’Her mødes vi om det, der binder os sammen’

”I sprogcaféen lærer man at blive tryg ved andre mennesker,” fortæller afghanske Khanbibi Safi i et festskrift for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense, der netop har fejret 20-års jubilæum.

Af Mogens S. Mogensen

”Vi er sammen om det, der binder os sammen som mennesker, og vi tænker ikke på, om den, der kommer ind ad døren er kristen eller muslim.”

Det siger Marianne Hougaard i et festskrift for Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense (FTS), der i søndags fejrede 20-årsjubilæum. FTS er et flot eksempel på, hvordan folkekirkelige menigheder i fællesskab kan engagere sig i mødet med nydanskere.

Lærer at blive tryg ved andre mennesker

I Festskriftet fortæller brugerne, hvad Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde betyder for dem:

Khanbibi Safi, som er 19 år og kom fra Afghanistan med sin mor og sine søskende i 2012. Det var svært for hende at gå i en modtageklase, for hun havde aldrig gået i skole før, og det danske sprog var svært. ”Her i sprogcaféen lærer man at blive tryg ved andre mennesker, for alle er så søde og hjælpsomme.”

Marlain Abdullah, der er 33 år og i 2016 kom til Danmark fra Syrien, fortæller: ”Efter alt det man har oplevet i krigen, mister man næsten forstanden. Men så kommer man her, og så er det næsten, som om Marianne og Jesper og de andre er som en familie for én”.

Ammar Alhamwi, der er 33 og kom til Danmark fra Syrien i 2015 fortæller, at han ”lærte FTS at kende, fordi jeg ville finde en præst, som kunne velsigne min kone og mig, da hun kom til Danmark og blev familiesammenført med mig. Vi havde ikke set hinanden i halvandet år, og vi skulle have en ny begyndelse.”

Biskop: ’Det projekt, jeg er mest stolt af’

Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde blev etableret i 1999 som et samarbejde mellem 28 sogne i Odense Kommune og det nuværende Danmission som et tilbud til nydanskere. Formålet var ifølge vedtægterne ”at arbejde blandt asylansøgere, flygtninge og indvandrere med henblik på at fremme en folkelig og kirkelig integration på tværs af etniske og religiøse forskelle”.

Festskriftets artikler tegner tilsammen et spændende billede af FTS. Biskop Tine Lindhardt skriver om betydningen af det folkelige, menneskelige og kirkelige møde. Biskop Kresten Drejergaard skriver, at ”når jeg tænker tilbage på mine godt sytten år som Fyens Stifts biskop, er Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense vist nok det initiativ, jeg er mest stolt af”. Og han fortsætter: ”Der var en del diskussion om projektet og en del modstand. Det var jo netop i de år, at Dansk Folkeparti gjorde sin entre på den politiske scene med en massiv modstand mod tilstedeværelsen af flygtninge og indvandrere i Danmark.”

At tage del i den gensidige forandring

Projektet har siden 2007 været ledet af Marianne og Jesper Hougaard. Om årsagen til projektets succes, citerer de den norske teolog Anne Hege Grung: ”Dialog er et møde ansigt til ansigt mellem ligeværdige parter uden skjulte hensigter. Jeg går ind i en dialog, ikke for at forandre den anden, men for at tage del i den gensidige forandring, som skan ske gennem et møde”.

Anette Erfurt, der er medlem af FTS’ bestyrelse, konkluderer, at alle i bestyrelsen er ”enige om, at det, vi har at gøre med, er så drønende vigtigt, nemlig noget så helt fundamentalt som at mødes med og tage vare om vores næste på en åben og respektfuld måde uanset religiøs og kulturel baggrund.” En stor del af FTS’ arbejde drives af frivillige, og Anne Erfurt, der også er frivillig, fortæller, at Sprogcaféen ”er et rummeligt fællesskab, hvor der er masser af imødekommenhed og smil. Det, der binder os sammen er, at vi vil hinanden, for ellers var vi her ikke”.