Ny rekord: Antallet af børn, der lever i fattigdom, er steget til 64.500

Antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, steg med 12.000 fra 2016 til 2017. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er det hidtil højeste antal fattige børn, der er målt.

64.500 børn i Danmark levede ved udgangen af 2017 under fattigdomsgrænsen. Det er 12.000 flere end et år tidligere. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er første gang, der er målt på fattigdom igennem et helt år, efter at kontanthjælpsloftet blev indført i efteråret 2016.

”Tallene viser en kedelig rekord i antallet af fattige børn i Danmark,” skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).  

”Studier har vist, at det at opleve fattigdom i barndommen, kan trække spor mange år ind i voksenlivet og få konsekvenser for ens jobchancer og indkomstmuligheder senere i livet,” skriver AE, som opfordrer til, at ”fattigdomsydelserne ændres, så de ikke rammer børnene i så voldsom grad, som vi kan se af tallene for 2016 og 2017”.

  
En kvart million mennesker lever under fattigdomsgrænsen

Analysen viser, at omkring 254.000 mennesker levede under fattigdomsgrænsen ved udgangen af 2017. Det tal omfatter både børn, unge og voksne.

Antallet af fattige lå også højt i 2009-2011. I 2012 afskaffede den daværende SRSF-regering fattigdomsydelserne, og antallet af fattige faldt frem til 2014, hvorefter antallet igen begyndte at stige. Stigningen har været mest markant efter 2015.

Forklaringen på, at der igen bliver flere fattige, skal ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd søges i de fattigdomsydelser – kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse – der blev indført eller udvidet i 2016.

”Når vi taler om børnefattigdom afhænger børnenes situation af familiens indkomstforhold. Derfor er det også entydigt, at kontanthjælpsloftet, der rammer enlige forsørgere særligt hårdt, er en af de medvirkende årsager til den udvikling, vi ser,” konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

  
To definitioner af fattigdom

De tal, der er anført ovenfor, bygger på en ny definition af fattigdomsgrænsen, som Danmarks Statistik har indført med virkning fra 2015.

To år tidligere – i 2013 – fik Danmark en officiel fattigdomsgrænse, der byggede på anbefalinger fra et ekspertudvalg og med inspiration fra bl.a. OECD og EU. Den officielle fattigdomsgrænse blev formelt afskaffet af Venstreregeringen i 2015.

Samme år udviklede Danmarks Statistik et nyt mål for fattigdom. Det skete som opfølgning på FN’s verdensmål om at afskaffe fattigdom. Den nye definition er en videreudvikling af den tidligere officielle fattigdomsgrænse, og den er ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd teoretisk mere velfunderet end den tidligere.

  
Korrektioner i forhold til tidligere analyse

I begyndelsen af november 2018 offentliggjorde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) en anden analyse af antallet af fattige i Danmark. Den konkluderede, at der ved udgangen af 2016 var næsten 44.000 børn, som boede i fattige familier. Men i den nye analyse fra december er antallet af fattige børn ved udgangen af 2016 opgjort til ca. 52.500, hvilket er ca. 8.500 flere end i november-analysen.

Forklaringen på denne forskel er, at tallene i november-analysen er udregnet af AE, mens tallene i december-analysen er beregnet af Danmarks Statistik, forklarer Mikkel Harboe, der er kommunikationschef i AE.

”Når AE laver analyser af indkomstforhold, skærer vi normalt befolkningen til for at undgå ”støj”. Vi fjerner fx familier, hvor et familiemedlem er død i løbet af året, hvor det ældste familiemedlem er under 18 år, og familier, hvor indkomsten er meget afvigende, fx store negative indkomster (skyldes typisk realisering af underskud i virksomhed eller store aktietab),” oplyser Mikkel Harboe, som tilføjer, at AE også har taget andre ”forholdsregler” ved beregningerne. Derfor er der forskel på tallene fra AE og Danmarks Statistik, men for at undgå forvirring vil AE fremover følge samme beregningsmetoder, som Danmarks Statistik anvender.

   

Fakta om fattigdomsgrænsen

Den nye fattigdomsgrænse er udviklet af Danmarks Statistik i forbindelse med FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, hvoraf det første er at afskaffe fattigdom. Målene kaldes også SDG-målene, som er en forkortelse af den engelske betegnelse Sustainable Development Goals.

• Man er fattig, hvis man i løbet af et år har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, og samtidig ikke har en formue i starten af året på mere end halvdelen af medianindkomsten.

• Hvis familiens hovedforsørger (den der tjener mest) er studerende og ikke har været fuldtidsbeskæftiget mere end halvdelen af året, kan man dog ikke blive kategoriseret som fattig. Heller ikke børn, der flytter hjemmefra, kan blive kategoriseret som fattige, hvis mindst én af deres forældre ikke er fattig.

• Medianindkomsten er den midterste indkomst iindkomstfordelingen. Det vil sige, at der er nøjagtigt 50 %, der har en indkomst, der er højere end medianindkomsten og nøjagtig 50 %, der har en indkomst, der er lavere end medianindkomsten. Der benyttes den husstandsækvivalerede disponible indkomst, det vil sige indkomsten efter skat korrigeret for stordriftsfordele i familier med flere familiemedlemmer.

• Hvornår en familie konkret vil ryge ned under fattigdomsgrænsen, afhænger af familietypen. For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 121.100 kroner efter skat om året eller 10.100 kroner om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til fx bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv. For en familie med en voksen og to børn under 15 år er fattigdomsgrænsen på 193.800 kroner.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

  
Læs mere

Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn (nyhed), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 03-12-2018

Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn (analyse), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 03-12-2018

Flere børn lever i fattigdom, Sameksistens.dk, 19-11-2018

Verdensmålene, FN, UN City Copenhagen