Landefakta om religionsfrihed i Centralafrikanske Republik

Centralafrikanske Republik ligger højt, når det gælder krænkelser af religionsfriheden som følge af fjendtligheder i civilsamfundet, og moderat mht. begrænsninger fra statens side.

   
Historie

Den Centralafrikanske Republik (CAR) blev selvstændigt i 1960. Forinden var landet en del af Fransk Ækvatorialafrika, der var en fransk koloni. Kolonien omfattede også landene Tchad, Cameroun, Gabon og Congo-Brazzaville. [1]

  
Forfatning og styreform

Landet har haft flere forfatninger. Den seneste trådte i kraft i 2016. [2]

Den udøvende magt ligger hos en præsident, der vælges ved direkte valg for fem år. Præsidenten kan genvælges én gang. [2]

Den lovgivende magt ligger i parlamentet, der hedder Nationalforsamlingen. Det består af 131 medlemmer, som vælges for fem år ved direkte valg. [2]

    

Flag

Flaget, der er fra 1958, indeholder både den franske trikolores blå, hvide og røde farver og de panafrikanske farver: Grøn, gul og rød. Det skal ses som et ønske om harmoni og samarbejde mellem den tidligere kolonimagt og Centralafrikanske Republik. Samtidig er der knyttet symbolværdier til farverne – blå: frihed, hvid: lighed og renhed, grøn: håb, gul: tolerance og rød: enhed og nationens helte. Stjernen symboliserer håbet om afrikansk enhed. [1]

  
Befolkning og sprog

5,6 millioner indbyggere (2017). De største grupper er: Baya (33 %), banda (27 %) og mandija (13 %). [2]

Fransk og sango er nationalsprog. Der tales 94 sprog i landet. [1]

  
Religion

80 % kristne (fordelt med 51 % protestanter og 29 % katolikker) og 10 % muslimer. 4,5 % til hører andre religioner, og 5,5 % angiver, at de ikke har en religion. Nogle kilder anslår, at muslimer udgør 15 % af befolkningen. [3]

Ifølge andre kilder er 50 % af befolkningen kristne, mens 15 % er muslimer, og 35 % tilhører stammereligioner. [3] Forskellen i tallene kan skyldes, at nogle befinder sig i en mellemposition, hvor der indgår elementer fra flere religioner, fx kristendom og stammereligioner.

  
Forholdet mellem stat og religion

Ifølge landets forfatning er der religionsfrihed i landet, og der er lighed for loven for alle uanset religion. Den forbyder også alle former for religiøs intolerance. [4]

  
Religionsfrihed – hvad er status?

I Pew Research Centers 2018-rapport om religionsfrihed, der bygger på oplysninger fra udgangen af 2016, ligger Centralafrikanske Republik
moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og
højt når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. [5]

(Landene inddeles i fire kategorier, som afspejler, om niveauet af krænkelser er meget højt, højt, moderat eller lavt.)

  
Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

Den midlertidige forfatning forbyder “religiøs fundamentalisme”, men den indeholder ingen definition af, hvad der forstås ved “religiøs fundamentalisme”. [3]

Myndighederne har kun begrænset kontrol og indflydelse i det meste af landet, og politiet har ikke stoppet eller straffet overgreb, der er begået af militser og bl.a. omfatter bortførelser, fysisk misbrug og kønsbaseret vold. (Se nedenfor.) [3]

I tiden forud for kuppet i marts 2013, hvor præsident Bozize blev afsat, blev muslimer udsat for diskrimination i forhold til at få adgang til offentlige ydelser. [6]

Michel Djotodia, der blev indsat som præsident af Seleka-koalitionen efter kuppet i 2013, tog aldrig for alvor kommandoen over Seleka-militserne. I september 2013 erklærede Djotodia oprørsgrupperne for opløst, men flere af grupperne fortsatte deres virksomhed. [6]

  
Krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet

Selv om præsident Michel Djotodia, der blev indsat som præsident af Seleka-koalitionen efter kuppet i marts 2013, i september samme år erklærede Seleka-militserne for opløst, fortsatte flere af grupperne deres virksomhed. Disse ex-Seleka-militsgrupper, der i overvejende grad består af muslimer, rettede som regel deres angreb mod kristne samfund. Overgrebene omfattede mord, voldtægter, røverier, plyndringer og afbrænding af landsbyer. I august 2013 blev således 50 mennesker dræbt omkring byen Bohong i den vestlige del af CAR, og 4.500 boliger nedbrændte. [6]

I 2013 blev der også dannet en overvejende kristen milits med navnet anti-Balaka-militsen, som især begyndte at angribe muslimer. Ved et angreb mod ex-Seleka-grupper i december 2013 blev omkring 100 mennesker dræbt. [6]

Optrapningen af den sekteriske vold i december 2013 kostede flere end 1.000 mennesker livet i hovedstaden Bangui, og i hele landet blev over en million mennesker fordrevet fra deres hjem. [6]

Den sekteriske vold fortsatte i 2014, og kampene, der begyndte i december 2013, havde ved udgangen af 2014 kostet flere end 3.000 mennesker livet. [7]

Michel Djotodia, der blev indsat som præsident efter kuppet i 2013, trak sig som præsident i januar 2014. Det efterlod et magttomrum, hvor anti-Balaka militser iværksatte en voldelig bølge af etnisk udrensning over for muslimer for at få dem til at forlade landet. Tusindvis af muslimer blev dræbt, og titusindvis af muslimer flygtede. I mange byer og landsbyer, hvor der tidligere var store muslimske samfund, er der nu ingen muslimske indbyggere tilbage, oplyste Amnesty International i juli 2015. [8] [9]

Der var i 2014 også mange hadefulde angreb på muslimer i medierne. En undersøgelse viste, at der i april og maj 2014 var 79 eksempler på hadefuld tale, der var relateret til tro. I 19 % af de avisartikler, hvor man diskuterede, hvordan konflikten kunne løses, blev der foreslået radikale løsninger som fx: “Muslimer skal forlade Centralafrikanske Republik.” [7]

I 2014 øvede både ex-Seleka-grupper og anti-Balaka-grupper hærværk mod helligdomme. Efter at ex-Seleka-grupper havde plyndret flere katolske og protestantiske kirker i hovedstaden Bangui, ødelagde anti-Balaka-grupper stort set alle moskeer i de områder, de kontrollerede. Bortset fra seks blev alle Banguis 37 moskeer ødelagt, oplyste det muslimske samfund i hovedstaden. [7]

Der var også i 2015 en række episoder med sekterisk vold og sammenstød mellem ex-Seleka-grupper og anti-Balaka-grupper. [10]

Amnesty International udgav i juli 2015 en rapport om CAR, efter at organisationen havde besøgt 12 byer og landsbyer i den vestlige del af landet. Amnesty oplyste, at der på det tidspunkt boede over 30.000 muslimer i syv enklaver i det vestlige CAR, heriblandt PK5 i hovedstaden Bangui, hvor de lever under beskyttelse af internationale fredsbevarende styrker. Amnesty oplyste videre, at muslimer i det vestlige CAR, som bor uden for disse områder samt visse dele af Bangui, ikke har frihed til at praktisere deres religion offentligt. De må ikke bede offentligt eller gå klædt i traditionelt muslimsk tøj, og de må ikke genopbygge ​​moskeer, der er blevet ødelagt. Det anslås, at over 400 moskéer blev plyndret, vandaliseret eller ødelagt i begyndelsen af 2014. Ifølge en kilde er 417 af landets 436 moskeer blevet ødelagt under den blodige konflikt i de seneste år. Kun nogle få moskeer i Bangui og byen Carnot var blevet genopbygget på det tidspunkt. [8] [10]

PK5-enklaven i hovedstaden Bangui blev i to måneder i 2015 holdt belejret af anti-Balaka-styrker og afskåret fra resten af byen. Belejringen sluttede, da pave Frans besøgte den centrale moské i PK5-distriktet den 30. november 2015. [10]

I mindst fem byer og landsbyer i vestlige CAR er muslimer blevet tvangsomvendt til kristendommen, oplyste Amnesty International i 2015. ”Der er tale om et lille antal, der skal tælles i dusiner, ikke i hundreder, men problemet er ekstremt alvorligt,” skrev organisationen. Nogle muslimer i disse landsbyer har valgt at trodse truslerne og er forblevet muslimer. [8]

Anti-Balaka militsen og ex-Seleka-militsen holdt i 2016 fortsat områder besat i henholdsvis den vestlige og den nordlige del af landet. [3]

Ifølge FN’s freds- og stabiliseringsmission i Centralafrikanske Republik (MINUSCA) var der flere sammenstød mellem anti-Balaka og ex-Seleka militserne i 2016 – blandt andet blev 30 mennesker dræbt og flere end 40 såret ved et angreb af ex-Seleka-miltsen i den overvejende kristne by Kaga Bandoro i den nordlige del af landet. [3]

Ifølge det muslimske samfund bliver muslimer fortsat udsat for diskrimination af myndighederne. Muslimske lastbilchauffører bliver ifølge en kilde systematisk udpeget ved de sikkerhedsmæssige tjekpoints, og de chikaneres og tvinges til at betale penge til politiet og de væbnede styrker. [3]

I 2017 fortsatte den sekteriske vold – og nye grupper involverede sig i kampene. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International oplyste i september 2017, at en gruppe, der kalder sig Union for Peace in Central Africa (UPC), stod bag en række brutale angreb mod civile i Basse-Kotto-området i den sydlige del af landet ved grænsen til DR-Congo. UPC havde inden for nogle måneder dræbt flere hundrede mennesker, og ligeledes voldtaget flere hundrede kvinder. Ifølge en lokal menneskerettighedsorganisation havde mange af ofrene for seksuelle overgreb været udsat for gruppevoldtægter. UPC er en militant, overvejende muslimsk udbrydergruppe fra ex-Seleka-militsen. Den retter primært sine angreb mod kristne. “UPC’s brug af voldtægter som krigsvåben og som et middel til at ydmyge og nedværdige sine ofre ser ud til at være systematisk,” udtalte Balkissa Ide Siddo, der er Amnesty Internationals Centralafrika-researcher i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen. [11]

  
Forbedringer af religions- og trosfriheden

Den 27. juni 2016 var præsident Touadera vært en iftar-middag i præsidentpaladset – angiveligt som første præsident i den Centralafrikanske Republik. Ligeledes erklærede regeringen den 5. juli 2016 for en helligdag til fejringen af Eid al-Fitr og den 12. september 2016 for en helligdag til fejringen af Eid al-Adha. Og de to helligdage blev føjet til den officielle kalender over helligdage. [4]

  
Sameksistens på tværs af religion og tro

Kristne og muslimske religiøse ledere har i flere tilfælde opfordret til tolerance, fred og forsoning mellem muslimer. [3] [10]

Under pavens besøg i november 2015 deltog kristne og muslimer i en fredsmarch i Fatima-bydelen i hovedstaden Bangui, og paven blev eskorteret af unge muslimer fra den centrale moské til et stadion, hvor der blev holdt messe med 30.000 deltagere. Ifølge religiøse ledere bidrog pavens besøg til at genoprette en betydelig grad af tillid mellem de religiøse samfund. Pavens besøg førte også til en ophævelse af nogle af de fysiske barrikader, der tidligere havde adskilt muslimske og kristne kvarterer. [10]

Lakouanga-moskeen i Bangui, der blev ødelagt af kristne i maj 2014, blev genåbnet den 1. maj 2015, efter at den var genopbygget med hjælp fra medlemmer af det kristne samfund. Moskeen blev ødelagt igen i september 2015 for atter at åbne igen i april 2016. [3] [10]

Det muslimske samfund i distrikt 3 i Bangui og det kristne samfund i Bimbo underskrev den 11. februar 2016 en ”ikke-aggressions- og forsoningsaftale”. Aftalen garanterer fri adgang for muslimer til en vigtig muslimsk gravplads i Bimbos Boeing-kvarter, som de ikke havde haft adgang til siden september 2015. Aftalen ses som et fremskridt for interreligiøse forbindelser. [3]

Den 11. december 2016 deltog muslimer og kristne i en symbolsk forsoningsceremoni ved en messe på et stadion i Bangui. [3]

Den Interreligiøse Platform, der består af medlemmer fra protestantiske, katolske og muslimske trosretninger, arbejdede videremed at sprede deres budskab om fred og forsoning i hele landet. I september 2016 fremlagde de en plan om at etablere sundhedsklinikker, erhvervsuddannelser og en radiostation for fremme af fred og social samhørighed, men uden at dette tilsyneladende fik stor opbakning fra regeringens side. [3]

Den amerikanske netavis Religion News Service bragte den 14. august 2018 en artikel om en romersk-katolsk kirke i byen Bangassou i den sydlige del af Centralafrikanske Republik, hvor 2.000 muslimer havde søgt tilflugt for at blive beskyttet mod angreb fra kristne militser i den blodige konflikt, der begyndte i 2013. [12]

Artiklen er senest opdateret 16-08-2018


Kilder

[1] Centralafrikanske Republik, DenStoreDanske.dk, hentet 16-08-2018

[2] Central African Republic, CIA: The World Factbook, hentet 16-08-2018

[3] International Religious Freedom Report for 2017, Central African Republic, U.S. Department of State

[4] International Religious Freedom Report for 2016, Central African Republic, U.S. Department of State

[5] Global Uptick in Government Restrictions on Religion in 2016, Pew Research Center, 21-06-2018

[6] International Religious Freedom Report for 2013, Central African Republic, U.S. Department of State

[7] International Religious Freedom Report for 2014, Central African Republic, U.S. Department of State

[8] Erased identity: Muslims in ethnically cleansed areas of the Central African Republic, Amnesty International, 31-07-2015

[9] UNHCR seeking urgent relocation of besieged Peuhl minority in Yaloke, Central African Republic, UNHCR.org, 23-12-2014

[10] International Religious Freedom Report for 2015, Central African Republic, U.S. Department of State

[11] CAR: Civilians facing atrocities in Basse-Kotto as UN protection proves ineffective, Amnesty International, 08-09-2017

[12] In central Africa, a cathedral shelters Muslims amid sectarian violence, Religion News Service, 14-08-2018