Opgør med dansk ’velvillig’ kolonisering af Grønland

Fransk ph.d.-studerende peger på ømt punkt i dansk kolonidebat og viser, hvordan grønlændere diskrimineres i uddannelsessystemet.

Af Marianne Olsen

I den sidste tid har nogle majoritetsdanskere givet udtryk for at de føler sig krænket, fordi det forældede udtryk ’eskimo’ er blevet henvist til den tid, hvor det hører hjemme og erstattet af ’inuit’.

Men bør majoritetsdanskerne ikke tage grønlændernes ytringsfrihed alvorligt og bruge den betegnelse, grønlænderne selv ønsker? Diskrimination er stigmatiserende. Det viser en fransk undersøgelse fra Montaigne Universitetet i Bordeaux.

Sproget vækker forargelse

Ændringen af den gamle betegnelse til en tidssvarende har vakt megen røre i nogle danske kredse. Det er ikke altid nemt at se sine egne fordomme i øjnene, så derfor skal det hilses velkommen at Marine Duc, der er fransk ph.d.-studerende på Montaigne Universitet i Bordeaux, har skrevet om forholdet mellem majoritetsdanskere og grønlændere, der studerer i København.

Volden gøres usynlig

Marine Duc afslører dansk såkaldt racialisering af grønlandske studerende. Jeg er helt enig med blogger og cand.scient.pol. Mikael Hertig, når han skriver:

– Duc kritiserer den danske forståelse af (…) den dansk-grønlandske relation. Volden i den danske håndtering af Grønland som koloni usynliggøres og erstattes af en fortælling om den danske “velvillige kolonialisme”. Det er en fortælling, der passer bedre til positiv dansk selvforståelse.

– Vi skal, skriver Duc, “ikke glemme historien om kolonisering af Grønland og dennes sociale, økonomiske og politiske konsekvenser”. De kommer fra Grønland med en slags dansk statsborgerskab og bliver “placeret i en mindretalssituation i en dansk stat, hvor hvidhed kodes som det normale.

Fejlanbragt på universitet?

Marine Duc fortæller:

”En grønlandsk pige blev først taget for asiatisk og fik attributten ‘god til matematik’, men bøtten vendte, da det gik op for den medstuderende, at hun såmænd bare var grønlænder – og dermed en overraskelse, fordi hun trods alle mulige manglende forudsætninger alligevel var havnet på et universitet, som var hun fejlanbragt.”

Marine Duc gør med sin artikel os majoritetsdanske en stor tjeneste. Hendes artikel er som at se ind ad sine egne vinduer og opdage hvor rodet der er hjemme hos én selv. På den baggrund kan man kun være tilfreds med at eskimobetegnelsen får lov til at blive i fortiden, og at vi alle bliver kaldt ved vores eget navn.

Læs mere:
Mikael Hertigs referat.
Marine Ducs artikel.