Hjælp fra Danmark bremser Corona og forebygger sult blandt verdens fattigste

SPONSORERET: Mission Øst rykker ud med Coronahjælp til 625.000 personer i seks lande.

Denne artikel er sponsoreret af hjælpeorganisationen Mission Øst

Mens Danmark lukker op, og vi glæder os over at gå på café og komme i kirke, lukker verden sig omkring mennesker i verdens fattige og konfliktramte egne. Corona-virus har tvunget familier i isolation. Butikker og markeder lukker. Mennesker mister arbejde og indtægt. Familier er sat skakmat. Og mange frygter en krise værre end Corona: Sult.

FN vurderer, at 113 millioner mennesker er truet af sultedøden og at 820 millioner står over for kronisk hungersnød. Formanden for FN’s generalforsamling Tijjani Muhammad-Bande har desuden udtalt, at svimlende 2 milliarder mennesker i dag ikke har ”regelmæssig adgang til sikker, nærende og tilstrækkelig mad”.

Tallene er opgjort inden udbruddet af Corona-virus og viser, at det kan gå grueligt galt i verden, hvis ikke alle gode kræfter kombinerer Corona-indsatsen med massiv fødevarehjælp.

Mission Øst har med forhåndenværende midler været i stand til at hjælpe over 100.000 mennesker på rekordtid på tværs af flere kontinenter.

Hjælp til tusindvis af familier

Den danske hjælpeorganisation Mission Øst er helt i front med hjælp til 625.000 personer i fem lande. Her får særligt udsatte familier både udstyr til beskyttelse mod Corona-smitten og fødevarer til at dække deres behov i en måned. I Libanon, Irak, Syrien, Tadsjikistan, Nepal og Afghanistan har 125.000 personer modtaget hjælp i form af fødevarer og hygiejneartikler sammen med oplysning om COVID-19. I Afghanistan har Mission Øst allieret sig med en radiostation og sender hver time oplysninger om beskyttelse mod Corona til 400.000 personer.

Men der er langt igen. Mission Øst har omfordelt midler, så man kunne rykke hurtigt ud med hjælp. Men mangler stadig 79 procent af budgettet for at få enderne til at mødes.

– Vi er nødt til at handle nu. Ellers står vi over for en sultkatastrofe af helt uoverskuelige dimensioner, siger Mission Østs generalsekretær Kim Hartzner.

Befolkningen i Afghanistan er meget lydhøre over for oplysningerne om, hvordan de beslytter sig mod Corona.

Folk er taknemmelige

Derfor er Mission Øst og lokale samarbejdspartnere nu i fuld gang med at uddele hjælp fra dør til dør, fra telt til telt, og til landsby efter landsby i fjerne bjergegne med fly, lastbil og æseltransport.

Hjælpen bliver modtaget med stor taknemmelighed. Rita Rizk er socialarbejder i et af de medborgercentre, som Mission Øst støtter i Libanon, og fortæller om responsen:

– Folk siger ”Mange tak, godt at vi har jer!” ”Nu kan mine børn spise godt, og vi er beskyttet i de kommende uger!”

Sammen med mad og hygiejneartikler oplyser medarbejderne om, hvordan familierne kan beskytte sig mod Corona-smitten:

– Befolkningen i lokalsamfundene er meget modtagelige for vores oplysningskampagner. De følger reglerne om social distance strengt, fortæller Zarrena Velasquez, der er Missi­on Østs landeleder i Afghanistan.

Når de mest sårbare

Mission Øst sender hjælp til de allermest sårbare befolkningsgrupper. I Tadsjikistan får familier, som har børn med handicap, særlig rådgivning i hjemmene. Fem rehabiliteringscentre og 17 sundhedsklinikker modtager beskyttelsesudstyr, sæbe og håndsprit til deres medarbejdere.

Her pakkes en æselkaravane for at fragte mad og beskyttelsesudstyr det sidste stykke fra Humla til Sarkegad i de nepalesiske bjerge.

I Nepal når hjælpen ud til de mest afsidesliggende landsbyer i Karnaliprovinsen, som landets fattigste provins. Her er familier afskåret fra fødevareforsyninger og må ofte gå 10-12 dage efter mad. Det er lykkedes Mission Øst at sende nødhjælp med fragtfly, videre med lastbil og det allersidste stykke på æselryg.

– Vi har aldrig oplevet denne situation før. Vi havde jordskælv i 2015, men det ramte kun bestemte områder. Denne gang lider hele landet. Folk er meget bange for COVID-19, fortæller Mission Østs landeleder Ujjwal Amatya direkte fra den nepalesiske hovedstad Kathmandu.

Han tilføjer:

– Befolkningen får ikke mad nok. Sundhedsvæsenet fungerer dårligt. Børnene er sendt hjem fra skole og går glip af deres uddannelse. Det kommer også til at påvirke regionens fremtid. Det er en stor katastrofe. Det er værre end jordskælvet.

Det indeholder hjælpepakkerne

  • Information: flyers, plakater og radio-meddelelser (sidst­nævnte særligt i områder med udbredt analfabetisme).
  • Mad: Olie, ris, pasta, salt, grøntsager på dåse og andre langtidsholdbare, varmeresisten­te fødevarer med højt nærings­indhold.
  • Hygiejneartikler: sæbe, klor, håndsprit, vaskepulver, desinficerende midler og rengøringsprodukter.
  • Værnemidler til sundheds­klinikker: Handsker, masker og desinficerende midler.