en bitter ironi, når man husker, at Frankrig er menneskerettighedernes fædreland. Præsidenterne før Chirac mente, at det regime, der var under den nazistiske besættelse, Vichy-regimet, ikke havde noget med den franske republik at gøre.

Et land må påtage sig sin historie

I sin tale den 16. juli 1995, årsdagen for den store razzia i 1942, sagde Præsident Chirac:

”Et lands storhed er at påtage sig hele dets historie, både med de ærefulde sider og med de mørke (…) Toraen (den jødiske helligskrift – red.) pålægger hver eneste jøde den hellige pligt at mindes. En sætning som altid vender tilbage lyder: ”Glem aldrig, at du har været en fremmed og en slave i Faraos land.” 50 år efter husker det jødiske samfund, men uden hadets eller hævnens ånd, og hele Frankrig mindes [tiden] sammen med dette folk.”

Anden præsidentperiode

I 2002 vandt Jacques Chirac sin anden præsidentperiode med over 82 procent af stemmerne i anden runde, og jeg husker hvor forskrækkede vi alle var, også her i landet, fordi Jean-Marie Le Pen var kommet helt frem til anden runde.

Le Pen repræsenterede et fascistoidt, antisemitisk Frankrig, og når Chirac fik så mange stemmer, var det angiveligt fordi så mange, både midtervælgere og hele venstrefløjen, stemte på ham for at undgå alternativet.

Om klimaforandringerne sagde Chirac ved et besøg i Johannesburg i Sydafrika den 2. september 2002: ”Vores hus brænder – og vi ser bort!”

Chambon-sur-Lignon

I 2004 var han med Simone Veil, der selv havde overlevet Auschwitz, men mistet sine forældre og sin bror i dødslejren, i Chambon-sur-Lignon, en lille by, hvor man havde trodset nazisterne og taget imod tusind jødiske børn, der gik i skole i byen.

Her talte han om den ’ægte’ franske ånd og fransk generositet, der tør gøre det rigtige på trods af magtens brutalitet. Historien om Chambon-sur-Lignon er husket af alle, der tager Toraens hellige pligt alvorligt. Den canadiske forfatter, Carol Matas’ bog om stedet og nogle af flygtningebørnene, udkom på dansk i 2017 med titlen Større end engle.

Slavenationen Frankrig

I 2004 modsatte Jacques Chirac sig USA’s opfordring til at gå med i krigen mod Irak. ”Krig er et nederlag,” mente han, og henviste til, at FN ikke ville støtte sådan et angreb.

I 2006 bestemte Chirac, at den 10. maj skal markeres for at huske, at Frankrig også har været en slavenation, og han understregede, at slaveri er en forbrydelse mod menneskeheden.

Et menneske kan ikke beskrives udtømmende, heller ikke en politikers handlinger, og Jacques Chirac var om nogen en kompliceret og på mange måder en politiker med mange modsatrettede egenskaber. Men dette lille rids kan i hvert fald også opmuntre os her i landet til at gøre det rigtige for hinanden. Vi er født lige i rettigheder, og det er noget, vi vil bestyrke hinanden i.