Debat: Må en MF ønske glædelig Ramadan?

Er det ikke god kristen skik at ønske sine medmennesker glædelig fest, når de holder deres højtid i vores multireligiøse samfund? Det mener skribenten i anledning af et mundhuggeri mellem medlemmer af Folketinget.

Af Marianne Olsen

Allerførst: Ramadan Mubarak, Glædelig Ramadan. Det er på denne jord en helt særlig udfordring at fejre Ramadan i år.

For det er ikke på grund af forfølgelse fra samfundets majoritet, at muslimer må blive væk fra deres fælles helligsteder, men den troende må blive væk fra det fysiske fællesskab, fordi jorden er blevet oversvømmet af den usynlige fjende, menneskeheden har mistet så meget til i de sidste måneder: liv, helbred, økonomisk evne er truet af Corona.

Nogle har vist generøsitet og arbejdet dag og nat til medmenneskets bedste. Her tænker jeg på alle de folk, der hjælper i første række og på sundhedsmyndigheder og politikere. Politikerne stiller sig i det centrum, hvorom både generøsitet og smålighed drejer sig:

Generøsitet: her tænker jeg på hjælpepakkerne til samfundets bedste: Flot.

Smålighed: her tænker jeg på dansk påholdenhed over for Italien – og andre tilkendegivelser, der svigter dem, som vi ellers er sammen med.

Så kommer programmet SLOTSHOLMEN i Danmarks Radio. Der er et lille klip fra Folketinget med et ønske om en god Ramadan fra i fredags. Inger Støjberg udtrykte sin undren, men accepterede i religionsfrihedens navn. Sikandar Siddiks begrundelse for at ønske Glædelig Ramadan var herefter at man sidste år havde ønsket alle Glædelig Jul. Støjberg mente at juleønskerne hvilede på at Danmark er et kristent land.

Slotsholmen fortalte, at der også havde været et indlæg fra Nye Borgerlige, som radiolytteren ikke fik med, og endelig afbrød Pia Kjærsgaard debatten. Det er Kjærsgaards spidskompetence. Om hun mener at det er kristent skal jeg lade være usagt.

Det er befriende at vide at vi har religionsfrihed, og det ville være lige så befriende hvis landets fineste sted, eller det sted, der burde være ophøjet i et demokrati –”Intet over og intet ved siden af Folketinget” – udviste den frihed i ånd, tale og sind, som enhver borger kunne finde sig hjemme i.

Er det særlig kristent at tale imod ønsket om en glædelig Ramadan? Det tror jeg ikke:

Jeg har en elev i dansk, som jeg underviser over nettet i disse dage. Han kommer fra Syrien og er både meget dygtig og meget flittig. Vi begyndte lige før påske. Da påsken kom, ønskede han mig lidt genert ’glædelig påske’. Hvor blev jeg glad og takkede.

I lørdags havde vi så time igen, og jeg benyttede lejligheden til at sige Ramadan Mubarak. Min elev strålede og lo og forsikrede mig om at jeg udtalte Mubarak rigtigt.

Nu spørger jeg: ”Er det ikke kristent?” Jeg ønsker også mine jødiske venner Shabbat Shalom.