Hun kæmper for flygtningenes sag

Michala Bendixen agerer uformel advokat for flygtninge og afviste asylansøgere. Læs her, hvad der motiverer hende…

Af Svend Løbner og Michala Linn

”Det kan simpelthen ikke passe! Nogen må gøre noget!”

Sådan tænkte Michala Clante Bendixen for 12 år siden, da hun læste om børn fra krigen i det tidligere Jugoslavien, som ikke fik asyl og som heller ikke fik lov af FN at vende tilbage til Kosovo. Børnene og deres familier var strandet i centrene i Avnstrup eller Kongelunden.

Især billederne gjorde indtryk. Børnene var strandet i asylcentrene de næste mange år. Kosovo var lukket – og i øvrigt heller ikke noget rart sted at vende tilbage til – og Danmark ville ikke give asyl. Nogen måtte gøre noget – og Michala Bendixen gav sig i kast med hjælpearbejdet. Hun blev for alvor kendt, da hun i en kronik i The Guardian bød flygtninge fra Syrien velkommen til Danmark og opregnede vores fordele.

Uformel advokat for flygtninge

Artikler og billeder af børnene fra Kosovo blev startskud til et liv viet til flygtningehjælp. Hendes interesse for det multikulturelle, den store verden og mødet med pakistanere og afrikanere på Vesterbro, hvor hendes børn voksede op, blev udmøntet i konkret handling. I dag er Michala Bendixen formand for foreningen Refugees Welcome, redaktør af informationssiden REFUGEES.DK og landekoordinator for Danmark på Europakommissionens integrationshjemmeside EWSI.

Fra computeren på skrivebordet i hjemmet i Valby agerer hun advokat og fortaler for flygtninge, som med deres familier vil skabe sig en fremtid i Danmark. Michala Bendixen er grafisk designer og altså ikke formelt uddannet advokat, men læsning af bunkevis af love og cirkulærer og nu 12 års erfaring har sat hende i stand til at hjælpe og vinde sager for et stort antal flygtninge.

Mere end te og ture

Hun begyndte at blive besøgsven via Dansk Flygtningehjælp og Røde Kors. Her besøgte hun mange af asylcentrene og lærte flygtningene fra Kosovo i det tidligere Jugoslavien at kende.

– Men der gik ikke ret lang tid, før jeg opdagede, at de ikke bare havde brug for nogen at drikke te og gå tur med. Der måtte simpelthen være noget galt med den beslutning, der var taget i deres sag. For mig var det indlysende forkert, at de ikke kunne få lov til at blive, for de kunne jo ikke sendes hjem, og de havde det virkelig dårligt. Hvorfor skulle de være i den der isolerede verden? Der måtte være noget galt, enten i beslutningsgrundlaget, lovgivningen, administrationen eller noget andet.

Læste og spurgte sig til viden

Michala Bendixen besluttede at sætte sig ind i lovgivningen og læste ”utallige afslag og korrespondancer igennem”.

– Jeg ringede til advokater og stillede dumme spørgsmål, kimede Dansk Flygtningehjælp ned og deltog i alle de møder og seminarer, jeg kunne komme til. Jeg ville bare forstå det. Det meste jeg ved, har jeg læst og spurgt mig til. Jeg har ingen juridisk uddannelse overhovedet, men i dag underviser jeg vores egne frivillige jurister i praktisk flygtningeret, fortæller hun. Hun har også vundet klagesager ved FNs menneskeretskommitéer mod den danske stats topjurister.

Michala Bendixen lavede en manual med alle de relevante kapitler i udlændingeloven og oprettede en rådgivningstjeneste, hvor folk kunne komme en dag om ugen med deres spørgsmål til deres sag. Foreningen Refugees Welcome var født og vandt mange sager, fik omstødt afgørelser og fik ophold til mange, som var blevet afvist. Ikke mindst humanitære sager.

Åbenlyst uretfærdigt

Der er to sager som står frisk i erindring.

– De to sager satte mig i gang og tændte mit hjerte dengang, og dem er jeg stadig glad for og stolt over. Det ene var en armensk familie, som havde fået afslag på asyl. De havde to store døtre, som på det tidspunkt havde tilbragt ti år i Danmark og talte flydende dansk. Deres forældre var rigtig syge. De var fra Aserbajdsjan, men havde boet i Armenien, og det lykkedes ikke at få deres flygtningesag vendt om. Men stille og roligt fik de alligevel ophold på grund af andre forhold: Forældrene fik humanitært ophold og den ene af døtrene fik familiesammenføring, fordi hun giftede sig med en flygtning, som så fik ophold senere. Det var en sag, der blev løst hen ad vejen, men det var godt nok hårdt at besøge dem, for det var så åbenlyst indlysende uretfærdigt, at de ikke kunne få lov til at blive. Den familie havde ikke kunnet vende nogen steder hen – man kan ikke engang sige ’hjem’, for de havde været flygtninge altid.

Fik omstødt afgørelse efter 10 år

– En anden person, som har betydet rigtig meget for mig, er en enlig kvinde fra Eritrea. Hun var en ældre kvinde, som alle i systemet kendte, og som var meget vellidt. Hun blev nærmest min bedstemor eller ekstramor. Jeg besøgte hende fast år ud og år ind. Jeg prøvede alt for at få hendes sag genåbnet og prøvede alle de muligheder, der var. Til sidst lykkedes det for en advokat at få hendes sag genoptaget i Flygtningenævnet, så det endte med, at hun fik asyl og omstødt den afvisning, hun havde fået ti år tidligere på præcis samme grundlag. Det var så hårdt at se hende sidde og blive mere og mere syg og affældig i løbet af alle de år – hun var en virkelig ressourcestærk og fantastisk kvinde, da hun kom. Hun kunne bare ikke tåle det der ophold – det er der jo ikke mange, der kan.

– Hun fik asyl i sidste ende, så hvorfor havde hun ikke bare fået det fra starten? Når afviste asylansøgere ender med at få asyl på samme grundlag er det jo en indrømmelse af, at systemet har taget fejl. Men de har ødelagt ti år af et menneskes liv. Og der er ingen undskyldning, erstatning eller indrømmelser. Når man tager fejl på den måde, bør det føre til et eller andet, for det er virkelig en alvorlig ting. Men Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen indrømmer det aldrig. Hvis man spørger dem om deres afgørelser, er de fuldstændig skråsikre og vil slet ikke diskutere, om der kan være en fejlmargin. Derfor er det også så svært at få genåbnet en afvist sag.

Men de to eksempler viser, at det betaler sig at kæmpe. Og kæmpe gør Michala Bendixen og Refugees Welcome.

Men kan Danmark bare modtage alverdens flygtninge? Læs Michala Bendixens svar til ”djævelens advokat”.