Mytedræber: Næsten hver anden beboer i udsatte boligområder er etnisk dansk

I 2016 havde 46 procent af beboerne i de udsatte boligområder dansk oprindelse, og en betydelig del af dem er socialt dårligt stillet.

En ny undersøgelse prikker hul i myten om, at de udsatte boligområder stort set kun er befolket af ikke-vestlige indvandrere. Næsten halvdelen af beboerne er etniske danskere, og rigtig mange af netop dem er arbejdsløse, enlige uden uddannelse.

Det fremgår af en undersøgelse, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd samt rådgivningskoncernen Rambøll har foretaget af de boligsociale indsatser i udsatte boligområder. Undersøgelsen, der er udført for Landsbyggefonden, blev offentliggjort i begyndelsen af oktober.

I 2016 havde 46 % af beboerne i de udsatte boligområder dansk oprindelse, mens 49 % havde ikke-vestlig oprindelse.

  
Stor forskel i familietyper

Over halvdelen af de ikke-vestlige beboere lever som par med børn og er i gennemsnit yngre end gruppen af etniske danskere. Deres fordeling på familietyper ligner meget den, der er i befolkningen som helhed.

Gruppen af etniske danskere er langt mere sammensat, og deres familietyper adskiller sig klart fra resten af befolkningen. Hovedparten af dem er enten enlige eller par uden børn, og gruppen af enlige mænd er næsten dobbelt så stor som for de ikke-vestlige beboere.

  
Ikke-vestlige unge er bedre uddannet end etnisk danske unge

I de udsatte boligområder er de 16-24-årige unge med dansk oprindelse mindre uddannede end unge med ikke-vestlig oprindelse. Over en tredjedel af de unge med dansk baggrund har kun gået i folkeskolen, mens flere af de ikke-vestlige unge går i gymnasiet eller har fået en studentereksamen.

De unge med ikke-vestlig baggrund har samme uddannelsesniveau som andre unge med ikke-vestlig baggrund, mens de etnisk danske unge er klart mindre uddannede end andre danske unge.

De unge, som hverken er i uddannelse eller job, er en særlig udsat gruppe, der har stor risiko for aldrig at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, hedder det i undersøgelsen.

27 % af de unge med dansk oprindelse i de udsatte boligområder tilhører denne særligt udsatte gruppe. I den danske befolkning som helhed er det kun cirka halvt så mange, nemlig 15 %.

Blandt de unge fra etniske minoriteter er det 25 procent i de udsatte boligområder, der tilhører denne særligt udsatte gruppe – mod 27 % blandt unge fra etniske minoriteter i landet som helhed. Andelen af ikke-vestlige unge, som hverken er i gang med job eller uddannelse er altså en lille smule mindre i de udsatte boligområder end i resten af landet, fremgår det af undersøgelsen.

  
Færre i arbejde

Beskæftigelsesfrekvensen er klart lavere i de udsatte boligområder end i befolkningen som helhed. Men igen skiller etniske danske sig mest ud. Især etnisk danske kvinder i de udsatte boligområder har en betydeligt lavere tilknytning til arbejdsmarkedet end etnisk danske kvinder i befolkningen som helhed.

Ledigheden er generelt højere for alle beboere i de udsatte områder, men især andelen, der står helt uden for arbejdsmarkedet, er markant højere.

Blandt etniske danskere står 36 % uden for arbejdsstyrken i de udsatte områder mod 13 % i befolkningen som helhed. Blandt ikke-vestlige beboere er tallene 46 % i de udsatte områder mod 34 % i befolkningen som helhed.

  
Læs mere

Mytedræber: Næsten hver anden i udsatte boligområder er etnisk dansk, VIVE, 02-10-2018