Kvinder med tørklæde diskrimineres på arbejdsmarkedet

Minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til jobsamtale, viser undersøgelse.

Af Bent Dahl Jensen

Kvinder fra etniske minoriteter med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til jobsamtale. Det viser en ny forskningsundersøgelse, der er lavet af ph.d. Malte Dahl for Københavns Universitet og Institut for Statskundskab.

Undersøgelsen er lavet som et felteksperiment: Der blev sendt 1.350 fiktive ansøgninger som svar på en række jobopslag inden for forskellige brancher. Det var jobs inden for både handel og service, industri og håndværk, salg, kommunikation, undervisning, kontor og økonomi samt det sociale og sundhedsmæssige område. Den eneste forskel på ansøgningerne var, om kvinden bag ansøgningen enten var etnisk dansk eller en etnisk minoritetskvinde med og uden tørklæde.

En tredjedel færre indkaldelser

Undersøgelsen viste, at etnisk danske kvinder blev indkaldt til jobsamtale i 30,6 procent af tilfældene, mens kvinder med minoritetsbaggrund uden tørklæde blev indkaldt i 26 procent af tilfældene, mens minoritetskvinder med tørklæde kun blev indkaldt i 19,1 procent af tilfældene.

Konklusionen på Malte Dahls undersøgelse er, at minoritetsetniske kvinder med tørklæde skal sende 60 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale. Og minoritetsetniske kvinder uden tørklæde skal sende 18 procent flere ansøgninger end etnisk danske kvinder for at blive indkaldt til samtale, skriver Institut for Menneskerettigheder.

Fravalg pga. etnicitet er ulovligt

Institut for Menneskerettigheder skriver videre, at fravalg på grund af etnisk oprindelse altid er ulovligt, mens fravalg på grund af tørklæde i visse tilfælde kan være lovligt. Det vil det fx være, hvis virksomheden har et særligt beklædningsreglement, der hviler på en saglig begrundelse, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til sikkerhed og/eller hygiejne.

”Forskningsresultaterne er et vigtigt indspark, der kan løfte debatten, for nu ved vi, at der sker et fravalg af minoritetskvinder på arbejdsmarkedet, særligt når de bærer tørklæde. Det er ikke længere blot en påstand men fakta,” siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef i Institut for Menneskerettigheder.

Interviews med 10 kvinder med tørklæde

Institut for Menneskerettigheder har samtidig udgivet en rapport med interviews med ti veluddannede, velkvalificeret minoritetskvinder med tørklæde. De fortæller blandt andet om oplevelser, hvor de har følt sig diskrimineret eller chikaneret til en jobsamtale eller på arbejdspladsen. De beretter også om oplevelser, hvor fordomme om muslimske kvinder – ifølge kvinderne selv – var udslagsgivende for, at de ikke kom i betragtning til en given stilling.

Kan du ikke bare tage svinekødet i munden?

Eksempel: En kvinde bliver til en jobsamtale spurgt, om hun spiser svinekød, og da hun svarer, at det gør hun ikke, spørger arbejdsgiver, om hun ikke bare kan tage kødet ind i munden, smage på det og derefter spytte det ud. Ifølge kvinden forløb samtalen omtrent sådan:

”Mit erhverv er inden for mad i køkkener og på plejehjem. Det første, jeg bliver spurgt om til jobsamtaler, er svinekød og bare arme. Vi snakker ikke om mine erfaringer til at starte med. Jeg tænker på en bestemt jobsamtale i køkkenet på et plejehjem, hvor det første, lederen sagde til mig var: ’Hvordan har du det med, at du skal have bare arme?’, og så sagde jeg: ’Fint’. Så sagde hun: ‘Hvordan har du det med at smage på svinekød?’, og så sagde jeg: ‘Det gør jeg ikke’, og så siger hun: ‘Du er godt klar over, at vi bor i Danmark og her producerer vi rigtig meget svin?’. Så sagde jeg: ‘Du kan ikke tvinge mig’. Så sagde hun: ‘Men du skal smage på den mad, du laver. Vi kan ikke sende mad ud, uden at der er smagt på den’. Jeg svarede: ‘Men der er vel andre i køkkenet, der kan smage på den, det behøver ikke være mig’, og hun sagde: ‘Kan du ikke bare tage det ind i munden og spytte det ud?’. Så sagde jeg til hende: ‘Hvad så, hvis jeg havde været vegetar eller veganer, så havde jeg heller ikke kunnet smage på det’.”

Rapporten indeholder desuden (kapitel 1) en kort gennemgang af Malte Dahls undersøgelse, der er omtalt ovenfor.

Ringere behandling er diskrimination

Desuden indeholder rapporten et kapitel om de regler, der gælder på arbejdsmarkedet og beskytter arbejdstagere mod diskrimination på grund af religion og tro i deres adgang til beskæftigelse, under ansættelsen og ved afskedigelse. Der foreligger diskrimination, når en person behandles ringere end andre i en tilsvarende situation på grund af sin religion eller tro, og det ikke er sagligt begrundet.

Artiklen har tidligere været bragt på www.religionsfrihed.nu og bringes her med tilladelse.

Læs Malte Dahls forskning: Detecting Discrimination, Institut for Menneskerettigheder. Undersøgelsen ”Alike, but different: How cultural distinctiveness shapes immigrant-origin minorities’ access to the labour market” findes på side 125-158.