Michael nægter at leve et dobbeltliv

Michael Amir er homoseksuel og religiøs. Hvordan forene de to identiteter, når man er opdraget konservativt?

Af Zahra Pedersen

Michael Sinan Aslanes Amir på 41 år er født og opvokset i København. Alligevel er han en minoritet i sit eget land og har svært ved at føle sig inkluderet i samfundet. Michael er nemlig dansk muslim og homoseksuel.

Opdraget konservativt

Selv om Michael ikke kommer fra en religiøs familie, vidste han allerede som 5-årig at han troede på Gud. Hans søgen efter det spirituelle fik ham til at begynde at læse om religion fra en meget tidlig alder og han valgte at blive muslim. Alligevel levede han de første mange år som skabs-religiøs.

– Jeg kommer fra en familie, hvor religion er meget privat, og hvor man ikke snakker om det, fortæller han.

På mange måder blev Michael opdraget meget konservativt. Ligesom at man ikke snakkede om religion i hans familie, var seksualitet også et tabubelagt emne. 

– Jeg vidste ikke, hvad det ville sige at være homoseksuel på det tidspunkt. Da jeg som barn forestillede mig at blive gift og have børn, kunne jeg aldrig rigtig se den kvinde, som skulle være i mit liv som min kone; der stod altid en mand i stedet for.

Blev mobbet i skolen

Som 13-årig vidste Michael at han ikke var som alle hans klassekammerater, og det begyndte at gå op for ham, at han var homoseksuel. Religionen blev lagt på pause de næste mange år mens han fokuserede på, at finde sig selv.

– Det var en kamp bare at komme i skole hver dag, fordi jeg blev mobbet; jeg havde simpelthen ikke overskuddet til hverken religion eller at afmystificere min seksualitet.

Det var først da Michael var 25 år at han igen begyndte at prioritere sin religion. På det tidspunkt havde han oplevet det etnisk danske homoseksuelle miljø og følte, at de mange forventninger der kom derfra, som at feste, drikke alkohol og tage stoffer, ikke forende sig, med det han troede på.     

Homoseksuel eller hellig kriger?

Så da Michael endte i et psykisk voldsomt og manipulerende forhold med en serbisk-ortodoks kristen mand, skulle der ikke meget til, før han begyndte at have tanker som lænede sig kraftigt op imod det mere ekstremistiske islam.

– Min ekskæreste og hele hans familie udøvede psykisk vold mod mig. De brugte ofte islam imod mig og truede mig på livet. Og som jeg blev holdt mere og mere isoleret fra omverdenen og min familie, blev jeg mere bitter og bange for livet.

På samme tid begyndte Michael at tvivle på om han nogensinde kunne forene sin religion med sin seksualitet og følte, at han måtte kompensere for det.

– Jeg begyndte at tro, at alt var haram [forbudt], og så tænkte jeg, at hvis jeg bliver hellig kriger, kan det være at jeg kan blive tilgivet for at være homoseksuel.’

Det var først, da han var på nippet til at pakke sine tasker og rejse til Kosovo for at kæmpe i hellig krig mod serberne, at han endelig søgte hjælp hos sin familie og kom ud af forholdet. 

Begyndelsen på et nyt liv

I dag har Michael været gift med sin ikke muslimske etnisk danske mand i 12 år. De er både blevet viet på Rådhuset og har fået lavet en nikkah [traditionel Islamisk vielse] i London af en imam.  

Michael er en stolt dansk, homoseksuel muslim, selv om han synes, at det kan være svært en gang i mellem at kombinere alle tre. Derfor har han også brugt meget tid, på at finde en vej i Koranen eller et svar på, hvordan han kunne forene dét at være homoseksuel med sin religiøse overbevisning.

– Der er mange som blindt følger hvad imamen siger men aldrig læser om islam selv. Min insisteren på at forene min seksualitet med min religion, gav mig nogen ro og vejledning, som jeg ikke kunne finde andre steder.

Michael holder fast i, at det er på tide, at der kommer mere fokus på det muslimske LGBT+ miljø verden over.

– Vi er blevet negligeret alt for længe og har ikke været synlige nok i medierne. Nu er vi kommet til et punkt hvor mange måske tænker, at vi ikke skal undgås mere – hverken i det homoseksuelle miljø eller det muslimske.

Svært at finde et tilhørssted

Hele sit liv har Michael følt, at han har arbejdet for at behage både det muslimske og det homoseksuelle miljø. Men det kan være svært, når der til tider er modstridende kampe fra begge lejre.

’Man lever lidt i to parallelle verdener. Man er ambassadør for alle, men man skal stadig passe på med, hvad man siger.’

Mange etniske minoritetsdanskere ser ham som privilegeret, fordi han kommer fra en dansk familie, og mener derfor, at det automatisk gør det nemmere at springe ud som homoseksuel. Og fordi han ikke oplever hverdagsracisme på grund af sin hudfarve eller er opdraget med den kulturelle ’skam og ære’ tradition, bliver han ofte ikke inkluderet. 

– Jeg synes, at jeg oplever en form for racisme, fordi jeg ikke er en etnisk minoritets dansker, og derfor bliver jeg ikke inviteret til at tale på muslimers vegne. Men jeg har været muslim hele mit liv. Jeg kender ikke til andet. Vi burde være mere mangfoldige.’

I sidste ende handler det bare om én ting for Michael: at kunne forene sin seksualitet med sin religion uden at gå på kompromis eller leve et dobbeltliv.