Ikke underligt at unge muslimer praktiserer religionen forskelligt

DEBAT: Jeg ser frem til en udvikling, hvor man selv har retten til at vælge hvem man er – uanset hvor i verden man er født, skriver Zahra Pedersen.

Af Zahra Pedersen

Den 25. januar udgav dr.dk en artikel om hvordan den unge generation i Tyrkiet er begyndt at gå mindre op i religion end nogensinde før.

Hvorfor skal det være en overraskelse at mens man i Vesten bliver mindre og mindre praktiserende religiøs, også kan finde den samme udvikling ske i den muslimske del af kloden?

Er det ikke bare en naturlig del af at leve i en verden som løbende ændrer sig, og hvor man som ung i dag er mere forbundet til hvad der foregår i resten af verden takket være de sociale medier? At man kan finde styrke i andre med samme meninger, rebelske tanker, seksuelle tilbøjeligheder eller bare det at være religiøs, men ikke praktiserende?  

Religion bevæger sig hen over grænser

Jeg bliver ikke overrasket over at se den udvikling ske i de muslimske lande. Ofte, synes jeg, at de etniske minoriteter i Danmark med muslimsk baggrund holder mere hårdhændet fast på gamle traditioner forbundet med Islam, end mange muslimer i muslimske lande gør.

At man kan blive født i et muslimsk land, men stadig ikke være muslim er vel ikke meget anderledes end at man som etnisk dansker har mulighed for at konvertere til Islam, skulle man vælge det.

Religion er ikke og har aldrig været bundet til et lands grænser. Derfor kan det vel heller ikke være en overraskelse når man ser flere og flere mennesker verden over vælge deres egen religion til eller fra, uanset hvor de befinder sig.

Eller at man ser en udvikling, hvor nogle mennesker vælger en mere tolerant tilgang til for eksempel sin egen eller andres seksualitet, som artiklen også nævner.

Vi bryde socialt pres i lukkede samfund

Artiklens ekspert, analytikeren Erman Bakirci, peger på storbyerne – og anonymiteten som kan findes dér – som hovedårsagen til, hvorfor man ser at flere unge mennesker vælger religion fra eller i stigende grad holder op med at praktisere. 

Jeg kan godt forstå, hvad Bakirci mener; i mindre landsbysamfund kan der ofte ligge hårdere socialt pres på de unge om at makke ret og gøre som der bliver forventet af én. Og for mange unge mennesker kan det være svært at gøre op med og bryde ud af, i frygt for at miste kontakten med sin familie eller bringe skam over dem. Vi ser det samme ske i mange af de lukkede ”ghettosamfund” vi selv har her i Danmark. En uheldig tradition som jeg personligt håber på at kunne udfordre gennem mit eget arbejde.

Vi udvikler os hver dag

Evolution er en del af det at være et menneske – vi udvikler os en smule hver dag som private og sociale individer og som hele samfund.

Og som vi fortsætter med at udvikle os vil vi forsat og i stigende grad se flere brune kvinder fravælge tørklædet, mens hvide kvinder vælger at tage et på. Og hvor man i nogle lande ser en mindre tilbøjelighed til at praktisere religion, finder man andre steder hvor spiritualitet og religion nærmest er den nyeste trend.

Jeg ser frem til den udvikling, vi bevæger os imod; en udvikling, hvor man selv har retten til at vælge hvem man er, hvad man tror på og hvordan man lever sit liv – uanset hvor i verden man er født.

Læs Zahra Pedersens egen historie her.