Nyborg-rektor: Jeg reagerede bare som medmenneske

En ydmyg Henrik Vestergaard Stokholm siger, han blot handlede på mavefornemmelse, da han fastholdt flygtningebørns ret til skolegang.

Mange har rost Henrik Vestergaard Stokholm og Nyborg Gymnasium for at udvise mod, handlekraft og civilcourage, da de fastholdt at de to børn af afviste asylansøgere, Roda og Ruwayda, skulle fortsætte i 10. klasse på hans skole, selv om staten stoppede al støtte til deres undervisning.

Efter fire måneder med massiv mediedækning og lige dele ros og voldsomme angreb har rektoren og hans gymnasium nu modtaget klart svar fra Undervisningsministeriet, at han hele tiden havde ageret korrekt, og at det var Nyborg Gymnasium, der sikrede at grundloven blev efterlevet.

Men de fire måneder har sat sig dybe spor, og rektor Henrik Vestergaard Stokholm har 6. april offentliggjort et længere indlæg med ”eftertanker” på Facebook.

For det første afviser han, at han skulle være særlig heltemodig:

– Jeg vil nemlig gerne indrømme, at jeg selv og min ledelse ikke tænkte noget til ende den dag i november, da vi sad med en knust og ulykkelig familie på mit kontor. Jeg tænkte faktisk ikke meget – og slet ikke langt eller modigt – men handlede ud fra en klar mavefornemmelse og opfattelse af, at man ikke behandler mennesker sådan i Danmark.

For det andet beklager han, at han ikke gjorde noget længe før:

– Jeg har levet lidt som en naiv ignorant i min tågede skole- og småbørnsverden de sidste 10 år. Jeg har ikke brudt mig om den måde, vi behandler og taler om flygtninge og indvandrere i Danmark, men jeg har aldrig gjort noget ved det, før jeg mødte familien Abdisalan Hussein og så ind i deres bange øjne på mit kontor. Jeg burde have engageret mig noget før, og det har jeg fortrudt.

Og til sidst udtrykker han bekymring over den populisme, der har sat retssamfundet under pres.

– Retsindet, objektiviteten og sagligheden er ved fuldstændig at forsvinde fra det politiske Danmark, og virkeligheden bliver efterhånden mest defineret via populistiske skræmmebilleder, had og symbolpolitik langt fra den levede virkelighed. Hvad er der blevet af sagligheden og retssikkerheden, som skal sikre, at vi behandler alle mennesker lige for loven? At vi har ligestilling uanset køn, hudfarve, seksualitet og religion, og at vi efterlever de universelle menneskerettigheder?

Rektoren slutter:

– Jeg håber, at den her sørgelige sag kan inspirere andre skoleledere og borgere til at sige fra og handle, når grundloven, åndsfriheden og respekten for menneskerettighederne kommer under pres – også selvom det er systemet selv, der presser og behandler mennesker uværdigt og umenneskeligt. Dybest set handler det om, at vii skal behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet. Det gælder såvel for rektorer som for politiske magthavere i det her land.

Læs hele indlægget på Facebook her.