Indvandrere og flygtninges religiøse baggrund

Fire ud af ti indvandrere og efterkommere i Danmark er kristne, viser beregning af netavisen Sameksistens.dk. Næsten lige så mange er muslimer.

I mange år har andelen af kristne og muslimer blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark svinget omkring 40 % for hver gruppe. Det vil sige, at otte ud af 10 indvandrere og flygtninge har rod i en af verdens to største religioner. Samtidig er andelen af buddhister og hinduer i de seneste 20 år samlet set vokset fra godt 4 % til 6 %. Det viser en beregning, der er foretaget af netavisen Sameksistens.dk på baggrund af befolkningsstatistikken ved indgangen til 2019.

Beregningen er foretaget med udgangspunkt i den religiøse fordeling i de lande, indvandrerne og flygtningene oprindeligt kommer fra. Der er tale om en beregning, og derfor skal tallene tages med forbehold for de udsving, der er knyttet til beregningsmetoden (læs mere om beregningsmetoden). Der er tale om omtrentlige tal, ikke en eksakt statistik. Alligevel giver udregningen et billede af, hvilken religiøs baggrund indvandrere, flygtninge og efterkommere kommer fra. Beregningerne viser også, hvilke tendenser der kendetegner udviklingen i befolkningssammensætningen i Danmark.


793.601 indvandrere, flygtninge og efterkommere

Ved indgangen til 2019 boede der 793.601 indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark – ud af en samlet befolkning på 5.806.081 personer. Det betyder, at indvandrere, flygtninge og efterkommere udgør 13,7 % af den danske befolkning.

Beregningen viser, at 40,3 % af gruppen er kristne, og at 38,5 % er muslimer. 6,2 % er buddhister eller hinduer, og 0,2 % er jøder. Resten tilhører andre religioner, er ikke religiøse eller tilhører kategorien ”uoplyst”.

Som det fremgår af kurve-diagrammet øverst, har forholdet mellem de to grupper svinget lidt i de seneste 20 år. I slutningen af 1990’erne og begyndelsen af 00’erne faldt den kristne andel, og den muslimske voksede. I 2005 vendte udviklingen, og de to kurver krydsede igen hinanden i 2009. I de seneste år har kurverne nærmet sig hinanden, indtil margenen igen er blevet større efter 2018.

Over 40 % af indvandrerne og efterkommerne – 43,8 % helt nøjagtigt – kommer fra andre europæiske lande, mens godt en fjerdedel (26,9 %) kommer fra Mellemøsten, Nordafrika og Tyrkiet. 18,5 % kommer fra lande i det øvrige Asien, og 6,5 % kommer fra afrikanske lande syd for Sahara.


Stor stigning i opholdstilladelser til arbejde, studie mv.

Den væsentligste årsag til udviklingen frem til slutningen af 00’erne er, at indvandringen fra lande, hvor hovedparten af befolkningen er kristne, steg meget markant. Antallet af opholdstilladelser til EU-borgere, til arbejde og studieophold mv. tredobledes fra 1997 til 2011.

EU’s udvidelse med en række østeuropæiske lande i 2004 og 2007 kan direkte aflæses i indvandringskurven. Udvidelsen har ført til en stor stigning i indvandringen fra især Polen, Rumænien, Litauen og Bulgarien.

Ved indgangen til 2019 boede der 48.148 polakker her i landet. Det er næsten fire gange så mange som i 2000, hvor der boede 12.290 polakker i Danmark. I samme periode er Polen rykket fra en 12.-plads og op på andenpladsen på listen over de største indvandrergrupper i Danmark. Kun Tyrkiet ligger højere.

Tilsvarende er antallet af rumænere i Danmark steget med flere hundrede procent – fra 1.934 i 2000 til 32.049 i 2019. Stigningen er især sket efter 2007, hvor Rumænien blev medlem af EU. Dengang boede der 2.933 rumænere i Danmark. Udviklingen har næsten været den samme for litauere. Da Litauen blev EU-medlem i 2004 boede der 1.786 litauere i Danmark. Det er siden vokset til 14.939.

I de tre lande udgør kristne mellem 82 og 93 procent af befolkningen, og den stigende indvandring fra disse lande har bidraget markant til udviklingen i den religiøse fordeling blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark.

Den væsentligste årsag til udviklingen frem til slutningen af 00’erne er, at indvandringen fra lande, hvor hovedparten af befolkningen er kristne, steg meget markant. Antallet af opholdstilladelser til EU-borgere, til arbejde og studieophold mv. tredobledes fra 1997 til 2011.


Færre fik asyl og familiesammenføring i 00’erne

Mens der siden årtusindskiftet er sket en stor stigning i antallet arbejds- og studieopholdstilladelser mv., er antallet af familiesammenføringer faldet, og færre asylansøgere har fået asyl. Disse fald hænger til en vis grad sammen med de stramninger, der siden 2002 og frem til 2011 blev foretaget på udlændingeområdet af skiftende VK-regeringer med støtte fra Dansk Folkeparti.

I første halvdel af 2010’erne begyndte antallet af familiesammenføringer og opholdstilladelser til asylansøgere igen at stige. Det skyldtes blandt andet, at mange flygtninge fra den blodige konflikt i Syrien og flygtninge fra Eritrea og andre konfliktområder fik asyl i Danmark. 

Fra 2015 til 2018 er antallet af syrere i Danmark steget fra 14.093 til 42.467. De er for hovedpartens vedkommende muslimer, og det er en del af forklaringen på, at der i de seneste år er sket en lille stigning i andelen af muslimer blandt indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark.

Kurven for asyl og familiesammenføringer er vendt igen efter 2015. Faldet i antallet af opholdstilladelser på asylområdet hænger sammen med, at der efter 2015 er sket et stort fald i antallet af asylansøgere.

En del af faldet for antallet af familiesammenføringer skyldes de stramninger, der er gennemført af skiftende regeringer i de seneste år. I februar 2015 blev der – på initiativ af SR-regeringen og med støtte fra de borgerlige partier – vedtaget en bestemmelse om midlertidigt ophold til flygtninge, der kom fra områder med borgerkrig, men som ikke var personligt forfulgte. Der blev samtidig indført en bestemmelse om, at flygtninge med en sådan midlertidig opholdstilladelse først kunne søge om familiesammenføring efter et års ophold i Danmark. Bestemmelsen blev i foråret 2016 udvidet af den daværende Venstre-regering, så flygtninge med en midlertidig opholdstilladelse først kan søge familiesammenføring efter tre års ophold i Danmark.


Det multireligiøse Danmark

Indvandrere, flygtninge og efterkommere udgør 13,7 % af Danmarks befolkning – og de gør Danmark til et mere multireligiøst samfund end tidligere. Hovedparten af muslimer, buddhister og hinduer i Danmark er kommet hertil som indvandrere eller flygtninge.

Beregningen af den religiøse fordeling blandt indvandrere og flygtninge viser, at der i 2019 blandt udlændinge i Danmark er omkring 305.000 muslimer – mod ca. 130.000 i 1997. Hertil kommer, at nogle tusinde etnisk danske er konverteret til islam. Det drejer sig formentlig om mindst 5.000 personer, hvilket betyder, at der er omkring 310.000 muslimer i Danmark. Det svarer til 5,3 % af befolkningen.

Tilsvarende er der tilsammen omkring godt 46.000 buddhister og hinduer – mod ca. 15.000 i 1997.

Lektor, ph.d. Jørn Borup, Aarhus Universitet, vurderer i Religion i Danmark 2015, at der er mellem 24.200 og 26.760 buddhister blandt indvandrere i Danmark. Hertil kommer mellem 3.000 og 5.000 danskere, som er konverteret til buddhismen. I alt er der således mellem 27.000 og 32.000 buddhister i Danmark.

På baggrund af denne udregning må det antages, at omkring 17.000-20.000 indvandrere og flygtninge i Danmark har en hinduistisk baggrund.

Det betyder, at knap en procent af befolkningen er buddhister eller hinduer.

Andelen, der tilhører andre religioner, er i de seneste 20 år faldet fra 6,5 % til 2,8 %.

Andelen af indvandrere og flygtninge, som ikke er religiøse, eller hvor der ikke er oplyst noget om deres religiøse tilhørsforhold, er i perioden øget fra knap 8 % til knap 12 %. Forklaringen på, at andelen var højere i beregningen fra 2018 er, at der for nogle landes vedkommende er kommet mere præcise angivelser af, hvordan den religiøse fordeling er i de pågældende lande. Det har medført, at gruppen ”uoplyst” blevet mindre.