’Jeg er ikke bare flygtning. Jeg er mig’

Merveille Musungay har startet en catering-virksomhed og håber hendes afrikanske snacks kommer på den danske menu. Ligesom hun selv er dansker med afrikanske rødder.

Af Birthe Munck-Fairwood

Det var et spring ud i det ukendte, da Merveille Kamuanya Musungay sidste år besluttede at virkeliggøre en længe næret drøm og starte sin egen afrodanske cateringvirksomhed, hvor hun kunne forene afrikansk og dansk madkultur.

Et år senere tror hun fortsat på, at det vil lykkes. Prisen er lange arbejdsdage og økonomisk balancegang for den 28-årige kandidatstuderende fra Hvidovre, der kom til Danmark som flygtning fra DR Congo som 10-årig.

Men hun giver ikke op.

Fester og masser af livsglæde

Merveille Musungay har altid været levende interesseret i mennesker, kulturer og verden omkring sig.

Det har hun ikke fra fremmede. Hendes mor har læst litteratur og design i hjemlandet DR Congo, og hendes far har en ph.d. i afrikansk udviklingsforskning og har rejst og arbejdet i mange lande, inden han kom til Danmark for snart 20 år siden.

Merveille husker stadig de mange fester og familiesammenkomster, før familien blev spredt ud over verden, da oprørsstyrker i 1997 indtog hovedstaden Kinshasa i den eskalerende borgerkrig.

– Der har altid været masser af livsglæde i vores familie. Selv om der var krig, var det ikke noget, jeg tænkte så meget over som barn. Mine forældre prøvede at beskytte os mod krigen.

Glæde ved måltidsfællesskab

– Min mor har mange søskende, og i hendes familie var de rigtig gode til at fejre alt muligt med masser af mad, dans og hygge.

Glæden ved det gode måltidsfællesskab er stadig vigtig for Merveille Musungay, der kom til Danmark i 2003 sammen med sin mor og tre yngre brødre gennem familiesammenføring.

Faren havde nogle år tidligere fået asyl i Danmark som politisk flygtning.

– Vi har altid haft et stærkt familiesammenhold. Selv om tre af os søskende i dag er flyttet hjemmefra, kommer vi stadig hjem og spiser hos vores forældre flere gange om ugen i deres lejlighed. Vi har rigtig meget familietid. Det er noget, vi prioriterer.

Afromad er bestseller

Idéen til cateringfirmaet Enjoyments fik hun for flere år siden.

– Jeg har aldrig været bange for at kaste mig ud i noget nyt. Siden jeg var 13 år, har jeg haft 15 forskellige jobs sideløbende med skolegang og studier. Jeg er meget businessminded. Om et år bliver jeg færdig med en kandidat i International Business Communication på den internationale marketingslinje, men så længe ville jeg ikke vente. Mange danskere vil gerne smage anderledes mad. Jeg kan give dem glæden ved at spise mad inspireret af afrokultur, som jo er en del af mig.

– Jeg startede i det små i et lejet køkken i en køkkenforening for madiværksættere med annoncering på hjemmeside og sociale medier. Siden er det vokset stille og roligt. I år har jeg udviklet min egen bestseller inspireret af afrokultur, som jeg kalder enjoyments patties. Det er sprøde indbagte brød med velkrydret fyld. De er superlækre!

Congo eller Hvidovre?

Når den dansk-congolesiske iværksætter bliver spurgt, hvor hun kommer fra, skal hun lige tænke en ekstra gang.

– Er det Congo eller Hvidovre? Folk kan se, at jeg har en anden hudfarve. Men jeg er jo bare mig, Merveille. Et menneske. Dansker med anden etnisk baggrund. I hverdagen er det den danske kultur, der fylder. Jeg bor jo i Danmark, arbejder med pæredanske mennesker, taler dansk og tænker på dansk. Men jeg er også afrikaner og har min afrokultur med mad, dans, musik og tøj. Der er en masse ting, jeg er stolt af ved afrikansk kultur.

Har lært at sige fra

Selv om hun til daglig ikke oplever sig som anderledes, har hun sympati for den internationale organisation

Black Lives Matter, der de seneste måneder er blevet kendt også i Danmark som forkæmper for sortes rettigheder.

– Grundlæggende handler det jo om menneskerettigheder. Også i Danmark findes der racisme. Det har jeg selv oplevet. Som barn havde jeg sværere ved at ryste det af mig, men som voksen har jeg lært at sige fra. Jeg vil ikke lade det påvirke, hvordan jeg ser på andre etniske danskere.

– I min familie har vi gjort meget for at integrere os. Mine forældre har lært sproget, arbejdet og bidraget med deres skattekroner. I mange år stod min mor op klokken 4.30 hver morgen for at få os klar til skole, inden hun startede på arbejde klokken syv som hjemmehjælper. Når hun kom hjem, lavede hun mad til os og sørgede for os. Det har ikke været nemt for mine forældre, men selv om de har skullet kæmpe, har de haft overskuddet til at give os en god start og sørge for, at vi hurtigt blev integreret. De har altid gået meget op i, at vi fik en uddannelse, men vi måtte også godt have det sjovt. I dag er tre af os i gang med en videregående uddannelse, og den yngste går i gymnasiet.

’Man er ikke bare flygtning’

Som barn af forældre, der i sin tid måtte flygte fra deres land, vil hun gerne ændre det negative billede, som mange danskere har af flygtninge.

– Flygtninge er mennesker ligesom alle andre. Mange er veluddannede. Folk flygter, fordi de er nødt til det. Man er ikke bare flygtning. Det er ikke ens identitet. I dag tænker jeg ikke over, at jeg er flygtning. Jeg er meget mere end det. Jeg er også et menneske. Jeg er kvinde. Jeg har en bachelor fra CBS (Copenhagen Business School). Jeg har ikke brug for medlidenhed. Jeg vil bare gerne have lov til at være mig.

Merveilles Musungay er opvokset i en kristen familie og har altid gået i kirke. Det gør hun stadig.

– I dag betyder min tro rigtig meget for mig. Gud er centrum i mit liv og et sted at søge tilflugt. Der har også været tidspunkter, hvor jeg har spurgt, om Gud overhovedet findes. Men så faldt tingene ligesom på plads. Ofte handlede det om at vente. I dag kan jeg sige, at Gud har været god mod mig.

Afrodanske snacks

Merveille Musungay passer sit voksende cateringfirma sideløbende med deltidsjob i en medicinsk virksomhed.

– Jeg kan jo ikke leve af min catering endnu. Det næste år skal jeg også have tid til at gøre mit studium færdigt. Men det betyder rigtig meget for mig at have min egen virksomhed. Danskere og afrikanere har

meget til fælles. Danskere elsker at være sammen med venner og hygge. Det gør vi også i den afrikanske kultur. Vi er gode til at nyde livet, næsten lige meget hvad vi går igennem. I vores kultur er der tid til at sørge, men også tid til at fejre. Livsglæde er en vigtig del af afrikansk kultur.

– Med afrodansk mad kan jeg give danskere og andre en oplevelse af nydelse og gøre dem glade. Et af mine mål er at få mine enjoyments patties ud i butikkerne, så de med tiden kan blive en af de nationale danske snacks. Jeg drømmer stort!

Birthe Munck-Fairwood er cand.mag. i engelsk og religion og netværkskoordinator i Tværkulturelt Center. Artiklen er bragt i centrets avis Nyt på Tværs og bringes her med tilladelse.