Modstandsgruppe får pris for at forsvare hjemmets ukrænkelighed

REPORTAGE: I et demokrati tages der hensyn til mindretallene. Ellers er der tale om diktatur. Det var den tydelige konklusion ved overrækkelsen af SOS Racismes venskabspris i år.

Af Marianne Olsen

SOS Racismes Venskabspris 2020 blev tildelt Fatma Tounsi og netværket Almen Modstand. Netværket er opstået i frustration over regeringens såkaldte ”ghettopakke”, der blandt andet betyder at mange beboere i almene boliger mister deres hjem. Det hele bygger på de almene boligers demokratiske fundament, en værdi, som hører sammen med dansk opfattelse af demokrati.

Selv definerer Almen Modstand sig på deres hjemmeside som ”en udenomsparlamentarisk og partipolitisk neutral platform”, der vil skabe ”en folkelig modstand mod de politiske lovforslag, der, hvis det står til regeringen, snart vil ændre vores rettigheder og boligområder markant.” 

Forkerte og uklare betegnelser

I anledning af overrækkelsen af venskabsprisen talte to jurister med særlig indsigt i disse specielle forhold.

Menneskerettighedsadvokat Niels-Erik Hansen gjorde opmærksom på, at ”ghetto” er en forkert betegnelse for boligområder, som de også betegner som ”parallelsamfund”. Betegnelserne har lovgiverne defineret efter fire kriterier: 1) Der skal bo mere end 50 procent ikke-vestlige personer. Udtrykket ikke-vestlig, som er uklart defineret, stammer fra statistiske målinger. 2) Der skal være kriminalitet i området. 3) Over en vis procentdel skal være på offentlig forsørgelse. 4) De fleste skal have en lav indkomst. Hvis bare to af de fire kriterier er opfyldt, taler lovgiverne og regeringen om et udsat område, der efter fire år bliver det til  “hård ghetto”. Tingbjerg har fx over 50 procent beboere med lav indkomst og lav uddannelse, men der er ingen kriminalitet.

Problemer skabt af ansvarshavende

Niels-Erik Hansen fortsatte sin beretning med at vise, at diskrimination er medårsag til lave lønninger:

Han var nylig blevet klippet af en kvinde der kommer fra Iran. Det synes han ikke hun slap særlig godt fra, og hun fortalte da, at hun hjemme i Iran havde været jordemoder og havde forløst tusindvis af kvinder. Da hun kom hertil, havde hun taget de ekstra kurser, man skal tage for at blive accepteret i det danske system. Det var gået godt nok, men det hele var strandet på, at hun ikke kunne få nogen praktikplads – på trods af at hun taler dansk.

I udlandet forstår man ikke den danske politik. Man forstår ikke, at boliger med så god standard – og endda meget bedre end mange boliger i udlandet – skal rives ned. Blandt andet har FN rejst kritik af de racediskriminerende tiltag i ”ghettoplanerne”.

Regeringens procesrisiko er grundlovsstridig

Boligretsadvokat Morten Tarp talte bagefter om de juridiske redskaber man kan bruge i håb om at forhindre gode boligers nedrivning:

”Man kan godt kæmpe imod nedrivning, og de folk, der mister deres hjem, er man tvunget til at genhuse. Det er ganske vist i sig selv dårligt, for hvem har lyst til at flytte fra en bolig, som ikke bare er en lejlighed, men som virkelig er ens hjem. Faktisk strider bestemmelserne både imod menneskerettighederne og imod Grundloven. Regeringen og Folketingets flertal bekræfter at de er villige til at løbe procesrisikoen.”

Mindretal forsvarer danske værdier

Nu er der opstillet et borgerforslag mod at rive de gode boliger ned, og Sikandar Siddique, der var den tredje taler, lovede at han også ville fremsætte et forslag i Folketinget til boligernes bevarelse.

Jette Møller sagde ved overrækkelsen af prisen, at den symboliserer fællesskab og solidaritet, netop de egenskaber, der karakteriserer Almen modstand.

Læs mere om borgerforslaget her.

Læse mere om prisoverrækkelsen og se streamingen af talerne her.