Khaterah Parwani: Giv unge muslimer et rum at tvivle i

Konflikten mellem minoritet og majoritet er en konflikt mellem hensynet til fællesskab og individ. Unge har brug for et spirituelt frirum, mener Khaterah Parwani.

Af Svend Løbner

– Jeg betragter religion som et rum til spirituel refleksion. Folkekirken kan give unge muslimer sådan et rum, for de har brug for et rum at tvivle i. Når nogle bliver radikaliseret, er det fordi de ikke ved, at det er ok at tvivle og selv komme frem til slutninger, som virker for dem.

Sådan lyder budskabet fra Khaterah Parwani, der med afghanske rødder har oplevet på egen krop, hvordan det er som ung at være fanget mellem to kulturer: minoritetsforældrenes fællesskabskultur og det danske samfunds individuelle kultur.

Hun er mest kendt for sine skarpe debatindlæg om flerkulturel identitet, menneskeret og ligeværd mellem kønnene. Hvad færre ved er, at hun til daglig er direktør for den socialøkonomiske virksomhed LØFT, der hjælper unge mellem 13 og 29 år ud af social kontrol og æresrelaterede konflikter.

– Min baggrund hjælper mig med at forstå de unge. Ikke kun at jeg har en bachelor i jura og en halv kandidat – men at jeg helt fra 15-årsalderen har arbejdet blandt afghanske piger og kvinder.

Når forelskelse krydser tro

Khaterah Parwani er inviteret som en af oplægsholderne i et webinar om islam og muslimer for organisationerne Folkekirken & Religionsmøde og Folkekirkens Migrantsamarbejde. Oplægget holdt hun online på Zoom, og emnet var ”Når forelskelse krydser tro”.

– Jeg møder mange unge, som bliver forelskede udenfor deres kulturelle cirkel og derfor bryder med de regler, de har lært hjemmefra. Især piger får at vide, at de kun kan gifte sig med en muslim.

Der er nemlig forskellige regler for piger og drenge i muslimske familier, fortalte hun:

– I min egen opvækst oplevede jeg, at der var forskellige regler for min bror og mig. Og jeg endte da også med en kæreste, der havde forældede idéer. Forholdet endte med at jeg kom på hospitalet med en kæbe, der var slået af led. Og efter bruddet med kæresten, måtte jeg i fire år kigge mig over skulderen.

Men det gør hun ikke længere. Hun er i et nyt parforhold, hvor tro og kærlighed har fundet et naturligt leje:

– Jeg har nu levet med min nuværende kæreste i 11 år, og jeg er stormforelsket. Han er ahmadiya-muslim og har jødiske rødder. Vi har masser af diskussioner, men der er ingen konflikt mellem vores religiøse ståsteder. Så jeg ved, at det kan fungere at blive forelsket og leve sammen med en partner fra en anden kultur.

De unge kæmper for at lykkes

Det opstår altid et dilemma, når en pige med muslimsk baggrund bliver forelsket i en etnisk dansk fyr. Der er både sproglige, kulturelle og religiøse forhindringer, fortæller Khaterah Parwani. Og det udfordrer de unge:

– I alle de sager, jeg har arbejdet med, er jeg blevet forbløffet over den stålsathed, hvormed den etniske dansker holder ud og er loyal over for sin muslimske kæreste. Han afgiver gerne privilegier for at stå ved hendes side uanset udfordringer.

Men efter nogle år skifter det:

– Når pigens familie endelig har accepteret forholdet – opstår konflikter indadtil i parrets eget forhold. Nu begynder forskellighed i religion, kultur og sprog at fylde mere. Og den polariserende politiske debat puster ild til konflikten.

Et stort generationsopgør

Opgøret mellem generationer foregår ikke kun i de enkelte familier. Der er også et stort generelt generationsopgør under opsejling, fortalte Khaterah Parwani:

– En ny generation af unge muslimer er på vej. De kommer ikke i moskéen, men klæder sig og fremstår alligevel efter islamiske traditioner. De er politiske aktivister, der bruger islam som identitetsmarkør.

– De unge sparker fra sig. Der er et nyt identitetsopgør på vej, hvor de flytter sig væk fra forældregenerationens normer til det danske. Vi skal finde os selv som ny generation med muslimsk baggrund.

Desværre øges afstanden mellem minoritets- og majoritetsdanskere af den offentlige debat om islam og muslimer: 

– Den offentlige debat er præget af frygt. Alle er bange for at miste identitet, både etnisk danske og nye danskere. Alle danner deres egen historie på grund af frygt for den anden, vurderer Khaterah Parwani.

Religionsdialog kan bygge bro

Men lige her – midt i det, der ser ud til at skille minoritet og majoritet – ligger en undervurderet mulighed. Islam og kristendom er forskellige, men religionsdialog – at reflektere over religiøse værdier – kan bygge bro. Og her spiller Folkekirken en vigtig rolle, mener Khaterah Parwani:

– Jeg har faktisk savnet et spirituelt rum at reflektere i; her kan Folkekirken måske hjælpe. Folkekirken kan hjælpe min generation ved at skabe et spirituelt rum, hvor man kan tale om tabuer og om følelser. Give tvivlen plads. Når den unge generation radikaliseres, er det fordi vi tvivler mere og savner et rum at tvivle i. Folkekirken kan lette tabuiserede tanker, især når det gælder om at finde sin spirituelle identitet.

– Personligt bruger jeg min spiritualitet til at tro det bedste om andre, give kærligheden plads og være opmærksom på årsagerne til at noget ikke lykkes. Vi har hver vores eget spirituelle univers, også ateister.

Let de unges dårlige samvittighed

I dette univers handler det rigtig meget om at kunne bearbejde skyld, afslørede Khaterah Parwani:  

– Hvis I vil nå etniske unge, skal I lette deres dårlige samvittighed. Vi går konstant rundt med dårlig samvittighed over, at vi ikke er gode nok, ikke præsterer nok, og ikke gør nok for vores forældre og søskende. Dette er fællesskabskulturens tunge last! Så hjælp os igennem dette generationsopgør!

Hun forklarer om fællesskabskulturen:

– Konflikten mellem muslimsk og etnisk dansk identitet handler om fællesskab kontra individ. I den muslimske kultur kommer fællesskabet først. Derefter individet. I dansk kultur kommer individet først. Og det præger valg af uddannelse, karriere, partner mv. Og det er dér, det går galt mellem generationerne, når den unge muslimske pige bliver forelsket i en dansk fyr.

Om Khaterah Parwani:

Khaterah Parwani kom til Danmark i slutningen af 1986 som kvoteflygtning fra Afghanistan. Hun er født i Kabul og opvokset i Urbanplanen på Amager og er en aktiv og central stemme i den offentlige debat. Khaterah arbejder desuden på gadeplan med sårbare og udsatte unge. Hun er direktør for den socialøkonomiske virksomhed LØFT, der hjælper minoritetsunge ud af psykisk vold og social, kulturel og religiøs kontrol. Hun rådgiver både folketingspolitikere, kommunale politikere, fagpersoner, organisationer og skoler i integrationsspørgsmål.

Læs mere om LØFT her: www.loeft.info