Landefakta om religionsfrihed i USA

USA ligger højt, når det gælder krænkelser af religiøse grupper i civilsamfundet, og moderat mht. begrænsninger af religionsfriheden fra statens side.


Historie

USA bygger på de 13 britiske kolonier, der blev grundlagt på den nordamerikanske østkyst i 1600- og 1700-tallet. På det tidspunkt havde Nordamerika i flere tusinde år været beboet af andre folkegrupper. De nye kolonier blev befolket af indvandrere fra Storbritannien og andre europæiske lande. I løbet af 1700-tallet bredte der sig et voksende krav om selvstændighed i de 13 kolonier. På en kongres den 4. juli 1776 vedtog de en uafhængighedserklæring, hvor de brød forbindelsen til det britiske imperium. I de følgende år blev der udkæmpet en krig med Storbritannien. Den sluttede i 1783, hvor der blev indgået en fredsaftale, og Storbritannien anerkendte USA’s selvstændighed. [1] [2]

Efterhånden bosatte de europæiske indvandrere sig længere og længere mod vest, og der blev anlagt jernbaner for at mindske transporttiden. Det førte i øget omfang til konflikter med indianerne, som blev fortrængt fra deres områder. [2] [3]

USA er et land med mange modsætninger – både etnisk, racemæssigt, kulturelt, religiøst, socialt og økonomisk. Det har medført flere konflikter – herunder den amerikanske borgerkrig, der i 1865 satte en stopper for slaveriet. [2] [3]

USA består i dag af 50 stater, og landet har i løbet af 1900-tallet udviklet sig til en dominerende stormagt.

   
Forfatning og styreform

USA’s forfatning er fra 1789. Den er blevet ændret flere gange siden – blandt andet i 1791 med bestemmelser om religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed. [1] [4]

Forfatningen afgrænser, hvordan opgaverne fordeles mellem forbundsstaten og de 50 enkeltstater. Udenrigspolitik hører under forbundsstaten, og ansvaret for indenrigspolitikken er fordelt mellem forbundsstaten og enkeltstaterne. [4]

Den lovgivende magt
Den lovgivende magt ligger i Kongressen. Den består af to kamre. Det ene er Senatet, somhar 100 medlemmer. Hver stat vælger to medlemmer. De vælges for seks år. Sammensætningen af Senatet ændres jævnligt, idet der hvert andet år er valg til Senatet. Hver gang er en tredjedel af medlemmerne på valg. Det andet kammer er Repræsentanternes Hus, der har 435 medlemmer. De vælges i de enkelte stater for to år. Antallet af medlemmer fra hver stat afhænger af indbyggertallet i staten. [4]

Lovforslag skal vedtages i begge kamre, før de er en del af den gældende lovgivning. Præsidenten kan nedlægge veto mod en lov, men præsidentens veto kan tilsidesættes, hvis to tredjedele i begge kamre stemmer for. [4]

Den udøvende magt
Den udøvende magt ligger hos præsidenten, der vælges for fire år ved flertalsvalg i enkeltstaterne. Præsidenten kan genvælges én gang. Præsidenten har omfattende beføjelser. Han er både statsoverhoved og regeringschef. Han er chef for de væbnede styrker og har vidtgående udenrigspolitiske beføjelser. Præsidenten kan ikke afsættes af Kongressen. Præsidenten kan kun afsættes ved en juridisk proces, og det kræver, at han har misbrugt sit embede. [4]

Den dømmende magt
Den dømmende magt ligger hos domstolene, og i USA spiller højesteret en vigtig rolle i det politiske system. Den har ret til at afgøre, om love og enkeltsager er i overensstemmelse med forfatningen. Højesteret har ni dommere. De sidder for livstid, og nye dommere udpeges af den siddende præsident. [4]

Reelt har USA et topartisystem, hvor Demokraterne og Republikanerne kæmper om magten. Men andre partier og personer har mulighed for at stille op ved valgene. [1]

     

Flag

USA’s nuværende flag blev officielt indført i 1960. De 13 vandrette røde og hvide striber symboliserer de oprindelige 13 stater. De 50 hvide stjerner i det blå felt øverst til venstre repræsenterer de nuværende 50 stater. [5]

 
Befolkning og sprog

Der bor 327 millioner mennesker i USA (2017). [6]

Befolkningen består af 72 % hvide, 13 % sorte og 5 % af asiatisk oprindelse. De resterende 10 % omfatter mennesker af oprindelig amerikansk oprindelse samt andre grupper. [6]

Der er ikke et fælles nationalt sprog. Engelsk er dog officielt sprog i 32 af de 50 stater. De største sproggrupper er de engelsktalende (79 %) og de spansktalende (13 %). Herudover tales mange andre sprog. [6]

   
Religion

Omkring 70 % af befolkningen er kristne. Jøderne udgør knap 2 % af befolkningen, og muslimer knap 1 %. Buddhister og hinduer udgør hver under 1 % af befolkningen. Knap 25 % angiver, at de ikke har en religion eller oplyser ikke nogen religion. [6]

De kristne er fordelt på en lang række kirkesamfund, der er vidt forskellige, når det gælder politisk ståsted og holdningen til fx abort, homoseksuelles rettigheder og kvinders ligestilling. [7]

Der lever omkring 6 millioner jøder i USA. Det er den største jødiske befolkning uden for Israel. Og der bor dobbelt så mange jøder som muslimer i USA.

   
Forholdet mellem stat og religion

Den amerikanske forfatning slår fast, at der er religionsfrihed i landet, og at stat og religion skal være adskilt. Der står direkte, at Kongressen ikke må lave love, der anerkender nogen etableret religion, eller love, der forbyder en fri religionsudøvelse. Det fremgår af The First Amendment, der blev tilføjet i 1791. [8] [9] [10]

Der er dog store paradokser i forholdet mellem stat og religion. [10]

Når en præsident indsættes i sit embede, afhænger vedkommende ed med den ene hånd på en bibel. Ligeledes aflagde Keith Ellison ed med hånden på en koran, da han i 2006 som første muslim indtrådte i Kongressen. Koranen havde tilhørt den tidligere præsident Thomas Jefferson. [11]

I 1956 blev der vedtaget en lov om, at mottoet ”In God We Trust” skal anføres på amerikanske pengesedler. [12]

I de amerikanske enkeltstater blev der ydet offentlige tilskud til skoler og andre institutioner, der drives af kirker og religiøse organisationer. Ligeledes er der tradition for, at præsidenten årligt holder både en bønnefrokost og en ramadanmiddag. [10]

   
Religionsfrihed – hvad er status?

I Pew Research Centers 2018-rapport om religionsfrihed, der bygger på oplysninger fra udgangen af 2016, ligger USA
moderat med hensyn til begrænsninger af religionsfriheden fra statens side, og
højt når det gælder krænkelser på grund af fjendtligheder i civilsamfundet. [14]

(Niveauet for krænkelserne af religionsfriheden inddeles i fire grupper: meget højt, højt, moderat og lavt.)

 
Begrænsninger af religionsfriheden fra statens side

I nogle stater har lokale myndigheder forsøgt at begrænse den frie religionsudøvelse ved at give afslag, når muslimer har søgt om tilladelse til at bygge en moské. Det skete blandt andet i Sterling Heights i staten Michigan i 2017. Afslaget blev senere underkendt af statsanklageren, og det endte med, at byrådet gav tilladelse til opførelsen af en moské. [13]

   
Krænkelser af religionsfriheden i civilsamfundet

Fra 2000 til 2001 registrerede det amerikanske forbundspoliti FBI en flerdobling af religiøst motiverede overfald mod muslimer – fra 12 i 2000 til 93 i 2001. Den markante stigning er antageligt en reaktion på terrorangrebet i USA. I de følgende år faldt antallet af religiøst motiverede overfald mod muslimer til omkring 30 overfald om året. Antallet steg igen lidt frem til 2014, hvor FBI registrerede 56 religiøst motiverede overfald mod muslimer. Derefter skete der igen en kraftig stigning. I 2015 og 2016 registrerede FBI henholdsvis 91 og 127 religiøst motiverede overfald mod muslimer. Flere undersøgelser peger på, at årsagen til denne stigning primært skal søges i en meget islam-fjendtlig retorik i valgkampen op til det amerikanske præsidentvalg i november 2016. [15]

   
Eksempler på krænkelser i civilsamfundet

I august 2016 blev en imam og hans assistent dræbt på åben gade i Queens i New York, da de var på vej hjem efter middagsbønnen i moskéen. Mændene – den 55-årige imam Maulana Alauddin Akonjee og hans 64-årige assistent Thara Uddin – blev skudt på klos hold. De var begge indvandrere fra Bangladesh, og de bar begge traditionelle muslimske klædedragter. Drabene rystede det bangladeshiske samfund i bydelen. De mente, at der var tale om hadforbrydelser. I 2018 blev den 37-årige Oscar Morel idømt livsvarigt fængsel for de to mord, men motivet til drabene blev ikke klarlagt, og derfor blev sagen ikke behandlet som en hadforbrydelse. [16] [17] [18] [19]

I slutningen af august 2016 blev endnu en muslim dræbt i Queens. Det var den 60-årige Nazma Khanam. Hun blev stukket ned på gaden af en uidentificeret mand om aftenen, da hun var på vej hjem fra en souvenirbutik sammen med sin mand. Hun var lærer og var indvandret fra Bangladesh nogle år forinden. Det bangladeshiske samfund anså også dette drab for at være en hadforbrydelse. Få dage senere arresterede politiet en ung mand. Manden, der er indvandrer fra Colombia, forklarede til politiet, at han dræbte Nazma Khanam under et mislykket røveriforsøg. Der var ved redaktionens afslutning endnu ikke faldet dom i sagen. [20] [21]

I august 2016 blev en libanesisk mand dræbt uden for sit hjem i Tulsa i staten Oklahoma. Manden – den 37-årige Khalid Jabara – blev skudt af sin nabo. Naboen havde gennem flere år bombarderet manden og hans familie med racistiske bemærkninger og blandt andet kaldt dem for “beskidte libanesere” og “Moo-slems”. I februar 2018 blev naboen – den 63-årige Stanley Majors – idømt fængsel på livstid for drabet og for at have begået en hadforbrydelse. Stanley Majors blev i 2015 idømt en fængselsstraf for et overfald mod Khalid Jabaras mor. Efter løsladelsen fortsatte han med at chikanere familien, og familien havde flere gange klaget til politiet. Det kom ved retssagen frem, at Stanley Majors led af ubehandlet skizofreni: Hans forsvarer sagde også, at Stanley Majors følte sig som skydeskive for Jabara-familien, fordi han er homoseksuel. Presseomtalen af retssagen viste også, at den dræbte Khalid Jabara og hans familie ikke er muslimer, som naboen havde antaget, men kristne. [22] [23]

I august 2017 blev en moské i staten Minnesota udsat for et angreb med en rørbombe. Moskéen er Daral-Farooq Islamic Center i Bloomington. Bygningen blev beskadiget ved angrebet, men ingen mennesker kom til skade. Dar al-Farooq-moskéen benyttes især af somaliere. Minnesota er den stat, hvor der bor flest somaliere. Statens guvernør, Mark Dayton, betegnede angreb som en terrorhandling og en hadforbrydelse. I marts 2018 blev tre mænd anholdt og sigtet for angrebet, og retssagen mod dem begyndte i juni 2018. De tre sigtede er Michael McWhorter (29), Joe Morris (23) og Michael B. Hari (47). “De tre tiltalte har angiveligt udtænkt og udført en plan, der er skabt specielt til at sprede frygt og true en grundlæggende ret for alle, religionsfriheden,” siger statsadvokaten, Erica MacDonald, i en erklæring. Morris sigtes for at have brudt et vindue op og kastet en beholder med dieselolie og benzin ind i imamens kontor om morgenen den 5. august 2017, hvor muslimer var samlet til morgenbøn i moskéen. McWhorter sigtes for at have afsikret en rørbombe og kastet den ind i kontoret, hvor den antændte brændstoffet. De to løb derefter hen til en bil, der ventede og kørte væk med Hari som chauffør. De tre mænd er også sigtet for et forsøg på at bombe en abortklinik i Champaign i staten Illinois. [24] [25]

   
Sameksistens på tværs af religion og tro

Der er flere eksempler på, at muslimer arbejder sammen med jøder og kristne i forskellige sammenhænge. En moské i Texas tilbød i juni 2018, at et lokalt kirkesamfund kunne holde gudstjeneste i moskéens lokaler. Kirken havde brug for et midlertidigt mødested, fordi en bil var kørt ind i kirkebygningen og beskadiget den. Året forinden havde flere kirker i området åbnet dørene for moskéen, da den efter et brandattentat havde brug for et midlertidigt samlingssted i en periode. [16]

Artiklen er senest opdateret 23-06-2018


Kilder

[1] USA, DenStoreDanske, hentet 21-06-2018

[2] USA – historie, DenStoreDanske.dk, hentet 21-06-2018

[3] USA, Wikipedia (dansk), hentet 21-06-2018

[4] USA – forfatning, DenStoreDanske.dk, hentet 21-06-2018

[5] USA (Nationalflag), DenStoreDanske.dk, hentet 21-06-2018

[6] United States, CIA: The World Factbook, hentet 21-06-2018

[7] Views on religion and social issues, Pew Research Center, 24-10-2017

[8] USA (Religion), DenStoreDanske.dk, hentet 21-06-2018

[9] The Constitution of the United States of America

[10] Stat, kirke og religion et amerikansk paradoks, Religion.dk, 26-09-2008

[11] 25 influential american muslims, CNN, hentet 23-06-2018

[12] In God We Trust, Wikipedia (engelsk), hentet 23-06-2018

[13] Muslim Group Wins Right to Build Mosque in Michigan City, The New York Times, 22-02-2017

[14] Global Uptick in Government Restrictions on Religion in 2016, Pew Research Center, 21-06-2018

[15] Hadforbrydelser sætter rekord: Flere overfald mod muslimer i USA sidste år end i 2001, Sameksistens.dk, 30-11-2017

[16] Texas Mosque Still Recovering From Arson Opens Its Doors For Displaced Church, Huffington Post, hentet 05-06-2018

[17] 35-årig mand er sigtet for drab på imam i New York, Politiken.dk, 16-08-2016

[18] Imam’s Killer Is Sentenced, but Motive Remains a Mystery, The New York Times, 06-06-2018

[19] New York man convicted of killing Bangladeshi imam, his assistent, BDNews24.com, 24-03-2018

[20] Hundreds at New York mosque mourn woman murdered in ‘hate crime’, The Guardian, 03-09-2016

[21] Suspect in fatal stabbing of NYPD cop’s aunt arrested in Queens, New York Post, 04-09-2016

[22] Tulsa man convicted in Lebanese neighbor’s hate crime killing, CBS News, 07-02-2018

[23] Stanley Majors: Life sentence for Oklahoma man who murdered neighbour, BBC News, 20-02-2018

[24] Three men indicted for Minnesota mosque bombing, Reuters, 22-06-2018

[25] Dayton calls Bloomington mosque blast “act of terrorism”, Star Tribune, 07-08-2017