Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?

Analyse af syv dagblades omtale af islam og muslimer i danske nyhedsartikler i 2017.

Resumé af analysens resultater og anbefalinger

Analysen af omtalen af islam og muslimer i danske nyhedsartikler på syvdanske dagblades netaviser i 2017 viser sammenfattende: 

Politikeretegner i højere grad end danske muslimer billedet i mediernes omtale af muslimer og islam. Det illustreres af, at 45 % af kilderne er lands- og lokalpolitikere, mens muslimer kun udgør 16 % af kilderne. 

Politikeresætter i stort omfang dagsordenen for mediernes omtale af danske muslimer og islam. Fokus i artiklerne er ofte et politisk anliggende og ikke danske muslimers tro, religiøse praksis eller liv iøvrigt. Muslimer bliver ofte statister i et politisk spil, og politikere diskuterer i flere tilfælde forslag, som er et direkte angreb på muslimers religionsfrihed.

Få og til dels små moskéer og organisationer får hovedparten af opmærksomheden, når muslimer kommer til orde eller bliver omtalt i medierne. Det betyder, at medierne ikke tegner et dækkende billede af de muslimske samfund i Danmark. Og det er ikke ualmindeligt, at mediernes fokus rettes mod grupper på fløjene med radikale synspunkter – med fx Dansk Folkeparti på den ene side og Hizb ut-Tahrir på den anden. En sådansammenstilling opfylder til fulde det nyheds-kriterium, der hedder ”konflikt”, men det giver befolkningen et fortegnet billede af islam og danske muslimer.

Medier er med til at tegne et forvrænget billede af danske muslimer, og hvad islam er i en dansk kontekst. En række medier skriverofte om islamiske begreber – fx sharia, islamisme, jihad – på en måde, der ikke er dækkende for begrebernes egentlige betydning, og som i bedste fald giver et mangelfuldt billede af danske muslimer og i værste fald et direkte forkert billede af islam. Mediernes rolle er særlig kritisabel, fordi der foregår en heftig politisk debat om islam i det danske samfund, hvor der fra politisk side til stadighed rettes angreb mod danske muslimer.

Journalister/medierovertager i nogle tilfælde deres kilders (ofte negative) dagsorden og sprogbrug i forhold til danske muslimer og islam. Desuden forholder de sig ikke tilstrækkeligt kritisk i forhold til den dagsorden, som ikke mindst politiske kilder sætter for medieomtalen.

ANBEFALINGER
Islam er en forholdsvis ny religion i Danmark. For 50 år siden var der ganske få muslimer i Danmark, mens der i dag er omkring 300.000 danske muslimer, hvilket svarer til omkring 5 % af befolkningen. 

Selvom islam er vokset til at være den næststørste religion i Danmark, er der stadig en stor uvidenhed om islam i befolkningen, hvilket også afspejles i en meget stor del af den politiske debat om islam og i en stor del af mediernes omtale af islam og muslimer. Denne tendens ses også i de artikler, der indgår i nærværende analyse. 

På den baggrund anbefaler rapporten:
At journalister og medier anvender klare og fyldestgørende definitioner (fx i faktabokse), når de skriver om islamiskebegreber som fx sharia, islamisme, jihad. 

At journalister og redaktioner inddrager muslimske kilder, når de skriver artikler, der vedrører danske muslimer – fx ved at bruge de pressemeddelelser, der udsendes fra muslimsk side. Det skal selvfølgelig ske med den samme kritiske tilgang, som anvendes over forandre kilder. 

At der oprettes efteruddannelseskurser, så journalister kan skaffe sig mere viden om islam og danske muslimer.

 
Medieanalysens indhold

  1. Mål med analysen 
  2. Resultater af analysen  
  3. Konklusioner    
  4. Anbefalinger    
  5. Bilag  

 
1. Mål med analysen

Målet med analysen er at undersøge:

  1. Hvilke kilder bruges i omtalen af islam og muslimer?
  2. Hvilke personer og organisationer beskrives i omtalen af islam og muslimer?
  3. Hvilke emner berøres i omtalen af islam og muslimer?

 
Analysen er foretaget af flere grunde:

  • Islam er den næststørste religion i Danmark. Det anslås, at der er omkring 300.000 muslimer i Danmark. Det svarer til en andel på omkring 5 % af befolkningen.
  • Danske muslimer giver udtryk for, at de oplever en tiltagende islamofobi i det danske samfund. Denne opfattelse blev bekræftet af en meningsmåling, der blev foretaget af analyseinstituttet Megafon for Politiken og TV2 i februar 2017. Den viste, at 81 % af de adspurgte muslimer helt eller overvejende var enige i, ”at synet på islam og muslimer er forværret over de seneste 10 år”.
  • Rigspolitiets statistikker viser, at muslimer var ofre for hver femte hadforbrydelse i 2015 og 2016.
  • Generelt – og ikke mindst fra politisk side – har der været megen fokus på islam og de muslimske samfund i Danmark i de seneste år.

Det er derfor relevant at se på, hvilken rolle medierne spiller i forhold til de ovennævnte forhold – og hvad der kan gøres for at ændre på åbenlyse skævheder. 

 
Analyse af syv dagblade i fire 10-dages perioder

Vi har valgt at analysere danske nyhedsartikler på syv landsdækkende dagblades netaviser i fire perioder af 10 dage:
1.-10. marts, 1.-10. juni, 1.-10. september og 1.-10. november.

De syv dagblade er: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken.

Analyseperioderne er valgt, så de fordeler sig jævnt hen over årets 12 måneder. Den fjerde periode blev dog rykket frem fra december til november, for at kunne offentliggøre medieanalysen hurtigt efter årsskiftet.

 
Søgeord: ”islam” og ”muslim”

Der er på dagbladenes netaviser søgt efter hits på ordene ”islam” og ”muslim”. Det betyder, at der også er kommet hits på beslægtede ord som islamisme, islamkritisk … og på muslimer, muslimsk …

Alle nyhedsartikler er analyseret, men ikke debat- og kulturstof, udlandsartikler, lederartikler, analyser og kommentarer.

Analysen af danske mediers omtale af islam og muslimer i 2017 er foretaget i forlængelse af en tilsvarende medieanalyse i 2016.

Læs mere om analysemetoden og de definitioner, der er anvendt i medieanalysen, under bilag.

 
2. Resultater af analysen

I det følgende beskrives resultaterne af medieanalysen for 2017. Gennemgangen tager udgangspunkt i de samlede resultater for alle fire analyseperioder, men i de tilfælde, hvor en enkelt periode skiller sig ud, vil disse særlige kendetegn også blive omtalt.

 
2.a Antal artikler

Der blev i de fire perioder i alt bragt 136 artikler, hvori ”islam” og/eller ”muslim” indgik. Det svarer til, at der i gennemsnit blev bragt 3,5 artikler af den art om dagen i analyseperioderne.

 
Målt på analyseperioder

Fordelingen varierer en del i forhold til de fire analyseperioder.

I marts- og juni-perioderne blev der bragt henholdsvis 25 og 24 artikler, mens der i september- og november-perioderne blev bragt næsten dobbelt så mange – nemlig henholdsvis 44 og 43 artikler.

 
Målt på medier

Antallet af artikler på de syv netaviser viser store forskelle.

Berlingske bragte flest artikler, nemlig 31.

Derefter fulgte Kristeligt Dagblad, BT og Ekstra Bladet med henholdsvis 24, 22 og 21 artikler.

Færrest artikler bragte Politiken (10) efterfulgt af Information og Jyllands-Posten med hver 14 artikler.

 
Store variationer fra periode til periode

Der er – som det fremgår af næste diagram – også stor forskel på, hvor mange artikler de enkelte netaviser har bragt i de fire analyseperioder. Mest markant for Kristeligt Dagblad, der kun bragte én artikel i hver af de to første perioder, mens den bragte 13 i hver af de to følgende perioder.

Der er også en del variation i BT’s dækning, hvor antallet af artikler svinger fra én i marts-perioden til 6-8 artikler i de øvrige perioder.

Mindst variation i antallet af artikler findes hos Politiken, Information og Jyllands-Posten, hvor antallet af artikler varierer fra 2 til 6 i analyseperioder. Det kan hænge sammen med, at det er de tre medier, der samlet har bragt færrest artikler i analyseperioderne.

 
2.b Overordnet fokus i artikler

Artiklerne er opdelt i 8 forskellige kategorier ud fra, hvad der er artiklens overordnede fokus – eller artiklens vinkel.

I analysen opereres med følgende kategorier:

  • Muslimers tro og religiøse praksis
  • Muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt
  • Religions- og ytringsfrihed
  • Politik
  • Sameksistens
  • Kriminalitet
  • Syrienkrigere og terrorisme
  • Andet

Under bilag findes en detaljeret beskrivelse af de otte kategorier.

 
Det generelle billede

I næsten en tredjedel af artiklerne (31 %) er politik det overordnede fokus, mens det i hver femte artikel (21 %) er religions- og ytringsfrihed.

Sameksistens er det overordnede fokus i 14 % af artiklerne, og kategorien andet tegner sig for en tilsvarende andel.

Syrienkrigere og terrorisme er det overordnede fokus i 8 % af artiklerne, mens kriminalitet er det i 1 % af artiklerne.

I 5 % af artiklerne er muslimers tro og religiøse praksis det overordnede fokus, og i 6 % af artiklerne er muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt, det overordnede fokus. Det betyder, at muslimers religiøse og kulturelle liv kun er det overordnede fokus i godt hver tiende artikel (11 %).

 
Muslimers tro og religiøse praksis

Kun i 7 af de 136 artikler (5 %) ligger det overordnede fokus på muslimers tro og religiøse praksis.

I juni-periodenblev der bragt tre artikler. To af dem er relateret til den muslimske fastemåned, ramadanen. I begge artikler fortæller muslimer, hvad ramadanen betyder for dem.

I juni blev der også bragt en artikel om nogle danske muslimer, som støtter en gruppe britiske imamer, der har udtalt, at islamiske terrorister ikke bør have en muslimsk begravelse.

Der blev bragt tre artikler i september-perioden. To af artiklerne er interview med en terror-dømt muslim, der nu tager afstand fra det liv, han tidligere levede som radikaliseret muslim. Han fortæller, at han har handlet forkert, og at han nu har et andet syn på islam.

Den tredje artikel er et kort interview med en muslimsk integrationsrådgiver, der støtter et burka-forbud i Danmark.

I december-periodenblev der bragt en enkelt artikel i denne kategori. Det var en artikel i Kristeligt Dagblad om den islamiske bevægelse Milli Görüs.

Marts-periodenindeholder ingen artikler i denne kategori.

Tre aviser – Berlingske, BT og Jyllands-Posten – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

 
Muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelt

Kun 8 artikler (6 %) har et overordnet fokus på muslimers liv i øvrigt, herunder kulturelle forhold.

Seks af artiklerne er bragt i marts-perioden. Det er dels artikler om en meningsmåling, der viser, at en tredjedel af danske muslimer føler sig set ned på, og at otte ud af ti muslimer oplever, at synet på islam og muslimer er blevet forværret i løbet af de seneste 10 år; dels artikler, der indeholder kommentarer fra muslimer og politikere til meningsmålingen.

I juni-periodenbragte Politiken en artikel, hvor unge kvindelige muslimer fortalte om familieforhold, kærester, kulturelle traditioner og andre emner, som der er i fokus i den norske tv-serie ”Skam”, der har været sendt på dansk tv.

I september-periodenbragte Ekstra Bladet et interview med en ung muslimsk forfatter i anledning af hans debut-udgivelse.

November-periodenindeholder ingen artikler i denne kategori.

Fire aviser – BT, Information, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

 
Religions- og ytringsfrihed mv.

Religions- og ytringsfrihed og andre menneskerettigheder er det overordnede fokus i 29 artikler (21 %).

I marts-periodenblev der bragt én artikel inden for kategorien. Den handlede om blasfemi-bestemmelsen.

I juni-periodenblev der bragt tre artikler: To om afskaffelsen af blasfemiparagraffen, og en om den nationale sanktionsliste over religiøse forkyndere, der har fået indrejseforbud til Danmark.

I september-perioden blev der bragt 15 artikler, hvilket svarer til over halvdelen af artiklerne i kategorien. Hovedparten (13) af dem relaterer til forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar. På det tidspunkt flygtede over 600.000 rohingya-muslimer til nabolandet Bangladesh. Analysen omfatter ikke udlandsartikler om forfølgelsen af rohingya-muslimerne, men alene danske nyhedsartikler, hvor politikere kommenterede forfølgelsen. Nogle af disse artikler handler om, at folketingsmedlemmerne Ulla Sandbæk fra Alternativet og Claus Kvist Hansen fra Dansk Folkeparti ikke havde fordømt disse menneskerettigheds-krænkelser under et besøg i Myanmar. Seks netaviser – alle undtagen Politiken.dk – bragte næsten enslydende artikler fra Ritzau om folketingsmedlemmernes besøg i Myanmar. I september-perioden blev der desuden bragt to artikler om regeringens forslag om at oprette et kontor i Udenrigsministeriet, der særligt skal arbejde for at støtte kristne og religiøse minoriteter, der bliver forfulgt i Mellemøsten. 

Rohingya-muslimerne er også i fokus i syv af de 10 artikler i november-perioden. De handler om, at udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) efter et besøg i Myanmar fordømte overgrebene mod rohingya-muslimerne.

Kristeligt Dagblad bragte – i forbindelse med omtale af opgaverne for det nye kontor i Udenrigsministeriet for religiøse minoriteter – to artikler med danske vinkler på forfølgelse af kristne.

Herudover bragte Berlingske et interview med forfatteren til en bog om overgreb mod ezidi-kvinder, der blev taget til fange af ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS.) Alle aviser, undtagen Politiken, har bragt artikler inden for denne kategori. 

 
Politik

Der blev bragt 42 artikler (31 %), hvor det overordnede fokus er dansk politik. Over halvdelen af artiklerne (22) blev bragt i november-perioden.

Blandt de ni artikler, der blev bragt i marts-perioden, var et interview i Berlingske med finansminister Kristian Jensen (V), der bl.a. udtalte, at han ikke føler sine kristne værdier truet. Han fortalte også, at han for nylig havde overværet en gymnastik-opvisning, og at han i den forbindelse havde glædet sig over, at der blandt deltagerne var en tørklædeklædt pige. Det medførte en skarp reaktion fra Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, som udtalte, at Kristian Jensen ”ikke har forstået noget som helst”.

I samme periode foreslog DF’s forsvarsordfører, Marie Krarup, at Danmark skulle stoppe al indvandring fra muslimske lande og i stedet bruge flere penge på at styrke forsvaret.

Information bragte en artikel om, at imamer ikke længere må være domsmænd eller nævninge.

Berlingske bragte en artikel, hvor talsmanden for Grimhøjmoskeen i Aarhus, Oussama El-Saadi, tog til genmæle mod udlændingeminister Inger Støjberg (V), der i slutningen af februar i et interview i BT havde kaldt ham ”en fej hund”.

I juni-perioden blev der bragt syv artikler inden for denne kategori. Flere aviser bragte artikler, hvor Marie Krarup (DF) slog til lyd for, at ”dialogpræster” erstattes af ”missionspræster”, og at der afsættes penge på finansloven til at støtte kristen mission over for muslimer i Danmark. Som reaktion herpå blev der bragt artikler, hvor præster og eksperter kommenterede Marie Krarups udtalelser. 

Der er også artikler, hvor der er korte citater af de politiske lederes grundlovstaler, herunder en udtalelse af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Han sagde – med adresse til unge muslimer: ”Til jer vil jeg sige: Husk: Ingen andre end jer selv skal bestemme, hvordan I skal gå klædt. Tag bare tørklædet af.”

Marie Krarup kritiserede i en artikel på BT’s netavis en video fra Dansk Kvindesamfund, som hun mener er ”en omgang kvalmende propaganda for islam”. I videoen fortæller en tørklædeklædt kvinde om, hvordan hun blev krænket på gaden en aften, hun var i byen med nogle gode venner. Udlændingeminister Inger Støjberg (V) udtalte sig i en artikel på Jyllands-Postens netavis rosende om en gruppe britiske imamer og danske muslimer, som på det tidspunkt udtalte, at islamiske terrorister ikke bør have en muslimsk begravelse. 

I september-periodenblev der bragt fire artikler. To af dem handlede om, at tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin tid havde kontaktet USA’s daværende præsident George Bush for at få hans støtte i den krise, der fulgte, efter at Jyllands-Posten havde bragt Muhammed-tegningerne i 2005.

Der blev også bragt et stort interview med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) i anledning af hans 70-års fødselsdag. I interviewet kommenterede hanforskellige begivenheder i sin karriere.

Den fjerde handler om dansk nødhjælp til flygtninge i Myanmar.

Hovedparten af de 22 artikler i november-perioden handlede om, at Dansk Folkepartis spidskandidat ved valget til regionsrådet i Region Hovedstaden, Henrik Thorup, i en udtalelse foreslog, at det skulle forbydes læger på hospitaler at bære ”stort skæg”.

I november-perioden er der også bragt et par artikler, der har fokus på politiske forslag om at forbyde muslimske friskoler og/eller skærpe tilsynet med friskoler. Denne debat har strakt sig over flere måneder, men hovedparten af disse artikler er bragt uden for de fire analyseperioder.

Blandt de øvrige artikler i perioden er et interview i Kristeligt Dagblad med Socialdemokratiets udlændingeordfører, Mattias Tesfaye, der kritiserer ”den islamiske vækkelse” for at presse moderate muslimer, samt en artikel i Ekstra Bladet om, at lederen af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, anklages for at være racist.

Alle aviser har bragt artikler inden for denne kategori. 

 
Sameksistens

I 19 artikler (14 %) ligger det overordnede fokus på sameksistens og integration, herunder muslimers og muslimske institutioners samspil med det øvrige samfund.

I marts-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. En af artiklerne handlede om bederum på uddannelsesinstitutioner. Den blev bragt på Berlingske, som også bragte en kort citathistorie om en islamforsker, der mener, at ”når vi i dag taler om muslimer, så taler vi ikke om almindelige mennesker, der praktiserer deres religion”, men ”om karikaturer, som vi nægter at forstå indgående”.

Kristeligt Dagblad bragte en artikel om, at en kirke og en moské i Vejle samarbejder om et åbent hus-arrangement, hvor man først samles til fredagsbøn i moskeen og derefter til gudstjeneste i kirken.

Den fjerde artikel blev bragt i Ekstra Bladet. Den handlede om en hjemløs, der havde klaget til Ligebehandlingsnævnet, fordi han mente, at han var udsat for negativ forskelsbehandling fra kommunens side, fordi han – modsat flygtninge – ikke fik tilbudt en bolig. Sagen havde intet med islam eller muslimer at gøre, men den er med i analysen, fordi ordet ”muslimer” optræder i en bisætning.

I juni-periodenblev der bragt to artikler inden for denne kategori. Den ene handlede om, at medierne stort set ikke dækker ramadanen, og den anden var en gengivelse af spørgsmålene fra den aktuelle indfødsretsprøve, hvor et af spørgsmålene relaterede til islam.

I september-periodenblev der bragt 12 artikler inden for denne kategori, hvilket svarer til, at næsten to tredjedele af alle bragte artikler i denne kategori blev bragt i september.

Over halvdelen af disse artikler er bragt på Ekstra Bladets netavis, og de spænder meget bredt. Der er artikler om, at nogle taxa-kunder måtte vente i lang tid på en taxa på dagen for den muslimske Eid-fest, fordi mange muslimske taxachauffører holdt fri den dag. Der er også artikler om, at supermarkedskæden Lidl har ændret udseendet på emballagen for kædens græske yoghurt. På emballagen er der et billede af en græsk kirke, og her har man fjernet et kors på kirkens kuppel. Artiklerne handler om, at Lidl-kunder har kritiseret dette – og for nogles vedkommende ledsages kritikken af negative bemærkninger i forhold til islam/muslimer. Desuden er der et par artikler om, hvorvidt tv-værter må bære tørklæde.

Berlingske og BT’s netaviser bringer tilsammen tre artikler om, at muslimske friskoler er sat under skærpet tilsyn og/eller har mistet deres statstilskud.

Kristeligt Dagblads netavis har en artikel, hvor man har inviteret Özlem Cekic og Sørine Gotfredsen til dialogkaffe. En anden artikel på netavisen handler om, at kristne foreninger rammes af de stramninger, der blev gennemført af bl.a. folkeoplysningsloven af et flertal i Folketinget som reaktion på tv-serien ”Moskeerne bag sløret”, der blev sendt på TV2 i marts 2016.

I november-periodenblev der bragt en enkelt artikel inden for denne kategori. Det var en artikel på BT’s netavis om en muslimsk friskole, der er under skærpet tilsyn.

To aviser – Information og Jyllands-Posten – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder.

 
Kriminalitet

Der er kun bragt én artikel, hvor det overordnede fokus ligger på kriminalitet.

Det var en artikel i Jyllands-Posten i marts, hvor avisen bragte et interview med forfatteren og journalisten Peter Øvig Knudsen om ungdomsoprør, bz’ere og radikalisering. Ifølge artiklen mener Peter Øvig Knudsen, ”at fortidens ungdomsoprør … havde nogle af de samme fællestræk, som man ser ved radikale unge muslimer i dag”. 

 
Syrienkrigere og terrorisme

I 11 artikler (8 %) ligger det overordnede fokus på Syrienkrigere og terrorisme.

I marts-periodenblev der bragt tre artikler inden for denne kategori. I alle artikler refereres der fra et retsmøde i Østre Landsret, hvor en ung mand var tiltalt for at lade sig hverve til ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS).

I juni-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. Tre artikler handlede om, hvad der kendetegner de mennesker, som står bag terrorhandlinger. Den fjerde handlede om en dansk komikers bemærkninger i forbindelse med et terrorangreb i London.

Der er i september-periodenikke bragt artikler, hvor det overordnede fokus ligger på Syrienkrigere og terrorisme.

I november-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. I alle artikler refereres der fra et retsmøde i Retten på Frederiksberg, hvor et tidligere bandemedlem var tiltalt for at have tilsluttet sig og kæmpet for ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS).

Tre aviser – Information, Kristeligt Dagblad og Politiken – har ikke bragt nogen artikler inden for denne kategori i de fire analyseperioder. 

 
Andet

I 19 artikler (14 %) falder det overordnede fokus ikke ind under ovennævnte kategorier. Det er meget forskellige artikler, vi finder i kategorien ”Andet”. Flere af disse artikler handler som sådan ikke om islam eller muslimer, men er med i analysen, fordi et eller begge søgeord optræder i artiklen – men altså i nogle tilfælde i en meget perifer sammenhæng.

I marts-periodenblev der bragt en enkelt artikel inden for denne kategori. Det er en artikel, som handler om den kritik, der var på daværende tidspunkt af ældreminister Thyra Frank (LA), og hvor ”muslimer” bliver nævnt i en bisætning, uden at artiklen som sådan handler om islam eller muslimer.

I juni-periodenblev der bragt fire artikler inden for denne kategori. Tre artikler handlede om en fejring af Reformationen i Haderslev Domkirke, hvor det blev oplyst, at der var muslimer blandt de indbudte gæster. Den fjerde artikel var et interview med en person, der udtalte, at vedkommende var mere skræmt af sekularisme end af islam.

I september-periodenblev der bragt ni artikler inden for denne kategori, hvilket svarer til næsten to tredjedele af alle artikler i kategorien. Det er meget forskellige artikler. Der er fx en artikel om, at Danmarks Radio ønsker at reducere det kirkelige stof, og en artikel om en nabostrid i Gentofte, hvor ordet ”muslimer” optræder en enkelt gang, men hvor der ellers ikke skrives om islam/muslimer.

Kategorien indeholder flere artikler, der relaterer til kirkelige forhold. Fx et interview med en afgående biskop, en artikel om en klovnegudstjeneste og en artikel om, at man i en københavnsk kirke kan komme ind direkte fra gaden og blive døbt. Der er også en artikel, hvor ”Geggo” fra tv-serien ”Familien fra Bryggen” fortæller, at hun og kæresten ikke skal have et kirkebryllup. Hun siger i den forbindelse, at det ikke handler om, at hendes kæreste ikke er muslim.

I november-periodenblev der bragt fem artikler inden for denne kategori. Tre af artiklerne handler om, at en fynsk festival i 2018 får besøg af forfatteren Salman Rushdie, der bl.a. er kendt for at have skrevet bogen ”De sataniske vers”.

En fjerde artikel, bragt i Kristeligt Dagblad, handler om, at Kirken for Det Flyvende Spaghettimonster søger anerkendelse som trossamfund. Samme avis bringer også et interview med kirke-historikeren Martin Schwartz Lausten, hvor han blandt andet kommer ind på, hvordan vi i det danske samfund forholder os til islam.

Alle aviser, undtagen Politiken, har bragt artikler inden for denne kategori. 

 
2.c Kilder i artikler

Ved kilder forstås personer, som direkte eller indirekte (ved citat) udtaler sig i artiklen. Kilderne er registreret som personer, og samtidig er kilderne inddelt i grupper.

Disse grupper er:

  • Muslimske kilder, både religiøse og sekulære
  • Religiøse kilder fra andre trossamfund
  • Landspolitikere
  • Lokalpolitikere (kommunalbestyrelser og regionsråd)
  • Eksperter og forskere
  • Kilder fra skoler, offentlige forvaltninger mv.
  • Kilder fra medier
  • Kilder fra foreninger og organisationer
  • Kilder fra sociale foreninger mv.
  • Forfattere, debattører m.fl.
  • Kilder fra erhvervslivet
  • Øvrige kilder

Nogle kilder kan placeres i flere grupper – fx en muslimsk ekspert. Her er det den konkrete situation, der er afgørende for placeringen. Hvis vedkommende udtaler sig som ekspert, placeres han/hun i gruppen ”Eksperter”; hvis vedkommende udtaler sig som menig muslim, placeres han/hun i gruppen ”Muslimske kilder”.

 
Kilder opdelt på grupper

Politikere tegner sig for 45 % af kildeudsagnene i artiklerne. Landspolitikere udgør 38 % af kilderne, og lokalpolitikere udgør 7 % af kilderne. Hovedparten af de landspolitiske kilder kommer fra Venstre og Dansk Folkeparti.

Muslimske kilder er med 16 % den næststørste gruppe, og kilder fra andre trossamfund udgør 7 %. Kilder fra trossamfundene udgør således tilsammen 23 % af kilderne.

Eksperter og forskere udgør 9 % af kilderne.

Blandt ”øvrige kilder” findes en del kildeudsagn fra Facebook og andre sociale medier.

 
Politiske kilder domineres af Venstre og Dansk Folkeparti

To partier – Venstre og Dansk Folkeparti – tegner sig for over halvdelen (55 %) af de 116 kildeudsagn, der er fremsat af landspolitikere i de 136 artikler.

Dernæst følger Alternativet (13 %), Socialdemokratiet (9 %), Det Konservative Folkeparti (8 %) og Enhedslisten (6 %).

De øvrige partier tegner sig hver især for højst 3 % af de landspolitiske kildeudsagn.

 
Kilder opdelt på personer

Politikere dominerer også listen over de ni mest citerede kilder. Listen omfatter kun ni personer, da der på ”10. pladsen” er en lang række personer, der hver har været kilde i tre artikler.

Listen toppes af Henrik Thorup, der var Dansk Folkepartis spidskandidat ved regionsrådsvalget i Region Hovedstaden i november 2017. Alle syv netaviser bragte mindst en artikel om Henrik Thorups forslag om at forbyde læger at bære ”store skæg”.

Der er i alt syv folketingsmedlemmer blandt de ni mest citerede kilder. Det er Ulla Sandbæk (ALT), Peter Skaarup (DF), Michael Aastrup Jensen (V), Ulla Tørnæs (V), Claus Kvist Hansen (DF), Marie Krarup (DF) og Naser Khader (KF).

Religionssociolog Brian Arly Jacobsen er den eneste ikke-politiker blandt de mest citerede kilder.

Ulla Sandbæk, Michael Aastrup Jensen (V), Ulla Tørnæs (V) og Claus Kvist Hansen optræder primært som kilder i de artikler, der handler om forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar.

Peter Skaarup optræder som kilde i flere af de artikler, der blev skrevet om Henrik Thorups udtalelser om at forbyde læger at bære store skæg, men også i andre artikler.

Marie Krarup og Naser Khader er primært kilder i enkeltstående artikler.

 
2.d Omtalte personer, organisationer mv.

Analysen omfatter også en optælling af, hvilke personer og grupper, foreninger, organisationer mv. der omtales i artiklerne. Der er her anvendt den samme opdeling, som er anvendt ved optællingen af kilder.

Personer, der optræder som kilder i en artikel, bliver i kraft af deres kildeudsagn også omtalt i artiklen. Analysemetoden er dog udarbejdet sådan, at personer, der optræder som kilder, ikke tælles med som ”omtalte personer” i samme artikel. En person kan ikke både være kilde og omtalt, da det vil sløre billedet af, hvem der reelt bliver omtalt af kilden.

 
Omtalte personer og organisationer – opdelt på grupper

Landspolitikere udgør – som den største gruppe – 29 % af de omtalte personer og organisationer mv., og lokalpolitikere udgør 1 %. Det vil sige, at politikere tilsammen tegner sig for 30 % af de omtalte personer og organisationer.

Muslimer er med 22 % den næstmest omtalte gruppe.

Dernæst følger offentlige institutioner og forvaltninger, som udgør 14 % af de omtalte personer og organisationer, og andre trossamfund udgør 12 %.

 
Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet bliver oftest omtalt

Der er i alt 80 omtaler af landspolitikere og landspolitiske partier.

Dansk Folkeparti tegner sig for 41 % af disse omtaler, mens Venstre bliver omtalt i 19 % af disse artikler og Socialdemokratiet i 18 %. De tre partier er således til sammen genstand for 78 % af omtalen af landspolitiske partier i de fire analyseperioder.

 
Omtalte personer og organisationer – opdelt på personer

Folketingets formand og tidligere formand for Dansk Folkeparti, Pia Kjærsgaard, er den mest omtalte person i de fire analyseperioder. Listen omfatter kun otte navne, da der på ”9. pladsen” er en lang række personer og organisationer mv., der er omtalt i hver tre artikler.

Blandt de otte mest omtalte personer/organisationer er der ud over Pia Kjærsgaard yderligere et folketingsmedlem, nemlig Claus Kvist Hansen (DF).

Halvdelen af de mest omtalte personer/organisationer er muslimske foreninger og institutioner. De fire er: Det islamiske parti Hizb ut-Tahrir, Det Islamiske Trossamfund og de muslimske friskoler Al-Salam Skolen i Odense og Nord-Vest Privatskole i København.

Herudover omfatter listen menneskerettighedsorganisationen Amnesty International og missionsselskabet Danmission.

 
2.e Berørte emner og temaer i artikler

Analysen omfatter også en registrering af, hvilke emner og temaer der særligt berøres de artiklerne. Der kan også være tale om udsagn, der går igen i flere artikler. De tre oftest berørte emner er:

1. Tørklæder. Det berøres hver i 30 af de 136 artikler, hvilket svarer til mere end hver femte artikel (22 %).

2. Forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar. Det berøres i 21 artikler (15 %).

3. Forslaget om at forbyde læger på hospitaler at bære ”store skæg”, der blev fremsat af Henrik Thorup, der var Dansk Folkepartis spidskandidat ved efterårets valg til regionsrådet i Region Hovedstaden. Det blev omtalt i 17 artikler (13 %).

Herefter følger emnerne:

  • Terror og terrorisme (12 %)
  • Fordømmelse af forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar (12 %)
  • Islamisme / islamister (10 %)
  • Religionsfrihed (7 %)
  • Kritik af danske politikere, der under besøg i Myanmar undlod at kritisere forfølgelsen af rohingya-muslimer (7 %)
  • Islamdebat (7 %)
  • Ekstremisme / ekstremister (6 %)
  • Syrienkrigere (6 %)
  • Flygtninge (5 %)
  • Forbud mod at dommere bærer religiøse symboler, herunder tørklæde (5 %)
  • Muhammed-tegninger (5 %)
  • ”Medier tegner et forkert billede af islam/muslimer” (5 %)
  • Danskhed / danske værdier (5 %)
  • Indvandrere (5 %).

 
2.f Grundholdning i artikler i forhold til islam/muslimer

Ved analysen er de enkelte artikler blevet vurderet i forhold, hvilken holdning der i artiklen gennemgående kommer til udtryk i forhold til muslimer og islam.  

I hovedparten af artiklerne (85 %) udtrykkes der ingen eller en neutral grundholdning i forhold til muslimer og deres religion.

I 9 % af artiklerne udtrykkes en positiv grundholdning. Det sker dels i artikler, hvor det overordnede fokus er muslimers tro og praksis; dels sker det i et par artikler fra kategorien ”andet”, hvor kilder udtaler sig positivt om islam (og andre religioner). I 6 % af artiklerne udtrykkes en negativ holdning. Det sker oftest ved, at kilder udtaler sig negativt om muslimer som gruppe og/eller om islam.

 
2.g Tolkning af islam i artikler

Ved analysen er de enkelte artikler også blevet vurderet i forhold, hvilken tolkning af islam der er den dominerende i artiklen. 

I langt hovedparten af artiklerne (94 %) kommer der ingen eller ingen særlig tolkning af islam til udtryk.

I 4 % af artiklerne refereres der til en meget konservativ tolkning af islam. Det sker blandt andet i artikler om muslimske friskoler, som er sat under skærpet tilsyn, hvor der refereres til tolkninger af islam om, at kvinder ikke må arbejde på arbejdspladser, hvor der er mænd, og at muslimer ikke må sælge alkohol eller svinekød.

I 1 % af artiklerne er der fokus på en nytolkning af islam, hvor islam tolkes ind i en dansk kontekst. Det sker fx i et par interviews med en muslim, der nu tager afstand fra den måde, han tidligere levede på som radikaliseret muslim.

 
3 Konklusioner

På baggrund af de resultater, der er gjort rede for i kapitel 3, kan der drages flere sammenfattende konklusioner af analysen af artiklerne, der blev bragt i de fire analyseperioder i marts, juni, september og november 2017. 

 
Medierne skriver meget om muslimer,
men taler kun lidt
med muslimer

Medieanalysen viser, at kun godt hver tiende artikel (11 %), hvori søgeordene ”islam” og/eller ”muslim” indgår, handler om muslimers tro, religiøse praksis, kultur eller liv i øvrigt. Den viser også, at muslimer kun udgør 16 % af kilderne i artiklerne.

Det vil helt overordnet sige, at selv om medierne generelt skriver meget ommuslimer og islam, bruger de kun i begrænset muslimer som kilder.

To aviser – BT og Jyllands-Posten – har ikke bragt en eneste artikel i de fire analyseperioder om muslimers tro og praksis eller liv i øvrigt, herunder kulturelt.

 
Politikerne sætter dagsordenen for omtalen af muslimer

Politikere (lands- og lokalpolitikere) udgør til sammen 45 % af kilderne i artiklerne. Samtidig er politik det overordnede fokus i næsten hver tredje artikel (31 %). Det betyder, at det i meget høj grad er politikere, der sætter dagsordenen for mediernes omtale af danske muslimer og islam.

Det understreges af, at nogle af de mest berørte emner og temaer i artiklerne er tørklæder, terror og islamisme. Det er alle tre emner, som i den politiske debat bruges til at sætte negative etiketter på danske muslimer. Ud over et politisk fokus er der i nogle af disse artikler også fokus på religionsfrihed og menneskerettigheder – dog ofte med et negativt fortegn, idet flere artikler handler om forslag, som – hvis de gennemføres – vil indebære en indskrænkning af religionsfriheden.

 
Fokus på forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar i mange artikler

En anden dagsorden-sætter er forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar, og som særligt i begyndelsen af efteråret 2017, hvor over 600.000 rohingya-muslimer flygtede til nabolandet Bangladesh, fik megen omtale i danske medier. Disse omfattende forfølgelser blev også kommenteret – og i flere tilfælde fordømt – af danske politikere.

 
Få muslimske grupper dominerer mediebilledet

Medieanalysen for 2017 viser – ligesom en næsten tilsvarende analyse i 2016 – at nogle få og til dels små muslimske foreninger, moskeer og institutioner får en meget stor del af den omtale, der er af muslimer i danske medier.

De mest omtalte muslimske personer/organisationer er: Det islamiske parti Hizb ut-Tahrir (8), Det Islamiske Trossamfund (4) og de muslimske friskoler Al-Salam Skolen i Odense (4) og Nord-Vest Privatskole (4) i København. De står for i alt 20 af de 59 omtaler, der er af muslimer og muslimske organisationer i de 136 artikler.

Hizb ut-Tahrir, der betegner sig selv som et politisk parti, opgiver ikke selv noget medlemstal, men flere kilder anslår, at foreningen/partiet har omkring 150 medlemmer. [1] Hizb ut-Tahrir samler dog væsentligt flere deltagere til nogle af deres arrangementer. Til trods for det repræsenterer Hizb ut-Tahrir dog en begrænset andel af de omkring 300.000 danske muslimer. Det Islamiske Trossamfund har i gennemsnit besøg af 2.500 muslimer om ugen ifølge oplysninger fra 2015, og trossamfundet repræsenterer dermed en større andel af det muslimske samfund i Danmark, om end andelen ligger på under én procent.

Blandt de øvrige omtalte muslimer er imam Sayed Mohammad Khademi fra den shiamuslimske Imam Ali Moské på Nørrebro i København. Han omtales to gange, mens brobygger og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic ligesom bl.a. Forum for Kritiske Muslimer bliver omtalt en enkelt gang.

Kendte muslimer som imam og religionssociolog Sherin Khankan, lektor Saliha Marie Fetteh, hospitalsimam Naveed Baig, jurist og community organiser Natasha al-Hariri, forfatter og debattør Geeti Amiri, imam Fatih Alev og fængselsimam Waseem Hussein bliver ikke omtalt i nogen af de 136 artikler. Ligeledes er der ingen omtale af de to største muslimske paraplyorganisationer: Dansk Muslimsk Union og Muslimernes Fællesråd.

En del (12,5 %) af de i alt 48 muslimske kildeudsagn omfatter muslimske Syrienkrigere, der bliver citeret i artikler om aktuelle retssager, hvor de pågældende er anklaget for at have tilsluttet sig ISIS (Islamisk Stat i Irak og Syrien, også kaldet ISIL eller IS).

Brobygger og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic og Det Islamiske Trossamfund tegner sig hver for to af de muslimske kildeudsagn, mens muslimske personligheder som imam og religionssociolog Sherin Khankan, integrationsrådgiver Uzma Ahmed og imam Fatih Alev hver er citeret en gang.

Andre kendte muslimer som fx Saliha Marie Fetteh, Naveed Baig, Natasha al-Hariri, Geeti Amiri, Waseem Hussein, Sayed Mohammad Khademi samt de muslimske paraplyorganisationer Dansk Muslimsk Union og Muslimernes Fællesråd er ikke citeret i nogen af de 136 artikler.

 
Uklar brug af islamiske begreber

Blandt de oftest berørte emner i artiklerne er begrebet ”islamisme” og udtrykket ”islamist”. Ordet ”Islamist” bruges nogle gange som betegnelse for en person, der er tilhænger af islamisme, mens det andre gange bruges om grupper af muslimer, der kritiseres for at have islamiske holdninger – som når Christian Langballe (DF) i en Ritzau-artikel den 2. juni i forbindelse med blasfemi-paragraffens afskaffelse citeres for at sige, at ”… anklager for blasfemi tager mange steder til, fordi krænkede islamister synes, at man træder alle over tæerne ved at kritisere islam”. [2]

Ordene islamisme og islamist bruges i alt i 14 af de 136 artikler, hvilket svarer til hver tiende artikel, der indgår i medieanalysen. Ingen steder defineres begrebet islamisme. Ligeledes fremgår det sjældent, at der blandt islamister også er grupper, som kæmper med fredelige, ikkevoldelige midler. Det er således ikke alle islamister, der går ind for at bruge vold i kamp.

Et eksempel på en sådan uklar brug af begrebet ”islamist” findes i et interview i Jyllands-Posten med forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), hvor journalisten spørger til, hvorvidt terrorisme, begået af muslimer, har noget med religion at gøre. Hertil svarer Claus Hjort Frederiksen: ”For islamister har det noget med religion at gøre. De har en sindssyg forvanskning af religionen og gør det i Allahs navn. Derfor er du nødt til at tackle det spørgsmål. Befolkningen stiger af, hvis man benægter, at der er noget med religionen. De hører jo, at der blev råbt ”allahu akbar”, da kniven blev stukket. Så er det svært for os andre at sige: ”Nej, det har du misforstået, det har intet med religion at gøre.” Vi skal se på realiteterne og finde balancen, så det ikke rammer almindelige muslimer,” siger han og går så videre i den delikate diskussion om muslimer og islamister. [3] Her sættes en ”islamist” op som en direkte modsætning til at være ”muslim”, selv om islamister også er muslimer.

I flere artikler anvendes udtrykket ”islamistisk”. Det sker ligeledes uden en nærmere definition af udtrykket, og det er uklart, hvad der er forskellen på”islamisk” og ”islamistisk”.

Flere muslimer, der tilfældigt er blevet stillet ovennævnte spørgsmål af rapportens forfatter, har ikke kunnet svare særlig præcist eller uddybende på, hvad forskellen er. Nogle har virket meget forundrede over spørgsmålet, og enkelte har sagt, at ”islamistisk” ikke er et udtryk, de kender fra islam.

Her er der også brug for en klargøring af, hvad begreberne dækker, og for at definere dem, når de bruges i artikler.

”Sharia” er et andet islamisk begreb, der i mange artikler bruges uden at blive defineret nærmere. Det bruges ofte i flæng, fx også i udtryk som sharialovgivning, shariaråd mv. Desuden bruges udtrykket ofte på en måde, som ikke er dækkende for begrebets egentlige og brede betydning i islamisk sammenhæng. Herved bidrager de pågældende medier til at tegne et forkert billede af danske muslimer og af, hvad islam er i en dansk kontekst. Dette er særlig kritisabelt i en tid, hvor der foregår en heftig politisk debat om islam i det danske samfund, og hvor der fra politisk side rettes flere angreb mod danske muslimer.

Aminah Tønnsen, der har skrevet flere bøger om islam, beskriver sharia som ”en vejledning i, hvordan man skal leve sit liv for at nærme sig Gud”. ”Sharia betyder vejen til kilden, dvs. vejen til Gud, der er alle tings ophav og endelige mål. (…) Koranens sharia er for bevidst troende en samling etiske principper og normer for den rette levevis, hvis fortolkning ændrer sig i takt med tidernes skiften. Det er dog ikke så underligt, at ikkemuslimer har fået shariaen galt i halsen, for muslimske politiske og gejstlige ledere har i tidens løb misbrugt shariaen som juridisk kildemateriale til at retfærdiggøre en bestemt opfattelse af islam. (…) Men uanset om man som muslim ser shariaen på den ene eller anden måde, så giver det ingen mening at blive opfordret til at tage afstand fra sharia (underforstået: for at være en god, dansk borger), idet det ville være ensbetydende med, at man skulle frasige sig sin tro, dens etiske og moralske principper og den dertil knyttede praksis.” [4]

Her er et par eksempler på, hvordan ”sharia” bruges i artikler i medieanalysen:

”Udover at det selvfølgelig er urimeligt, at imamer godt kan blive nævninge eller domsmænd, når præster ikke kan, så er der jo en risiko for, at bestemte retsopfattelser kan vinde indpas i det danske retssystem. Og det er for eksempel sharia-lovgivning. Det er meget problematisk, at man ikke har tænkt over dette noget før,” udtaler Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i en artikel på Information.dk den 9. marts 2017, hvor han kommenterer et forslag om at ændre retsplejeloven, således at imamer, præster og andre gejstlige ikke længere kan være lægdommere eller nævninge. [5]

”Moseloven er lige så bestialsk som sharia,” siger folketingsmedlem Mattias Tesfaye (S) i et interview i Kristeligt Dagblad den 4. november 2017. [6]

”Sharia” bruges i ovennævnte citater ikke i begrebets fulde betydning, som heller ikke udfoldes for læserne.

Ordet ”sharia” er brugt i seks af de artikler, der indgår i de fire analyseperioder.

Ligeledes bliver begrebet ”jihad” ofte brugt, uden at det defineres nærmere. Begrebet bliver ofte oversat til ”hellig krig” – et begreb, der ifølge Aminah Tønnsen ikke findes i Koranen. [7]

Når der skrives om ”jihad” bliver der sædvanligvis heller ikke skelnet mellem de forskellige former for jihad: Selvets jihad, handlingens jihad og forsvarets jihad. [8] ”Selvets jihad” kan beskrives som ”en inderlig og ihærdig anstrengelse for at overvinde egne svagheder og begær såsom egoisme og overfladiskhed, misundelse og vrede, grådighed, ondskab og løgn”[9], mens ”handlingens jihad” kan beskrives som ”en forpligtelse til at tage ansvar for, at det omkringliggende samfund udvikler sig til et retfærdigt samfund”. [10] ”Forsvarets jihad”, som også bliver kaldt ”sværdets jihad” eller ”den mindre jihad” kan beskrives som ”en opfordring til at forsvare sig mod en ydre fjende, imod undertrykkelse og forfølgelse og at forsvare retten til at dyrke Gud med pen eller ord, med viden og tænkning”, [11] og den tillader under særlige omstændigheder at bruge vold i forsvarsøjemed.

”Jihad” er omtalt i fire artikler i nærværende medieanalyse.

 
Begreber bruges ikke entydigt af muslimer

Det kan om brugen af ”sharia”, ”jihad” og andre islamiske begreber siges, at de også fra muslimsk side bruges i forskellige betydninger – afhængig af om afsenderen er en militant islamist eller en muslim, der nytolker Koranen og islam ind i samfundets aktuelle kontekst, eller står et helt tredje sted.

Det gør det ikke nemmere for journalister at finde en nuanceret betydning i omtalen af centrale islamiske begreber. Men det fritager på den anden sige hverken journalister eller medier for at søge at være upartiske i skildringen af begivenheder og debatter – også når det drejer sig om mødet mellem religiøse muslimer og sekulære politikere og indbyrdes mellem muslimske grupper.

 
Medier og journalister overtager kilders dagsorden

I juni 2017 blev blasfemibestemmelsen i den danske straffelov (§ 140) afskaffet. Det skete, da alle partier undtagen Socialdemokratiet stemte for et lovforslag fra Enhedslisten.

BT og Informations netaviser bragte den 2. juni 2017 en Ritzau-artikel med overskriften: ”Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres”. I artiklen citeres Enhedslistens ordfører, Bruno Jerup, blandt andet for at sige: ”Vi går ind for trosfrihed, men blasfemibestemmelsen kriminaliserer kritik af trosretninger og guder.” [12] Der ses en tydelig sammenhæng mellem dette citat og artiklens overskrift, uden at journalisten tilsyneladende overvejer, om det er sandt.

Den blasfemiparagraf, der nu er afskaffet, hindrede ikke kritik af religioner. Der er bragt utallige kritiske ytringer i danske medier om religioner i de mange år, bestemmelsen har været gældende. Således konkluderede Straffelovrådet i en betænkning den 26. februar 2015, at blasfemibestemmelsen ikke er til hinder for at udtrykke skarp kritik af religion og religiøse dogmer. Samtidig siger rådet, at det – hvis man vælger at afskaffe forbuddet – til gengæld vil betyde, at der vil kunne forekomme offentlige afbrændinger af hellige bøger som Bibelen eller Koranen, som myndighederne ikke vil kunne gribe ind overfor. [13]

Fra 1930 og frem til sommeren 2017 er der fire gange blevet rejst tiltale for overtrædelse af blasfemiparagraffen – nemlig i 1938, 1946, 1971 og i 2017. Sagen fra 2017, hvor en mand var tiltalt for at offentliggøre en video på Facebook, hvor han afbrænder et eksemplar af Koranen, blev frafaldet, fordi blasfemi-bestemmelsen blev ophævet, inden sagen kom for retten. Blasfemiparagraffen er således kun brugt i nogle ganske få sager. Heller ikke Jyllands-Postens offentliggørelse af de 12 Muhammed-tegninger i 2005 førte til, at der blev rejst tiltale efter paragraffen.

Så overskriften på Ritzau-artiklen i BT og Information er en markant stramning i forhold til, hvad der har været praksis – og et eksempel på, at journalister og medier overtager kilders sprogbrug og dagsorden.

 
4 Anbefalinger

I forlængelse af konklusionerne i forrige kapitel vil vi slutte rapporten med en række anbefalinger til:

  1. Journalister og medieverdenen som helhed
  2. Danske muslimer
  3. Læsere i øvrigt

 
4.a Anbefalinger til journalister og medieverdenen som helhed

Brug for klare definitioner og faktabokse

Islam er en forholdsvis ny religion i Danmark. For 50 år siden var der ganske få muslimer i Danmark, mens der i dag er omkring 300.000 danske muslimer, hvilket svarer til omkring 5 % af befolkningen. Selv om islam er vokset til at være den næststørste religion i Danmark, er der stadig en stor uvidenhed om islam i befolkningen, hvilket også afspejles i en meget stor del af den politiske debat om islam og i en stor del af mediernes omtale af islam og muslimer. Denne tendens ses også i de artikler, der indgår i nærværende analyse. På den baggrund anbefaler vi:

  • At journalister og medier anvender klare og fyldestgørende definitioner (fx i faktabokse), når de skriver om islamiske begreber som sharia, islamisme, jihad mv. Disse begreber bruges ofte i flæng og på en måde, som ikke er dækkende for begrebernes egentlige betydning i en muslimsk sammenhæng. Herved bidrager de pågældende medier til at tegne et forkert billede af danske muslimer, og hvad islam er i en dansk kontekst. Dette er særlig kritisabelt i en tid, hvor der foregår en heftig politisk debat om islam, og hvor der fra politisk side rettes flere angreb mod danske muslimer.
  • At journalister inddrager muslimske kilder, når de skriver artikler, der vedrører danske muslimer – fx ved at bruge de pressemeddelelser, der udsendes fra muslimsk side. Det skal selvfølgelig ske med den samme kritiske tilgang, som anvendes over for andre kilder. Ingen skal have særbehandling, men alle relevante parter skal høres.

 
Gør plads til servicemeddelelser

Et par artikler handler om, at det var svært at få en taxa den dag, hvor muslimerne fejrede Eid, fordi mange muslimske taxachauffører holdt fri for at fejre en af deres store helligdage. Det er forståeligt, at det kan medføre irritation, når man uden varsel skal vente en halv time eller mere på en taxa på en station, hvor taxaerne plejer at holde i kø. Derfor vil det være oplagt, at medierne fx dagen før Eid-fejringen bringer en servicemeddelelse om, at ”muslimer i morgen fejrer Eid, og at der derfor kan være længere ventetid, når man skal med taxa”. Medierne bringer i forvejen servicemeddelelser, fx om overgangen fra vintertid til sommertid.

 
Lav flere efteruddannelseskurser for journalister

For at rette op på den begrænsede og til tider fordomsfulde viden, der er om islam blandt journalister og i medieverdenen, anbefales det, at der arrangeres journalistiske efteruddannelses-kurser mv. – fx i samarbejde med herboende muslimske ledere – hvor journalister kan erhverve sig mere konkret viden om islam og danske muslimer.

 
4.b Anbefalinger til danske muslimer

Bland jer i debatten

Medieanalysen viser, at danske muslimer kun i begrænset omfang selv er med til at tegne det billede, som danske medier giver af islam og de muslimske samfund i Danmark. I den situation kan det være fristende at henfalde i en passiv offerrolle.

Det vil dog være langt mere konstruktivt at reagere aktivt, så mediebilledet bliver mere nuanceret:

  • Reagér, når der bringes misinformation om muslimer og islam – fx med indlæg i de kommentarspor, der ofte er ved artikler på nettet. Eller skriv til redaktionen og bed om at få rettet oplysninger, der er faktuelt forkerte.
  • Skriv læserbreve eller bland jer på anden vis, hvis der bringes synspunkter og holdninger, I er uenige i.

 
4.c Anbefalinger til læsere i øvrigt

Forhold jer kritisk til medierne

Hvad enten man læser avis, ser tv, hører radio eller surfer rundt på netaviser og sociale medier, bør man forholde sig kritisk til det, man ser og læser. Her er nogle punkter, der kan styrke den mediekritiske bevidsthed:

  • Hvem er kilderne? Er der en alsidig fordeling af kilder?
  • Har kilderne en bestemt dagsorden, de vil fremme?
  • Kan der være skjulte dagsordener bag det, der bliver sagt?
  • Hvad er fakta – og hvad er gætterier?
  • Bliver der brugt førstehåndskilder? Som udgangspunkt vil det være oplagt at spørge en muslim, hvis man vil vide noget om islam. Tilsvarende spørger man jøder, hinduer og kristne, hvis man vil vide noget om deres religion. Og man bør ikke kun spørge én, men flere kilder, da der inden for alle religioner findes vidt forskellige tolkninger af religionen, lige fra liberale til meget konservative tolkninger.
  • Forhold dig især kritisk over for nyheder på Facebook og andre sociale medier. Erfaringerne fra det amerikanske præsidentvalg i 2016 og andre begivenheder er, at der bliver delt megen misinformation og falske nyheder via disse medier. Der findes også hjemmesider, der bringer misinformation om bl.a. muslimer og islam, men også om andre grupper og emner.

 
5 Bilag

Bilagsdelen omfatter følgende dokumenter:
5.a Beskrivelse af analysemetoden
5.b Definitioner

5.a Beskrivelse af analysemetoden

Målet med analysen er at undersøge:
1. Hvilke kilder bruges i omtalen af islam og muslimer?
2. Hvilke personer og organisationer beskrives i omtalen af islam og muslimer?
3. Hvilke emner berøres i omtalen af islam og muslimer?

Analysen omfatter syv landsdækkende danske dagblades netaviser: Berlingske, BT, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken.
• Der er søgt i fire perioder i 2017: 1.-10.marts, 1.-10. juni, 1.-10. september og 1.-10. november. Oprindeligt var det planen at placereden fjerde analyseperiode i december, men den blev rykket en måned frem ud fra et ønske om at kunne færdiggøre medieanalysen så tæt på årsskiftet som muligt.
• Der er analyseret på danske nyhedsartikler.
• Der er ikke analyseret på debatindlæg, analyser og kommentarer, lederartikler, kronikker, nyhedsartikler fra udlandet eller på artikler om kultur og sport.
• Forbehold: Der tages forbehold for søgefunktionernes effektivitet på netaviserne og adgangen til de elektroniske arkiver. Under analysearbejdet er der dukket links op til enkelte artikler, som ikke kom frem ved søgningen på de pågældende netavisers søgefunktion. Det drejer sig dog kun om få artikler, og derfor vurderes det, at eventuelle yderligere mangler ikke vil ændre detsamlede billede i væsentligt omfang.

• Om søgeord
Grundlaget for analysen er danske nyhedsartikler – altså artikler med en dansk vinkel på emnet – som indeholder mindst et af søgeordene ”islam” og ”muslim”. Ved søgningen på disse ord fås der også hits på ord som ”islamisme”, ”islamkritik”, ”muslimer”, ”muslimsk” osv. Disse artikler indgår også i analysen, da de er lige så relevante som artikler, hvor søgeordene optræder i deres grundform.

Denne fremgangsmåde betyder, at artikler, hvor fx ordet ”muslim” indgår i en mere eller mindre perifer sammenhæng, tæller med i analysen på samme måde som artikler, hvor hovedvægten af artiklens indhold handler om muslimer.

Fremgangsmåden er valgt sådan, fordi der med kravet om, at et af de to søgeord skal indgå i artiklen, sikres et objektivt grundlag for analysen. Samtidig giver det grundlag for at vise, i hvilke – og i hvor forskellige – sammenhænge muslimer og deres religion bliver omtalt i danske medier.

Det kan diskuteres om det er relevant i analysen at inddrage en artikel, hvor ”muslim” nævnes en enkelt gang i en artikel, der overordnet handler om et arrangement, hvor Reformationen fejres i en af landets domkirker. I den konkrete artikel oplyses, at der ved fejringen blandt andet deltager muslimske gæster. Det forekommer at være relevant, at en sådan artikel indgår i analysen, for den er et eksempel på, at der foregår en fredelig sameksistens i forskellige sammenhænge i det danske samfund.

• Analyse af artikler om forslag om maskeringforbud
Ved analysen af artikler om forslaget om at indføre et maskeringsforbud (burkaforbud) er der en stor sammenblanding af personer, der bruges som kilder og samtidig omtales i de pågældende artikler. Derfor er der her lavet en samlet registrering af personer, der er kilder og/eller omtales i de pågældende artikler.

• Om analysen i øvrigt
Medieanalysen bærer præg af, at den er foretaget i perioder, der er fastlagt på forhånd, og rettelagt sådan, at analyseperioderne er spredt jævnt hen over året.

På den måde kan analysen have tilfældighedernes præg, fordi nogle begivenheder og debatter kan falde mellem de analyserede perioder – og dermed ikke bliver en del af det samlede mediebillede. Og en ”lille sag”, der kun omtales i pressen nogle få dage, kan komme til at fylde meget i medieanalysen, hvis den tilfældigvis udspiller sig i en af analyseperioderne.

Modsat betyder den valgte metode, at analysen tegner et gennemsnitsbillede med de udsving, der er i løbet af året, fordi analyseperioderne ikke er udvalgt i forhold til, om der er blevet skrevet meget eller lidt om muslimer i de givne perioder – eller om omtalen har haft et særligt fortegn, positivt eller negativt.

I 2017-analysen betyder det, at en stor del af de artikler, der blev skrevet om muslimske friskoler, ikke er med i analysen, da de er bragt jævnt hen over flere måneder og derfor kun i begrænset omfang er faldet sammen med en eller flere af de fire analyseperioder.

Som supplement til analysens gennemsnitsbillede af medieomtalen af muslimer og islam er der foretaget en analyse af en række artikler fra debatten i efteråret 2017 om Dansk Folkepartis forslag om at forbyde maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum, også omtalt som ”burkaforbud”.

5. b Definitioner


KATEGORIER
Artiklerne er opdelt i forhold til det overordnede fokus i artiklen – underforstået: Der kan godtvære et sekundært fokus (eller flere) i artiklen. Nedenfor gennemgås de ottekategorier, der anvendes i analysen.

• Muslimers tro og praksis
Artikler om bøn, ramadan, faste, pilgrimsfærd og anden religiøs praksis, der er forbundet med islam og muslimers tro. Og artikler, der beskriver aktiviteter, liv og virke i moskeer og islamiske og muslimske foreninger, organisationer mv.

• Muslimers liv i øvrigt – herunder kulturelt
Artikler, hvor fokus ligger på muslimers hverdagsliv (ud over det religiøse aspekt). Det kan fx være interviews med muslimske musikere, forfattere m.fl.

• Religions- og ytringsfrihed
Artikler, hvor fokus ligger på religions- og ytringsfriheden. Det kan fx være artikler, der handler om indskrænkning af muslimers religionsfrihed, etnisk udrensning af muslimer i Myanmar osv.

• Politik
Artikler, hvor fokus er politisk – fx i form af politiske udspil eller udtalelser, der er vendt mod eller på anden vis berører muslimer. Det kan fx være en politisk debat om berettigelsen af muslimske friskoler – herunder om de skal støttes med offentlige tilskud.

• Sameksistens
Artikler, hvor fokus ligger på muslimers og muslimske institutioners samspil med det øvrige samfund. Det kan fx være artikler om, hvordan muslimske friskoler og andre institutioner spiller sammen med det øvrige samfund i praksis – herunder pålæg fra kommuner og myndigheder om skærpet tilsyn og lignende.

• Kriminalitet
Artikler, hvor fokus ligger på konkrete sager om kriminalitet, herunder retssager, hvor en eller flere af de involverede er muslimer.

• Syrienkrigere og terrorisme
Artikler, hvor fokus ligger på konkrete sager med Syrienkrigere og/eller om terrorvirksomhed, støtte til terrorisme mv., herunder retssager, hvor en eller flere af de involverede er muslimer.

• Andet
Artikler, hvor fokus ikke falder ind under en af de ovennævnte kategorier. Det kan være artikler, hvor ordene ”muslimer” eller ”islam” nævnes perifert, men uden at der ellers står noget særligt om islam/muslimer i artiklen. Fx i en artikel om, at DR reducerer det kirkelige stof.

Placering af artikler, der passer til flere kategorier?
I nogle tilfælde er det svært at afgøre, om en artikel skal placeres i den ene eller anden kategori, fordi den umiddelbart passer ind flere steder. Hvor artiklen placeres beror på en vurdering i det konkrete tilfælde – som det belyses i nedenståendeeksempler.

EKSEMPEL 1
En artikel, der handler om muslimske friskoler, kan placeres i flere forskellige kategorier alt efter, hvor artiklens fokus ligger:
– Under ”Muslimers liv i øvrigt – herunder kulturelt”, hvis artiklens fokus er en beskrivelse af livet og undervisningen på skolen, dens formål mv., fx i form af en reportage fraskolen.
– Under ”Politik”, hvis artiklens fokus er en politisk diskussion om tilskud til muslimske friskoler, regler for friskoler og andet, der styres politisk.
– Under ”Sameksistens”, hvis artiklens fokus er det kommunale tilsyn med skolen, stop for kommunens/statens tilskud til skolen mv. – altså samspillet med det omgivende samfund.

EKSEMPEL 2
Hvis fx en politiker udtaler sig om et emne, der vedrører religions- eller ytringsfriheden, skal den så placeres under ”Religions- og ytringsfrihed mv.” eller under ”Politik”?
Det beror på et skøn af, hvilket aspekt der vejer tungest i det enkelte tilfælde:
– Artikler med politiske kommentarer til forfølgelsen af rohingya-muslimer i Myanmar er placeret under ”Religions- og ytringsfrihed”, da der er tale om kommentarer til helt konkrete overtrædelser af religionsfriheden og andre menneskerettigheder. Det vurderes i dette tilfælde, at det primære fokus ligger på de krænkelser af religionsfriheden.
– Artikler med omtale af DF-regionspolitikeren Henrik Thorups udtalelser om at forbyde ”store skæg” på hospitaler er placeret under ”Politik”, da der er tale om politiske udtalelser og et løstformuleret forslag, som ganske vist – hvis det blev vedtaget – vil være et indgreb i religions- og ytringsfriheden. Da der ikke er tale om et konkret beslutningsforslag, vurderes det, at det primære fokus ligger på det politiske område.

Indlands nyhedsartikler
– Indenlandske nyhedsartikler omfatter også artikler, hvor der omtales udenlandske forhold, hvis der indgår en dansk indlandsvinkel på historien.
– Nyheder om medier er medtaget i analysen, selv om de på nogle netaviser betegnes som kulturstof. Derimod er kulturstof i form af bog- og filmanmeldelser mv. ikke medtaget i analysen.
– I artikler, der bringer sammendrag fra flere af ”dagens artikler” analyseres kun del afartiklen, der refererer til artikler, hvori ordene ”islam” og/eller ”muslim”indgår. Og der analyseres kun på nyhedsartikler, ikke på kommentarer, analyser,debatindlæg mv.

KILDER
Kilderne er inddelt i en række grupper (religiøse kilder, politikere, eksperter m.fl.).
– En kilde placeres i forhold til den titel/etikette, der anvendes i forbindelse med brugen af kilden.
– Det betyder, at en politiker med muslimsk eller kristen baggrund, der udtaler sig som politiker i en artikel, placeres under ”politiske kilder”, men hvis vedkommende i en artikel fortæller, hvordan han/hun fejrer eid eller jul, vil vedkommende blive placeret under ”religiøse kilder”.
– Registreringen af kilder omfatter i udgangspunktet kun danske personer – dog er udenlandske kilder, der udtaler sig i en dansk nyhedsartikel, registreret under ”udenlandsk kilde”. Der er anvendt få udenlandske kilder i de analyserede artikler.

OMTALE AF PERSONER OG ORGANISATIONER
De omtalte personer og organisationer er inddelt i en række grupper (religiøse personer, politikere, eksperter m.fl.).
– Hvis en person kan placeres i flere grupper, sker placeringen efter samme retningslinjer, som er beskrevet for kilder i afsnittet om kilder ovenfor.
– Registreringen af omtalte personer og organisationer omfatter i udgangspunktet kun danske personer og organisationer – dog er omtalen af udlændinge (fx en udenlandsk ekspert, forfatter eller lignende), der omtales i en dansk nyhedsartikel, i enkeltetilfælde registreret under ”udenlandsk …”. Det sker i de tilfælde, hvor den udenlandske person spiller en fremtrædende rolle i artiklen.

BERØRTE EMNER OG TEMAER
Ved analysen af de enkelte artikler registreres, hvilke emner og temaer der skrives om i artiklen.
– Registreringen omfatter konkrete ord og begreber som ”bøn”, ”danske værdier”, ”danskhed”, ”ramadan”, ”tørklæde”, og den omfatter også udtryk/begreber, der er synonymer for konkrete ord – fx vil udtryk og ord som ”muslimsk hovedbeklædning” og ”hijab” blive registreret under ”tørklæde”.
– Desuden registreres markante udtalelser fra kilder – fx ”Vi skal ikke lefle for islam”, ”Kvinder skal være tildækket” osv.
 
VURDERING AF ARTIKLENS GRUNDHOLDNING
• Positiv, neutral eller negativ i forhold til islam/muslimer
Artiklerne vurderes i forhold til, om de afspejler en positiv, neutral eller negativ holdning til islam/muslimer.
Positiv betegner artikler, hvor islam/muslimer overvejende fremstilles i et positivt lys eller ud fra en positiv/inkluderende vinkel. Overskriften spiller en væsentlig rolle i vurderingen af artiklens holdning, da den ofte anviser vinklen på artiklen. Holdningen til islam/muslimer kan komme frem i journalistens valg af kilder/vinkler (er den ensidig eller indeholder den flere vinkler?), men holdningen kan også komme frem i de udtalelser, kilderne citeres for i artiklen.
Neutral betegner artikler, hvor holdningen til islam/muslimer hverken er positiv eller negativ – eller hvor der er balance mellem positive og negative holdninger til islam/muslimer.
Negativ betegner artikler, hvor islam/muslimer overvejende fremstilles i et negativt lys eller ud fra en negativ/ekskluderende vinkel. Overskriften spiller en væsentlig rolle i vurderingen af artiklens holdning, da den ofte anviser vinklen på artiklen. Holdningen til islam/muslimer kan komme frem i journalistens valg af kilder/vinkler (er den ensidig eller indeholder den flere vinkler?), men holdningen kan også komme frem i de udtalelser, kilderne citeres for i artiklen.

VURDERING AF DEN DOMINERENDE TOLKNING AF ISLAM
• Meget konservativ, ingen særlig tolkning eller nytolkning
Artiklerne vurderes i forhold til, om de indeholder en meget konservativ tolkning af islam, en neutral eller ingen særlig tolkning eller en nytolkning af islam.
Meget konservativ tolkning betegner artikler, hvor der overvejende refereres til meget konservative tolkninger af islam – fx at kvinder ikke må arbejde på arbejdspladser, hvor der er mænd; at muslimer ikke må gå i biografen; at kvinder skal gå med niqab/burka; at der tilskyndes til voldelig jihad; at piskning og stening er straffen for utroskab osv.
Ingen særlig tolkning betegner artikler, hvor der ikke udtrykkes nogen tolkning af islam, eller hvor der er en balance mellem de tolkninger af islam, der kommer til udtryk i artiklen.
Nytolkning betegner artikler, hvor der overvejende refereres til nytolkninger af islam. Det er tolkninger, hvor islam tolkes ind i en dansk kontekst. Nytolkninger af islam omfatter også tolkninger, der accepterer kvindelige imamer, kvindemoskeer mv.

 
Analysen af syv danske mediers omtale af islam og muslimer er en del af rapporten “Hvem tegner billedet af islam og muslimer i danske medier?”, der blev offentliggjort i april 2018. Du kan downloade hele rapporten på linket nedenfor. 

Rapporten forhandles af forlaget Vindelsti.
Pris 99 kr. (+ forsendelse). Bestil her.


Noter

[1] Lene Kühle og Malik Larsen: ”Moskéer i Danmark II” (Aarhus Universitet, 2017) (s. 46) og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd: ”Antidemokratiske og ekstremistiske miljøer. En kortlægning” (2014) (s. 56)

[2] Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, BT, 02-06-2017 og Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, Information, 02-06-2017

[3] Den uundværlige, Jyllands-Posten, 03-09-2018 

[4] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 118 og 124-125. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[5] Imamer får ikke længere lov til at blive domsmænd og nævninge, Information.dk, 09-03-2017 

[6] Mattias Tesfaye efterlyser ”westfalsk fred” for muslimer, Kristeligt Dagblad, 04-11-2017 

[7] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 269. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[8] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 270-280. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[9] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 270. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[10] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 272. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[11] Aminah Tønnsen: ”Islam. Koran, Hadith, Sharia”, s. 273 ff. (Forlaget Mellemgaard, 2015)

[12] Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, BT, 02-06-2017 og Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres, Information, 02-06-2017 

[13] Blasfemiparagraffen står ikke i vejen for religionskritik, Sameksistens.dk, 03-03-2015