Konference om ’det gode liv i eksil’

Tværkulturelt Center leverer et spækket program ved jubilæumskonference 1.-3. november.

Hvad er et godt liv for mennesker i eksil? Og kan det blive godt, når de har måttet forlade alt det, der engang gav livet indhold og mening?

Tværkulturelt Center i København inviterer til en konference, der sætter fokus på den kristne tro som kilde til liv, håb og varig glæde i en konfliktfyldt verden, hvor glæden og sorgen brydes.

Konferencen finder sted i Fredens Kirke, Ryesgade 68 ved Østerbro.

– Kom og hør flygtninge fortælle om deres erfaringer, få faktaviden om flugt og aktuel udlændingelovgivning, og bliv inspireret af gode historier fra kirkernes integrationsarbejde, lyder invitationen der gælder alle interesserede.

Konferencen har et spækket program over tre dage – 1. 2. og 3. november 2019:

– Lyt til sange og musik fra kirken ude i verden og oplev glæden ved et inkluderende kristent fællesskab på tværs af kulturer, skriver indbyderne.

Konferencen markerer også Tværkulturelt Centers 25 års-jubilæum.

Se hele programmet her.