Høring: ’Hvor er min mor?’

Børnenes statsminister svigter børn af afviste asylansøgere på Kærshovedgård, mener debattør. En høring 15. september skal gøre opmærksom på børnenes mistrivsel.

Debatindlæg af Gerda Abildgaard

Hvor er min mor? Sådan lyder titlen på en høring, der afholdes på Århus Universitet, tirsdag den 15. september kl. 10 – 16.

I januar måned brugte statsministeren meget tid i nytårstalen på at fortælle, at hun var børnenes statsminister. Efter at jeg havde hørt talen sendte jeg et åbent brev til statsministeren. Jeg ville gøre hende opmærksom på, at hun ikke er alle børns statsminister. På udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast sidder flere mødre og fædre, som er afskåret fra deres små børn. Disse mennesker er på Kærshovedgård, fordi de er uønsket i Danmark. De er ikke kriminelle, men er blevet gidsler i et politisk spil, hvor det drejer sig om, at få så mange asylansøgere som muligt sendt ud af landet. Disse mødre og fædre er gift med danskere, danske statsborgere eller andre, som har permanent ophold i Danmark, men af forskellige grunde må de efter gældende lovgivning ikke være i Danmark.

Børnene mistrives

Fælles for dem alle er, at de har mindreårige børn. En af mødrene kom til Kærshovedgård, mens hun endnu ammede sit mindste barn. Andre har børn i børnehave eller skole. Disse forældre må besøge deres familier to gange om måneden med overnatning. Er der noget at sige til, at såvel børn som forældre er ved at gå op i limningen? Børnene mistrives i skole og børnehave, da de savner en forælder. En far har måttet afhænde sin forretning, da han ikke alene kunne klare at passe sine tre små børn. Børnepsykologer og socialrådgivere er ind over flere steder, da det begynder at få store konsekvenser for børnene.

Mit åbne brev til statsministeren, fik som forventet ingen effekt hos hende, hun sendte det videre til Tesfaye, og så har jeg ikke hørt mere.

Mennesker som du og jeg

Heldigvis var det et åbent brev, som blev gengivet i flere aviser. Det gav respons. Alt for få kender til hvem, der sidder på Kærshovedgård. I lokalområdet er det mest de negative historier, der fortælles om. Det er dem, der sælger. Langt de fleste af de godt 200 personer, der er henvist til at opholde sig på Kærshovedgård, er mennesker som du og jeg. Mennesker, som bare ønsker at etablere et liv i Danmark og lære at kunne klare sig selv. Ja, mange af dem har levet i Danmark i mange år og er velintegrerede. Flere er i gang med en uddannelse, som nu er sat på stand by.

Allerede kort efter at jeg havde sendt brevet til statsministeren, tog jeg sammen med andre gode frivillige kræfter på Kærshovedgård initiativ til at lave en høring primært om, hvad det gør ved børn, når den ene forælder tvinges væk fra hjemmet.

Nøglepersoner medvirker

Forbavsende hurtigt fik vi relevante personer med til at komme med oplæg til høringen. Jurister, præster, psykologer, politikere, Røde Kors, asylansøgere og folk fra humanitære organisationer – alle var villige til at være med.

Datoen blev fastsat, og den økonomiske del af høringen faldt også hurtigt på plads ved hjælp ag mange donationer. Men så kom Corona, og vi måtte udsætte. Nu krydser vi fingre for, at vi som planlagt kan afholde høringen 15. september.

Det er på høje tid, at der bliver sat fokus på problemet.

Kvinder i fængsel

I mellemtiden har to af kvinderne været fængslet i tre måneder, fordi de ikke har overholdt deres meldepligt. Bare en enkelt overtrædelse kan i dag give fængselsstraf. For begge de to kvinders vedkommende er deres brøde, at de er blevet en dag længere hjemme, når de har været på besøg. Hvad gør man, når små børn græder og ikke forstår, hvorfor mor igen skal væk? Er der noget at sige til, at disse mødre er ødelagte på sjælen efter så lang tid i isolation?

Ar på sjælen

Hvordan med børnene, hvordan kommer de over det? De får ar på sjælen. Ar, som måske aldrig vil heles.

Det er det, vi gerne vil belyse med høringen. Vi vil fortælle, hvordan Danmark behandler små børn af afviste asylansøgere. Små børn, der burde leve en tilværelse med mor og far omkring sig. Der vil på høringen blive lejlighed til at stille spørgsmål til deltagerne, og det hele skal munde ud i en resolution, som sendes til regering og folketing.

Det her kan børnenes statsminister ikke være bekendt.

Gerda Abildgaard er frivillig under Røde Kors i kvindegruppen på Kærshovedgård.