Landefakta om religionsfrihed i Island

Island ligger moderat, når det gælder begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og lavt mht. krænkelser af religiøse grupper pga. fjendtligheder i civilsamfundet.


Historie

Island er en ø i den nordlige del af Atlanterhavet. Landet blev beboet for 1.100 år siden af nordboer, der kom fra det vestlige Norge. Island har verdens ældste parlament. Det hedder Altinget og blev indstiftet i 930. Landet har været under norsk og siden dansk herredømme. Der blev indført en vis selvbestemmelse i 1800-tallet, og der blev indført hjemmestyre i 1904. Island blev selvstændigt i 1918 som en suveræn stat i en personalunion med Danmark – dvs. i en union med den danske konge som fælles regent. Det varede frem til 1944, hvor Island blev en republik. [1] [2]

  
Forfatning og styreform

Islands forfatning er fra 1944, og den er senest ændret i 1999.

Præsidenten vælges hvert fjerde år ved direkte valg. Præsidenten leder statsrådet og udnævner ministrene, men i praksis er det partilederne i Altinget (parlamentet), der står for regeringsdannelsen. Der er tradition for, at præsidenten ikke blander sig i partipolitik, men især varetager repræsentative funktioner.

Den lovgivende magt ligger hos Altinget og præsidenten i fællesskab. Altinget har 63 medlemmer, der vælges for fire år ved almindelige, direkte valg. Valgretsalderen er 18 år.

Lovforslag skal igennem tre behandlinger i Altinget og herefter underskrives af præsidenten. [3]

     

Flag

Islands flag er fra 1915. Blå og hvid er Islands traditionelle farver, og sammen med den røde farve viser de landets historiske forbindelse med Norge. Korset symboliserer tilknytningen til Skandinavien. [4]

   
Befolkning og sprog

Der bor 340.000 mennesker i Island (2017). Det svarer til indbyggertallet i Aarhus Kommune. [5] [6]

Den islandske befolkning er efterkommere af nordmænd og keltere. [5]

2-6 % af befolkningen er af udenlandsk oprindelse. De fleste er polakker, danskere, amerikanere, englændere, nordmænd og tyskere. [1] [5]

Landets sprog er islandsk. Herudover tales de nordiske sprog, engelsk og tysk. [5]

  
Religion

Omkring 80 % af befolkningen er kristne. Den evangelisk-lutherske kirke er det største kirkesamfund og tæller 70 % af befolkningen. Herudover er der flere andre protestantiske kirkesamfund, og knap 4 % er katolikker (heraf mange indvandrere fra Polen og Filippinerne). [5] [7]

Der anslås at være 1.000-1.500 muslimer i Island og omkring 100 jøder. Der er flere muslimske sammenslutninger i Island. De to største er Islands Muslimske Forening og Islamisk Kulturcenter. De er begge sunnimuslimske og har tilsammen omkring 1.000 medlemmer. [5] [7] [8]

De øvrige tros- og livssynssamfund omfatter blandt andet asatroende og Zuist Samfundet. Asatroende dyrker de gamle nordiske guder, og Zuist Samfundet dyrker sumerernes gamle guder. Sumererne var et oldtidsfolk, der leverede i Mesopotamien for 4.000-5.000 år siden. Begge samfund er større end de muslimske samfund. Tal fra 2018 viser, at der er registreret over 4.000 asa-troende i Island og knap 2.000 medlemmer af Zuist Samfundet. [5] [7] [9] [10]

Lidt over 6 % angiver, at de ikke har en religion. [5] [7]

  
Forholdet mellem stat og religion

Forfatningen garanterer religionsfrihed. Friheden må dog ikke anvendes i strid med god moral eller den offentlige orden. Forfatningen beskytter også retten til at danne religiøse foreninger og retten til at skifte religion. [7]

Den evangelisk-lutherske kirke er Ifølge forfatningen statskirke, og den støttes økonomisk af staten. Staten betaler præsternes løn og driften af bispekontoret. [7]

Andre religiøse samfund og livssyns-grupper, der bliver registreret, kan også modtage offentlig støtte. [7]

Ifølge straffeloven kan religiøst motiverede hadforbrydelser straffes med bøde eller op til to års fængsel. [7]

I juli 2013 gav Reykjavik byråd tilladelse til, at der kunne bygges en moské på 800 m² i hovedstaden. Bygningen må højst være ni meter høj, og minareten måtte være ti meter høj. Moskéen skal bygges på en grund, som stilles gratis til rådighed for de muslimske samfund. [11]

  
Religionsfrihed – hvad er status?

I Pew Research Centers 2018-rapport om religionsfrihed, der bygger på oplysninger fra udgangen af 2016, ligger Island
moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og 
lavt når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. [12]

(Niveauet for krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper: meget højt, højt, moderat og lavt.)

  
Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

I januar 2018 fremsatte politikere fra fire islandske partier et lovforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år, medmindre det sker af helbredsmæssige grunde. Straffen for at overtræde forbuddet skulle være fængsel i op til seks år. [13]

Forslaget er fremsat af politikere fra Fremskridtspartiet, Venstrepartiet – De Grønne, Piratpartiet og Folkets Parti. Partierne har tilsammen 29 mandater ud af de 63 pladser i Altinget.

Forslaget om at forbyde omskæring af drenge begrundes med, at det er en krænkelse af drengenes menneskerettigheder, og at omskæringen er et indgreb, der ikke kan genoprettes. Desuden anføres det, at indgrebet er smertefuldt, og at der er risiko for infektion.

Politikerne bag forslaget henviser endvidere til, at der allerede er forbud mod at helt eller delvis at fjerne eller beskadige pigers og kvinders kønsorganer. De siger desuden, at omskæring af drenge under 18 år er i strid med FN’s Børnekonventions bestemmelse om, at barnet har krav på, at barnets mening respekteres i overensstemmelse med barnets alder og modenhed. De henviser også til, at nordiske børneombudsmænd og medicinske eksperter i 2013 udtalte, at drenge selv bør bestemme, om de vil omskæres.

Lovforslaget var til førstebehandling i Altinget i februar-marts 2018, hvorefter det blev behandlet i Altingets Alment og Uddannelses- og Kulturudvalg. Lovforslaget nåede ikke at blive færdigbehandlet før Altingets sommerferie, og dermed bortfaldt forslaget. [14] Læs mere om lovforslaget.

  
Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Der blev i 2017 rapporteret om otte tilfælde af religiøst motiveret hate speech – de fleste på nettet. Der forelå ved årets udgang ingen specifikke oplysninger om disse hadforbrydelser. [7]

I januar 2017 blev en mand og en kvinde ved retten i Reykjavik dømt for religiøst motiverede hadforbrydelser. De havde i 2014 opfordret til, at formanden for en muslimsk forening i Island og andre muslimer blev dræbt. Truslerne var fremsat i kommentarer på nettet i forbindelse med omtalen af opførelsen af en kommende moské i Reykjavik. Manden blev idømt en bøde på 100.000 ISK (ca. 6.000 DKK), og kvinden fik en bøde på 30.000 ISK (ca. 1.800 DKK). [7]

  
Forbedringer af religions- og trosfriheden

I 2017 blev en muslimsk stiftelse og et tibetansk-buddhistisk samfund anerkendt som trossamfund i Island. [7]

  
Sameksistens på tværs af religion og tro

Der er dannet et netværk, hvor medlemmer fra en række registrerede trossamfund mødes hver anden måned. Netværket hedder Forum for Interreligiøs Dialog og Samarbejde, og det har medlemmer fra den evangelisk-lutherske kirke, den katolske kirke, andre kristne grupper samt muslimer og buddhister. [7]

Kristne, muslimske og andre religiøse grupper hjælper med at modtage og integrere nyankomne flygtninge og indvandrere. [7]

Artiklen er senest opdateret 03-10-2018


Kilder

[1] Island, DenStoreDanske.dk, hentet 19-06-2018

[2] Islands historie, DenStoreDanske.dk, hentet 19-06-2018

[3] Islands forfatning, DenStoreDanske.dk, hentet 19-06-2018

[4] Islands flag, DenStoreDanske.dk, hentet 19-06-2018

[5] Iceland, CIA: The World Factbook, hentet 19-06-2018

[6] Aarhus Kommune: Aktuel statistik: Befolkning pr. 1. januar 2018, hentet 19-06-2018

[7] International Religious Freedom Report for 2017, Iceland, U.S. Department of State

[8] Islands første moské vækker debat, Kristeligt Dagblad, 02-04-2014

[9] Iceland’s Zuist religion apply for permit to build a temple in Reykjavik, Iceland Monitor, 30-05-2018

[10] Sumerer, DenStoreDanske.dk, hentet 19-06-2018

[11] Reykjavik Mosque, Wikipedia (engelsk), hentet 19-06-2018

[12] Global Restrictions on Religion Rise Modestly in 2015, Reversing Downward Trend, Pew Research Center, 11-04-2017

[13] Islandsk lovforslag om at forbyde omskæring af drenge under 18 år, Altinget, hentet 20-06-2018

[14] Island: Forslaget om at forbyde omskæring af drenge blev ikke afgjort før sommerferien, Sameksistens.dk, 03-10-2018