LykkeLiga: Det skal være sjovt at dyrke sport

Kammeratskabet er det vigtigste i Lykkeligas 45 håndboldklubber for børn og unge med handicap. Eventyret begyndte i Rikke Nielsens køkken…

Af Svend Løbner

“Yes! Godt gået! Kom igen!”

Råbene gjalder i håndboldhallen, mens børnene og de unge løber rundt, griber bolden og tyrer den videre.

LykkeLiga hedder klubben, hvor børn og unge med en eller anden form for handicap, oplever sjov og spas og får sved på panden. Der er 45 klubber fordelt over hele landet, og flere er på vej.

Hvorfor ikke?

Det hele begyndte hjemme i køkkenet hos tidligere landsholdsspiller i håndbold Rikke Nielsen i Aalborg. Anledningen var hendes datter Magda, der har Downs syndrom, men ville gå til sport som sine søskende Tilde og Nynne.

“Vi sidder i køkkenet, hvor de to andre siger, at de vil gå til henholdsvis fodbold, håndbold, og svømning. Magda siger så, at hun også vil gå til noget,” fortæller Rikke Nielsen.

Så siger Tilde: ”Det kan du ikke, Magda, for du har jo Downs syndrom!”
Det sætter tanker i gang. Hvorfor skal Magda ikke have en chance for at komme ud i hallen, ligesom de andre børn?

Et kæmpe behov

Rikke spørger den lokale håndboldklub, om de kunne tænke sig at oprette et håndboldhold for handicappede – og de giver ugens bedste hal-tid: mandag mellem 17 og 18!

“Jeg kontaktede Nordjyske og spurgte: Hvis I må komme ud og tage et billede af Magda og mig, vil I så skrive en artikel? Der kom 21 børn første gang!”

Den første klub kører et par år, og forældre kører gerne 50 kilometer for at få deres børn til træning.

Hvordan gør du?

“Jo mere normal, jeg gør træningen, jo bedre er det. Jeg råber: ”Kom nu – det er ikke et alderdomshjem!” Eller: ”Kom nu ned og tag fem armbøjninger!” Og hvis de ikke kan, fordi de kun har én arm, siger jeg: ”Så må du gøre det på knæ!”

Sjov og sved på panden

Når forældrene melder deres børn til, spørger de nogle gange, hvor de skal skrive barnets diagnose henne?

“Det gider jeg da ikke at vide! Her holder vi bare fri,” siger Rikke Nielsen.
Og så opfordrer hun forældrene til at give en hånd med.

“Det er også deres ansvar, at deres børn hygger sig. Børnene skal først og fremmest have det sjovt og opleve at få sved på panden”.

“Børnene lærer forholdsvis hurtigt at gribe bolden og fyre den afsted,” fortæller hun. Nogle forældre sagde i starten: ”De kan da ikke spille kamp!”

“Hvorfor ikke, svarede jeg. Og så stillede jeg målene lidt tættere på hinanden, så der ikke er så langt at løbe, og nu nyder de det bare. Vi går rigtig meget op i at sige ”Godt gået”, ”Tak for kampen” og at give en krammer eller en high five”.

“Og Magda elsker at være med,” fortæller Rikke.

“Hun elsker at score mål og giver sig hen i kampen, så hun er helt færdig, når træningen slutter”.

Læs interview med Rikke Nielsen: Magda er en kærlighedsbombe.

Artiklen er skrevet for Kristelig Handicapforening og bringes med tilladelse.